Eksrocker erkender drab på bekendt ved landejendom

En 50-årig mand erkender drabet på en jævnaldrende bekendt. Motivet er tilsyneladende hævn for et indbrud.

Danmark

Et tidligere medlem af en gruppering med tilknytning til Hells Angels har tilstået drabet på en bekendt ved en landejendom på Lolland.

Det skriver Ekstra Bladet, der var til stede i grundlovsforhøret ved Retten i Næstved.

Den 50-årige mand forklarede blandt andet, at han havde skudt sin kammerat i halsen og ladet ham forbløde, fordi han mistænke ham for at stå bag et tyveri, der havde været i den sigtedes hjem for noget tid siden.

Her blev der stjålet en riffel og 55.000 kroner.

Under grundlovsforhøret valgte anklager Michael Boolsen at udvide sigtelsen mod manden, fordi han i sin forklaring også erkendte et mislykket drabsforsøg mod et familiemedlem til den dræbte, skriver Ekstra Bladet.

Den dræbte blev ifølge avisens oplysninger fundet død i sin egen bil kort før klokken 11 fredag formiddag.

Efterfølgende var en stor del af Nøbbøllegård ved Holeby på Lolland afspærret af politiet, der også undersøgte steder på markerne omkring ejendommen.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce