Beskrivelsen af at bryde sammen på rulletrapper trak mig ind i Deborah Levys erindringstrilogi.
Disse tre bøger om at være slået omkuld af livet, men alligevel insistere på at leve og skrive sig gennem det, godt hjulpet på vej af en elcykel, overlevelsesvilje samt et stikkende, prikkende, men også boblende analyseapparat, der gik løs på alt og alle fra muskuløse sølvræve til ikonerne George Orwell og Simone de Beauvoir, løftede mig op, svingede mig rundt og indgød mig al mulig mod og trods.
