Efter falsk nyhed om dyresex i København: Nye digitale diplomater skal bekæmpe fake news og russisk misinformation

I oktober i København åbner Europas første dyrebordel. Loven i Danmark tillader sex med dyr og prostitution af dyr, »så længe dyret ikke lider overlast««.

Sådan lyder indledningen på en artikel, som den russiske netavis kolokolrussia.ru bragte i august. I den hårrejsende historie er Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Vlad Jørgensen, citeret for at sige, at intime relationer med dyr er borgernes forfatningssikrede ret.

Den russiske nyhed spredte sig og har fået et østeuropæisk parlamentsmedlem til at rette henvendelse til Udenrigsministeriet. Han kræver, at Danmark øjeblikkeligt stopper dyremishandlingen.

Men nyheden er falsk. Opdigtet fra ende til anden. Øjensynligt konstrueret og distribueret for at skabe en fortælling om Danmark som et dekadent land med perverse frihedsrettigheder.

Vi er skrøbelige over for fake news

Fupartiklen er et eksempel på intensiveret misinformation om Danmark, og regeringen har derfor besluttet at oprette en tværministeriel enhed, som skal bekæmpe falske nyheder og såkaldte påvirkningskampagner fra Rusland.

»Vores vestlige demokratiske processer og medier er blevet mere skrøbelige overfor ’fake news’, misinformationskampagner og andre ufine metoder. Det har vi blandt andet set med Ruslands forsøg på at påvirke valg i USA og Frankrig. Vi er nødt til at tage det alvorligt, for det er heller ikke noget, Danmark er immun overfor«, lyder det fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en mail til Politiken.

Samuelsen uddyber, at indsatsen handler om at blive bedre rustet til at »modgå forsøg på indblanding i vort demokrati«:

»En vigtig del af det vil være at skabe øget opmærksomhed i befolkningen om udfordringen«.

Tiltaget udspringer af regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra juni og blev endeligt godkendt af koordinationsudvalget tidligere på ugen.

Udenrigsministeriet skal stå for det diplomatiske og udadvendte arbejde for at modgå misinformationskampagner. En enhed på 2-3 årsværk skal informere og hjælpe ambassader, danske medier og befolkningen med at afkode falske nyheder og systematiske forsøg på at så splid eller påvirke opinionen via de sociale medier.

I alvorlige tilfælde vil ministeriet gribe ind for at korrigere misforståelserne. Det kan ske gennem officielle udmeldinger på sociale medier, pressemeddelelser på um.dk og i nogle tilfælde ved at skrive indlæg i konkrete debattråde.

Det altoverskyggende fokus i arbejdet er på Rusland. Inden for det seneste år har vestlige efterretningstjenester klandret Kreml for at stå bag systematiske forsøg på at påvirke opinionen ved først USA’s og siden Frankrigs præsidentvalg. Også den tyske efterretningstjeneste har advaret om en mulig russisk påvirkningskampagne op til valget 24. september.

Forsvarets Efterretningstjeneste og PET er også inddraget i den nye danske indsats mod misinformation, men de konkrete funktioner vil Udenrigsministeriet ikke gøre rede for.

Her i den indledende fase er man i arbejdet særligt opmærksom på mulig russisk påvirkning af tre begivenheder: Det næste folketingsvalg, etableringen af den russiske gasledning Nord Stream 2 samt indsættelsen af danske tropper i Estland ved årsskiftet.

I et fortilfælde er tyske soldater, udstationeret i Litauen, blevet anklaget af lokale medier for at have gruppevoldtaget en mindreårig litauisk pige. Nyheden viste sig at være falsk og formentlig konstrueret af russisksindede for at så mistillid i befolkningen til de udenlandske tropper.

»Der har nok altid været falske nyheder og misinformation i vores medier, men det er jo vokset eksplosivt med udviklingen i sociale medier. Når en fremmed magt strategisk bruger falske nyheder, løgne og misinformation for at fremme sine interesser og underminere vores vestlige interesser og demokratiske processer, så kan man som regering ikke bare lade stå til«, skriver Anders Samuelsen.

Det danske initiativ kommer et par år efter, at lande omkring os som Finland og Holland etablerede lignende enheder. Og under EU’s fælles udenrigstjeneste har en arbejdsgruppe ved navn East StratCom siden 2015 overvåget og afdækket eksempler på særligt russisk misinformation om unionen og dens interesser.

Men EastStratCom er tidligere i år blevet kritiseret for at politisere i en sag om konflikten i Ukraine og dermed gøre sig skyldig i propaganda, som institutionen ellers slår sig op på at bekæmpe.

Hvad er fakta, og hvad er politik?

Af samme årsag er IT-Politisk Forening skeptisk over for den nye danske indsats. Formand Jesper Lund finder det naturligt, at Udenrigsministeriet overvåger og griber ind over for misinformation om Danmark og danske interesser i udlandet. Men det problematiske kan opstå, hvis regeringens folk forsøger at påvirke opinionen i debatter herhjemme.

»Jeg kan sagtens forestille mig nogle konflikter, hvor balancen tipper, så man ikke korrigerer åbenlyst urigtige oplysninger, men i stedet bare fremmer regeringens politik. Der er jo tale om medarbejdere, som er underlagt ministerens politiske ledelse. Man kunne derfor overveje en anden model, hvor ressourcerne blev givet til en uafhængig forskningsenhed, der så kan korrigere fejlinformation og misforståelser«, siger Jesper Lund.

Generelt mener han ikke, at problemet med misinformation på nettet er så stort, at det berettiger statens indgriben:

»Danske medier og den oplyste befolkning er udmærket i stand til at håndtere udfordringen«.

Anders Samuelsen siger, at han har stor tiltro til den oplyste befolkning, nyhedsmedierne og den frie debat. Alligevel finder han behov for tiltaget, og det karambolerer ikke med hans liberale livssyn:

»Det handler jo helt grundlæggende om at beskytte vores demokratiske processer og værdier. Derfor skal vi selvfølgelig også huske at sætte ind på en måde, så vi har fuld respekt for de værdier. Hvis vi giver køb på vores demokratiske principper, har vi jo allerede tabt. Derfor har det også været vigtigt for mig, at vi spiller med åbne kort om det arbejde, vi vil lave«.

I den falske russiske artikel om det nye dyrebordel i København oplyses det, at prisen for seksuelt samkvem med en ung hund eller endnu mere eksotiske dyr svinger mellem 70 og 150 euro. Og de primære kunder rapporteres til at komme fra Tyskland, Holland og Sverige.

Udenrigsministeriet vil nu gå i dialog med den forargede østeuropæiske politiker for at rette misforståelsen.