Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Yasin Bulbul
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dokumenter afslører omfattende tyrkisk overvågning i Danmark

Indberetning af personer, skoler og organisationer i Danmark til myndigheder i Tyrkiet. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har fredag rejst sagen over for Tyrkiets udenrigsminister.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire navngivne mænd og 14 skoler i Danmark er blandt dem, der angives som tilknyttet en »terrororganisation på linje med Islamisk Stat«.

Det sker i et tre siders dokument, som er sendt fra Tyrkiets repræsentation i Danmark til regeringen i Tyrkiet, som havde bestilt »detaljerede informationer« om deltagere i den såkaldte Fetullah Gülen-bevægelse i 38 lande, herunder Danmark.

Gülen-bevægelsen anklages af Tyrkiets regering for at stå bag det fejlslagne kup i landet 15. juli i fjor.

I dokumentet, som Politiken har adgang til sammen med en række medier i European Investigative Collaboration, er blandt andet navngivet fire journalister, som »overvåges nøje«, da de har skrevet »spottende og fornærmende artikler om vores ærede præsident og om Tyrkiet«.

Dokumentet nævner 14 skoler i Danmark, som hævdes at være en del af Gülen-bevægelsen, ligesom blandt andet fire kulturelle organisationer og to erhvervssammenslutninger.

På baggrund af Politikens oplysninger har udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fredag taget sagen op med Tyrkiets udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu. Det skete under et NATO-udenrigsministermøde i Bruxelles.

»Jeg har slået fast, at det ikke er lovligt at indsamle og registrere information om danske statsborgeres politiske tilhørsforhold. Alle i Danmark skal kunne ytre sig frit uden frygt for repressalier«, siger Anders Samuelsen.

Talte ambassadechef usandt?

Papiret synes at dokumentere, at lederen af Tyrkiets ambassade i Danmark, chargé d'affairs Bora Kerimoglu, ikke talte sandt, da han for 11 dage siden var kaldt til møde i Udenrigsministeriet.

Mødet 20. marts kom som en konsekvens af artikler i Berlingske, som beskrev, hvordan tyrkiske borgere i Danmark i flere tilfælde har angivet andre herboende tyrkere - blandt andre et nuværende og et tidligere medlem af Folketinget - på en særlig telefonlinje til myndighederne i Ankara.

På mødet i Udenrigsministeriet forsikrede Bora Kerimoglu, at »tyrkiske myndigheder (...) ikke registrerer personer, der er i opposition til eller kritiske over for regeringen«, ifølge Udenrigsministeriets meddelelse om mødet.

Hvis der er konkrete indicier på, at der er foregået noget ulovligt i Danmark, er det en sag for politiet at efterforske

Her slår ministeriet også fast, at »registrering og angiveri af borgere i Danmark til fremmede lande, herunder de tyrkiske myndigheder, vil være strafbart såfremt angiveriet kan påvises«.

»En sag for politiet«

På baggrund af de nye informationer oplyser Udenrigsministeriet at:

»Vi har gjort vores holdning helt klar for herværende tyrkiske ambassade. Hvis der er konkrete indicier på, at der er foregået noget ulovligt i Danmark, er det en sag for politiet at efterforske«.

Ifølge Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, »tyder alt på«, at der er foregået noget ulovligt.

»Vi må have det her bekræftet gennem en politimæssig efterforskning, og så må Danmark sende de klarest mulige diplomatiske signaler til Tyrkiet«, siger han.

Ordførere hos S og DF er på samme linje.

Bora Kerimoglu, fungerende chef for Tyrkiets ambassade i Danmark, afviste at svare på Politikens spørgsmål i en telefonsamtale.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ambassaden vil ikke svare

I et skriftligt svar afviser den tyrkiske ambassade at forholde sig til dokumenter, som Politiken sammen med andre medier i European Investigative Collaboration er i besiddelse af.

Ambassaden afviser, at Tyrkiets kontor for religiøse anliggender i København har indsamlet og videresendt oplysninger om formodede Gülen-tilhængere i Danmark, men vil ikke svare på, om ambassaden har gjort det.

Vi må have det her bekræftet gennem en politimæssig efterforskning.

Af svaret fremgår, at »Tyrkiet har ret til at følge en terrororganisation som FETÖ/PDY (den tyrkiske regerings navn for Gülenbevægelsen, red.), som stod bag det mislykkede kupforsøg 15. juli 2016«. Ambassaden vil heller ikke over for Politiken definere, hvad der menes med »at følge« påståede Gülen-tilhængere.

Ambassadør: »Ja, det var os«

Tyrkiets ambassadør i Sverige, Kaya Türkmen, bekræfter derimod gerne, at han og ambassaden står bag den tilsvarende indberetning om Gülen-tilhængere i Sverige, og har sendt den til regeringen i Ankara.

I et interview med Politikens svenske samarbejdspartner i sagen, Dagens Nyheter, siger ambassadøren:

»Vi taler om en terrororganisation, som har gennemført et blodigt kupforsøg i Tyrkiet, hvor hundreder blev dræbt«.

»Det er naturligvis vigtigt at vide, hvem der er tilknyttet den organsiation. Ville du ikke være interesseret i at vide, hvilke skoler i Sverige som er tilknyttet Islamisk Stat? Det er det samme«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

PET »i dialog« om sager

Politiets Efterretningstjeneste vil »af hensyn til PET’s operative virke« ikke oplyse, om PET kender til udveksling af oplysninger mellem Tyrkiets repræsentation i Danmark og regeringen i Ankara.

Men PET oplyser, at man er »i dialog« med Københavns Politi om en anden sag, som vedrører den tyrkiske regerings indsamling af oplysninger om mulige Gülen-tilhængere.

Det drejer sig om Berlingskes afsløringer af, hvordan civile tyrkiske borgere i Danmark har angivet andre herboende tyrkere på en særlig telefonlinje til myndighederne i Ankara.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden