Danmark modtog i april i år en ansøgning fra det russisk ejede Nord Stream til at udbygge den eksisterende Nord Stream-gasledning, som blev anlagt tæt på Bornholm.
Arkivfoto:: Karpukhin Sergei/AP

Danmark modtog i april i år en ansøgning fra det russisk ejede Nord Stream til at udbygge den eksisterende Nord Stream-gasledning, som blev anlagt tæt på Bornholm.

Danmark

Regeringen vil kunne afvise omstridt russisk gasledning

Med et nyt lovforslag baner regeringen vejen for, at Danmark i princippet kan afvise Nord Stream 2.

Danmark

Tilladelsen til den omstridte russiske gasledning Nord Stream 2 bliver nu et spørgsmål for regeringens topministre.

Hidtil har tilladelser til sådanne projekter formelt været et administrativt spørgsmål, som blev håndteret af Energistyrelsen.

Men regeringen har nu sendt et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt at afvise rørledninger som Nord Stream på dansk søterritorium, hvis de strider mod Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.

Konkret lægger regeringen op til at ændre kontinentalsokkelloven, så udenlandske ansøgninger om rørledninger først skal vurderes af Udenrigsministeriet. Indstillingen fra ministeriet skal ifølge regeringen basere sig på »et frit, politisk skøn«, hvor de danske diplomater kan inddrage alt fra hensyn til statens sikkerhed, »europæiske og alliancemæssige hensyn« og »generelle strategiske betragtninger«.

»Det er vurderingen, at afgørelse af ansøgninger om nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet er af en sådan karakter, at de mest hensigtsmæssigt træffes på ministerniveau«, lyder det i regeringens bemærkninger til lovforslaget.

Danmark modtog i april i år en ansøgning fra det russisk ejede Nord Stream til at udbygge den eksisterende Nord Stream-gasledning, som blev anlagt tæt på Bornholm, efter at den danske regering i 2009 gav tilladelse til at nedlægge rørledningen på dansk territorium.

Håbet for Nord Stream-konsortiet, som er ejet af det russiske selskab Gasprom, er, at udbygningen allerede kan gå i gang til næste år, og at gassen kan flyde i de nye rør fra 2020.

Gasledningen er særdeles omdiskuteret, da kritikere mener, at gasleverancerne kan blive brugt som politisk instrument af den russiske præsident, Vladimir Putin.

Politiken har tidligere beskrevet, hvordan Folketinget ikke i tide blev oplyst om muligheden for at kunne afvise den første Nord Stream-ledning i 2009. Da rørledningen er placeret inden for en afstand på 12 sømil fra den bornholmske kyst krydser den dansk territorialfarvand, hvilket betyder, at Danmark selv har råderet over, hvilke rørledninger der skal anlægges. Alligevel fik Folketinget dengang at vide, at Danmark var »forpligtet« til at tillade Nord Stream.

Ifølge regeringen er reglerne dog primært inddraget i en række bekendtgørelser og ikke indskrevet direkte i dansk lov, hvorfor regeringen nu vil indskrive den danske suverænitet i selve kontinentalsokkelloven.

Samtidig strammer regeringen kravene til dokumentationen for ansøgernes ejerskabsforhold, finansiering, virksomhedshedsstruktur og underleverandører og lægger op til, at processen bag regeringens udenrigspolitiske vurdering foregår bag helt lukkede døre.

»Udenrigsministeren vil ikke skulle iagttage forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse i forbindelse med udarbejdelsen af indstillingen«, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.

Russerne kan ændre linjeføring

Lovforslaget bliver fremsat i forbindelse med Folketingets åbning til oktober, men regeringen har allerede taget flere af Folketingets partier i ed. På den baggrund tegner der sig et flertal hen over den politiske midte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi støtter det. Det er relevant at tage udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hensyn i forhold til eksempelvis Nord Stream 2 og andre fremtidige projekter. For hvad betyder det, hvis Europa bliver afhængig af russisk gas?«, siger udenrigsordfører, Nick Hækkerup (S).

Også Radikale Venstre er fortaler for lovændringen.

»Vi støtter det ikke kun på grund af den aktuelle diskussion om Nord Stream 2, men fordi det giver mening, at Danmark – udover de miljømæssige hensyn – også kan inddrage de udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter. Energipolitik er også sikkerhedspolitik i den verden, vi lever i« siger udenrigsordfører Martin Lidegaard (R).

DF: Ærgerligt at spænde ben

Dansk Folkeparti er mere forbeholden. Partiet er ikke så bekymret over de geopolitiske aspekter af sagen og påpeger, at en dansk afvisning formentlig blot vil betyde, at Nord Stream 2 bliver etableret med en linjeføring, der placeret få kilometer længere væk fra Bornholm.

»En dansk regering skal selvfølgelig have suverænitet over dansk territorium, men jeg synes, det er ærgerligt, at man kommer med forslaget nu for at spænde ben for den her gasledning. Jeg synes ikke, der er noget problem med den gasledning«, siger Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce