Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

DR har set udkast: Nye stillinger i Forsvaret placeres i tre landsdele

 Rekrutter hos Den Kongelige Livgarde fotograferet under en tidligere øvelse.  Arkivfoto Henriette Dæhli
Rekrutter hos Den Kongelige Livgarde fotograferet under en tidligere øvelse. Arkivfoto Henriette Dæhli
Lyt til artiklen

De næste fem år vil antallet af ansatte i Forsvaret stige med 700. Og de vil blive ansat i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Bornholm.

Det skriver DR på baggrund af et udkast til en aftale om et forsvarsforlig, som DR's journalister har set. Det står ikke klart, hvem der har lavet udkastet.

De 700 ansættelser bliver et resultat af to modsatrettede elementer.

På baggrund af en konsulentrapport skal Forsvaret spare 900 stillinger væk. Samtidig vil regeringen give Forsvaret 'et substantielt løft'. Det betyder, at 1.600 stillinger skal tilføres.

Andre steder går manøvren i nul. Hverken Lolland-Falster eller Nordjylland får glæde af flere af Forsvarets stillinger.

I Region Nordjylland ærgrer det formanden for regionsrådet, Ulla Astman (S).

»Jeg føler, at der er sket en skævdeling, og jeg føler også, at Nordjylland er blevet snydt«, siger hun til DR Nyheder.

ritzau

PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her