Statens prestigebyggeri af Niels Bohr Bygningen skulle have været leveret til Københavns Universitet (KU) i slutningen af 2016. I dag ligger bygningen tom, ufærdig og efterladt hen, efter at kilometervis af rørledninger, ventilationsskakte og andre tekniske installationer er blevet pillet ud af bygningen igen.
KU’s natur- og biovidenskabelige fakultet skal efter planen leje sig ind i nybyggeriet for at få »et teknologisk løft af sine laboratorier«. Men den seneste besked fra Bygningsstyrelsen er, at det tidligst kan ske i begyndelsen af 2019. Om den nye tidsplan holder, tvivler universitetet på.
»Vi ved ikke andet, end at det bliver meget forsinket, og at regningen bliver stor. Det er ubehageligt for universitetet, og forsinkelsen påvirker os markant i den internationale konkurrence om at få flere kloge hoveder til Danmark«, siger vicedirektør Anders Boe Hauggaard, der er ansvarlig for bygningsområdet ved KU.
Ufaglærte lavede vvs-arbejde
Niels Bohr Bygningen på Jagtvej i København var budgetteret til 1,6 milliarder kroner. Men transportministeren har orienteret Folketinget om, at der skal laves et nyt aktstykke, idet »projektets totaludgift skal øges betydeligt«, lød det 3. juli.
En række centrale kilder omkring byggeriet oplyser til Politiken, at ekstraregningen løber op i nær 1 milliard kroner.
Det er en teknisk krævende bygning med laboratorier, så at man sætter ufaglærte til sådan et arbejde er helt rystende for mig
Allan Leegaard, faglig sekretær i forbundet Blik & Rør København
Styrelsen har primært forklaret den alvorlige forsinkelse og fordyrelse med et »stort og helt usædvanligt svigt« i kvaliteten af arbejdet fra den spanske entreprenør Inabensa. Spanierne blev i 2014 hyret til at installere vvs og ventilation på det teknisk komplicerede byggeri, men blev i februar 2017 fyret på grund af kvalitetssvigt og tabt tillid. I juli oplyste Bygningsstyrelsen Folketinget om, at »en række af disse svigt har været umulige at opdage ved et normalt tilsyn«.
Men ifølge centrale kilder i byggeprocessen har der være tale om et stort svigt i Bygningsstyrelsens styring af byggeriet og netop det faglige tilsyn. En projektleder fortæller, at Bygningsstyrelsen og dens rådgivere allerede i 2015 i flere byggereferater blev advaret kraftigt om store kvalitetsproblemer.
»Der blev blandt andet advaret mod, at man var ved at købe rør i Østeuropa for 4 millioner kroner, som slet ikke kunne bruges på det her byggeri«, siger en tidligere projektleder.
Han og andre centrale personer oplyser, at det spanske firma brugte ufaglærte udenlandske arbejdere til at lave kompliceret vvs- og svejsearbejde.
»Det er en teknisk krævende bygning med laboratorier, så at man sætter ufaglærte til sådan et arbejde er helt rystende for mig«, siger Allan Leegaard, faglig sekretær i forbundet Blik & Rør København.
Ifølge fagfolk er det helt usædvanligt, at en bygherre opdager fejl så sent, at stort set alle installationer skal pilles ned igen.
KU truer med ikke at flytte ind
Bygningsstyrelsen vil ikke kommentere på forhold, der angiveligt skete i 2015 eller 2016, men oplyser, at »såvel byggeledelsen, sikkerhedskoordinator og tilsynet samt styrelsens egne medarbejdere løbende var i dialog med Inabensa om de udførelsesmæssige og sikkerhedsmæssige krav, der var til deres arbejde«.
Transportministeriet vil ikke oplyse andet, end at der er iværksat en ekstern revisionsundersøgelse af fordyrelsen, og efter dennes snarlige konklusioner fremsendes et aktstykke til Folketinget for at få en ny bevilling til at gøre projektet færdigt.
KU erklærer sig enig i kritikken af byggestyringen. Universitetet risikerer at skulle sluge dele af ekstraregningen gennem en huslejeforøgelse: »Vi er meget kede af situationen, og vi er nødt til at overveje, om vi overhovedet har råd til at flytte ind«, siger Anders Boe Hauggaard fra KU.
