Dokumenter afslører omfattende tyrkisk overvågning i Danmark

Fire navngivne mænd og 14 skoler i Danmark er blandt dem, der angives som tilknyttet en »terrororganisation på linje med Islamisk Stat«.

Det sker i et tre siders dokument, som er sendt fra Tyrkiets repræsentation i Danmark til regeringen i Tyrkiet, som havde bestilt »detaljerede informationer« om deltagere i den såkaldte Fetullah Gülen-bevægelse i 38 lande, herunder Danmark.

Gülen-bevægelsen anklages af Tyrkiets regering for at stå bag det fejlslagne kup i landet 15. juli i fjor.

I dokumentet, som Politiken har adgang til sammen med en række medier i European Investigative Collaboration, er blandt andet navngivet fire journalister, som »overvåges nøje«, da de har skrevet »spottende og fornærmende artikler om vores ærede præsident og om Tyrkiet«.

Dokumentet nævner 14 skoler i Danmark, som hævdes at være en del af Gülen-bevægelsen, ligesom blandt andet fire kulturelle organisationer og to erhvervssammenslutninger.

På baggrund af Politikens oplysninger har udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fredag taget sagen op med Tyrkiets udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu. Det skete under et NATO-udenrigsministermøde i Bruxelles.

»Jeg har slået fast, at det ikke er lovligt at indsamle og registrere information om danske statsborgeres politiske tilhørsforhold. Alle i Danmark skal kunne ytre sig frit uden frygt for repressalier«, siger Anders Samuelsen.

Talte ambassadechef usandt?

Papiret synes at dokumentere, at lederen af Tyrkiets ambassade i Danmark, chargé d'affairs Bora Kerimoglu, ikke talte sandt, da han for 11 dage siden var kaldt til møde i Udenrigsministeriet.

Mødet 20. marts kom som en konsekvens af artikler i Berlingske, som beskrev, hvordan tyrkiske borgere i Danmark i flere tilfælde har angivet andre herboende tyrkere - blandt andre et nuværende og et tidligere medlem af Folketinget - på en særlig telefonlinje til myndighederne i Ankara.

Tyrkiet afviser at have et angiversystem for kritikere

På mødet i Udenrigsministeriet forsikrede Bora Kerimoglu, at »tyrkiske myndigheder (...) ikke registrerer personer, der er i opposition til eller kritiske over for regeringen«, ifølge Udenrigsministeriets meddelelse om mødet.

Her slår ministeriet også fast, at »registrering og angiveri af borgere i Danmark til fremmede lande, herunder de tyrkiske myndigheder, vil være strafbart såfremt angiveriet kan påvises«.

»En sag for politiet«

På baggrund af de nye informationer oplyser Udenrigsministeriet at:

»Vi har gjort vores holdning helt klar for herværende tyrkiske ambassade. Hvis der er konkrete indicier på, at der er foregået noget ulovligt i Danmark, er det en sag for politiet at efterforske«.

Ifølge Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, »tyder alt på«, at der er foregået noget ulovligt.

»Vi må have det her bekræftet gennem en politimæssig efterforskning, og så må Danmark sende de klarest mulige diplomatiske signaler til Tyrkiet«, siger han.

Dansk-tyrkere frygter at være angivet til tyrkiske myndigheder

Ordførere hos S og DF er på samme linje.

Bora Kerimoglu, fungerende chef for Tyrkiets ambassade i Danmark, afviste at svare på Politikens spørgsmål i en telefonsamtale.

Ambassaden vil ikke svare

I et skriftligt svar afviser den tyrkiske ambassade at forholde sig til dokumenter, som Politiken sammen med andre medier i European Investigative Collaboration er i besiddelse af.

Ambassaden afviser, at Tyrkiets kontor for religiøse anliggender i København har indsamlet og videresendt oplysninger om formodede Gülen-tilhængere i Danmark, men vil ikke svare på, om ambassaden har gjort det.

Af svaret fremgår, at »Tyrkiet har ret til at følge en terrororganisation som FETÖ/PDY (den tyrkiske regerings navn for Gülenbevægelsen, red.), som stod bag det mislykkede kupforsøg 15. juli 2016«. Ambassaden vil heller ikke over for Politiken definere, hvad der menes med »at følge« påståede Gülen-tilhængere.

Ambassadør: »Ja, det var os«

Tyrkiets ambassadør i Sverige, Kaya Türkmen, bekræfter derimod gerne, at han og ambassaden står bag den tilsvarende indberetning om Gülen-tilhængere i Sverige, og har sendt den til regeringen i Ankara.

Præsident Erdogan: 40.000 er anholdt efter militært kupforsøg

I et interview med Politikens svenske samarbejdspartner i sagen, Dagens Nyheter, siger ambassadøren:

»Vi taler om en terrororganisation, som har gennemført et blodigt kupforsøg i Tyrkiet, hvor hundreder blev dræbt«.

»Det er naturligvis vigtigt at vide, hvem der er tilknyttet den organsiation. Ville du ikke være interesseret i at vide, hvilke skoler i Sverige som er tilknyttet Islamisk Stat? Det er det samme«.

PET »i dialog« om sager

Politiets Efterretningstjeneste vil »af hensyn til PET’s operative virke« ikke oplyse, om PET kender til udveksling af oplysninger mellem Tyrkiets repræsentation i Danmark og regeringen i Ankara.

Men PET oplyser, at man er »i dialog« med Københavns Politi om en anden sag, som vedrører den tyrkiske regerings indsamling af oplysninger om mulige Gülen-tilhængere.

Det drejer sig om Berlingskes afsløringer af, hvordan civile tyrkiske borgere i Danmark har angivet andre herboende tyrkere på en særlig telefonlinje til myndighederne i Ankara.