Postens paradoks: Nettet er både dødsfjende og redningsmand

I april 2015 meldte PostNord ud, at man nu begyndte at omdele pakkepost om lørdagen: »Levering er en vigtig konkurrenceparameter for netbutikkerne, og vores undersøgelser viser, at tæt på halvdelen af danskerne vil foretrække at handle i en netbutik, der har levering om lørdagen«, lød det fra det statsejede postvæsen.

Men godt et år senere måtte PostNord som led i endnu en spareøvelse meddele, at det fra 1. januar 2017 ville være helt slut med at omdele ikke blot pakker, men også breve om lørdagen. Økonomien i lørdagsomdelingen hang desværre ikke sammen, lød forklaringen fra PostNord.

Gynger og karruseller

Det ene skridt frem og to tilbage illustrerer postvæsnets problem i en konvolut: Organisationen forsøger - indtil videre forgæves - at tjene penge nok på distribution af pakker og gods til at opveje de accelererende tab forårsaget af dalende brevmængde. Med andre ord tjener postbuddet ikke nok på gyngerne i forhold til det, han mister på karrusellen.

»Vi var jo rigtig glade for lørdagsomdeling af pakker«, siger Niels Ralund, administrerende direktør i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH). »Så da jeg på vej ud fra et møde med Post-Nord pludselig fik at vide, at de nu måtte sløjfe lørdagsleveringen igen, måtte jeg jo fortælle dem, at de iden grad spænder ben for sig selv«, siger e-handel-direktøren.

På blot 4 år er egenkapitalen i PostNord gået fra at være på 3,8 milliarder kroner til nu at være ædt op af underskud år efter år.

»Situationen er ved at udvikle sig til en katastrofe. Kun PostNord kan reelt komme ud i hele landet med varer fra nethandlen, men fragtpriserne stiger, og leveringsfrekvensen forringes. Alt imens er der væsentlig billigere fragt og langt hurtigere leveringstider, når man køber i udenlandske netbutikker«, siger Niels Ralund.

Konkurrenten er glad

På den samme dag i februar, hvor Post-Nord Danmark meldte et postkasserødt regnskab ud på minus 1,5 milliarder kroner, kunne FDIH fortælle, at danskerne i 2016 nu købte ind for over 100 milliarder kroner på nettet - men i stigende omfang fra udenlandske netbutikker. Mens væksten i e-handlen er på 16 procent, må postvæsnet nøjes med en vækst på 6 procent i e-handel-delen af sin forretning.

PostNord ønsker ikke at oplyse sin aktuelle andel af pakkemarkedet, men mellem 2008 og 2012 faldt det fra ca. 75 procent til 50-55 procent.

En af PostNords to største konkurrenter, DAO365, æder sig kraftigt ind på markedet for vareudbringning til private.

DAO365 leverer pakker fra nethandlen med avisbude fra Dagbladenes Distributionsnet alle dage i året. Selskabet oplever en vækst på flere hundrede procent, oplyser direktør John Romedahl.

»Som de eneste i markedet leverer vi 365 dage om året. Det er den vej, verden flytter sig, og hjemmelevering bliver den ultimative leveringsform i fremtiden. Det handler jo om convenience, og man bestiller ikke noget hjemme i sofaen, fordi man synes, det er fedt at tage i Brugsen for at hente det. Eksempelvis i England er søndagslevering blevet normen i dag - de forstår slet ikke, at vi diskuterer lørdagslevering herhjemme«, siger John Romedahl.

Ændrede momsregler rammer hårdt

Ændrede momsregler fra 1. januar 2017 ser ligeledes ud til at gavne Post-Nords konkurrenter, der også tæller navnlig GLS. FDIH har anslået, at Skats ændring af den såkaldte portoudlægsordning vil belaste PostNords økonomi med et trecifret millionbeløb.

Problemerne for PostNord er i en vis udstrækning politikerskabt. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der skulle digitalisere danskerne, har forårsaget tab på brevomdelingen, der er langt større end forudset.

Selskabet oplyste i går til Politiken, at de samlede brevmængder siden 2000 er faldet med 75 procent. I Sverige, hvor staten slet ikke på samme måde har digitaliseret kommunikationen med borgerne, er brevmængderne blot faldet med 43 procent i samme periode. For at sætte udviklingen i relief sendes der i dag hvert år stadigvæk flere breve i Sverige, end der nogensinde er blevet sendt i Danmark.

3F Post: Skal have økonomisk hjælp til omstilling

PostNords ledelse ønsker ikke at kommentere selskabets kvaler på nuværende tidspunkt. Men formanden for 3F Post, Lars Chemnitz, der også er bestyrelsesmedlem i PostNord, kalder det »en krigsskade«, som gjorde ondt helt ind i sjælen på virksomheden, at lukke ned for lørdagsleveringen igen.

Problemet for forretningen lige nu er, at brevmængden er for lille at tjene penge på, men for stor til at kunne ignoreres i forhold til selskabets politisk påtvungne pligt til at bringe dem ud i hele landet:

»Løsningen er at klare sig igennem de her 2-3 år og komme hen i den situation, hvor pakkerne er backbone i selskabet. Men omstillingen bliver dyr, og det kræver nok økonomisk hjælp at komme dertil. Men om 3 år tror jeg på, at mine medlemmer primært går med pakker, e-handel, sortfodssvin og det, der boomer - og de få breve, der er tilbage, integreres i en meget simplere distribution«, siger Lars Chemnitz.

Privatisering er hundedyrt

Økonomisk hjælp i form af en nødvendig kapitalindsprøjtning på flere milliarder er tilsyneladende et af to scenarier, som de politiske ejere nu skal tage stilling til. Det andet er en egentlig privatisering af selskabet. Det flugter med V-LA-K-regeringens ideologiske ambitioner.

Men det rummer et stort problem: Bliver den danske postkoncern udkonkurreret af et privat firma i en udbudsrunde, er konsekvensen uundgåeligt massefyring blandt de 3.200 postansatte tjenestemænd, der til sammen repræsenterer en udgift på 4-5 milliarder kroner.

»En privatisering kan udløse et abnormt tab for statskassen, både på lønninger og pensioner til de mange tjenestemænd, og på hele det produktionsapparat, der er bygget omkring postforretningen; maskiner, lastbiler og transportsystemer. Og selv om regeringen elsker privatisering og liberalisering, er det altså for mange penge at kaste ud ad vinduet«, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

For ham er en statslig kapitalindsprøjtning derfor den eneste farbare vej, og den er bestemt heller ikke enkel. Fordelen er, at man dermed opbygger en helt ny virksomhed, som kan transportere alt - fra sofaer og hårde hvidevarer til pakker og breve.

»På den måde indlemmer du så at sige den problematiske postforretning i den nye virksomhed«, siger Per Nikolaj Bukh.

Vognmænd: Gør PostNord til kompost

Problemet er så bare, at staten dermed bliver storsponsor for en virksomhed, der kan udkonkurrere store og små private vognmandsfirmaer. Det flugter ikke ligefrem med regeringens ideologi.

Og det mulige scenario blev onsdag stærkt kritiseret af Dansk Erhverv og arbejdsgiverforeningen for vognmænd:

»Tilførsel af yderligere kapital vil næppe løse problemet og volder formentlig betydelige udfordringer i forhold til reglerne om statsstøtte. Og basalt set handler det her om en tidligere statsejet monopolvirksomhed, som til trods for en række begunstigende særregler ikke har været i stand til at tjene penge og på ganske få år har formøblet flere hundrede millioner skattekroner. Mønsteret er desværre set før, og der er kun en rigtig løsning – afvikling«, lød det fra Erik Østergaard, direktør i DTL – Danske Vognmænd.