Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Danmark

Rasmus er en af fem udlandsdanskere: »Hvis det nye opholdskrav bliver indført, så ved jeg ikke, om jeg tør vende hjem«

Politiken har talt med fem danske statsborgere, som er forundrede over, hvorfor de fra årsskiftet ikke længere har ret til dagpenge, selv om de alle er medlem af en a-kasse.

Danmark

Fra første januar må du ikke have arbejdet i udlandet i mere end ét ud af de seneste otte år, hvis du fortsat vil bevare din ret til dagpenge, uagtet at du er medlem af en a-kasse.

Det er konsekvensen af det opholdskrav, som regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at indføre.

Det vidste fem danske statsborgere, som Politiken har talt med, ikke noget om, da de rejste ud i verden.

Frederik Thrane

40 år. Har arbejdet 11 år i USA, men er i år flyttet hjem til Danmark.

»Jeg er uddannet herretøjsdesigner, og efter et par år i Danmark ville jeg gerne prøve noget nyt. De seneste 11 år har jeg boet i USA, tre år i New York, tre i San Fransisco og fem i Dallas, Texas. Jeg har to børn, en søn på fire og en datter på et halvt år. De bliver større, og mine forældre bliver ældre, så vi har egentlig gerne ville tilbage til Danmark i noget tid. Jeg elsker USA, men grundværdierne i Danmark er noget, jeg ligger tættere på holdningsmæssigt. Det bidrager til min forbavselse over, at man laver sådan en lovgivning her, for det er i skærende kontrast til det, jeg i hvert fald forbinder med de principper, som jeg holder af ved vores land. Det er paradoksalt, for en god del af min karriere i USA har været at promovere det, der nok lidt er et glansbillede af Danmark. Danske designværdier som lighed og velfærd. Jeg føler mig meget dum, hvis der slet ikke bliver støttet op om de ting, jeg godt kan lide ved Danmark«.

»Jeg har været medlem af en a-kasse i 12 år af samme grund, som jeg har haft en indboforsikring. Jo længere tid jeg blev væk, jo længere væk kom mit danske netværk også. Jeg ville gerne kunne lande ordentligt, for det skal nok blive svært på nogle punkter. Jeg holder meget af at arbejde. Det er en stor del af min identitet, så dagpenge er absolut ikke noget, jeg håber at komme på. Men på samme måde som at jeg ikke håber, at jeg får indbrud i mit hus, så har jeg stadig en indboforsikring. Jeg tror nok, at jeg skal klare mig, men det er ikke derfor, man tegner en forsikring. Jeg er gal over at blive spist af med nogle forklaringer, der er så tynde. Det er ren signallovgivning, og jeg synes, det er ulækkert«.

Johanne Møller

33 år. Har arbejdet seks år i Rwanda og flyttede i år hjem til Danmark.

»Jeg flyttede til Rwanda i 2012 for at arbejde for en lille dansk ngo. I 2014 startede jeg op som selvstændig i Rwanda og arbejdede som journalist og med kommunikation. Jeg havde under mit studie været i praktik på den danske ambassade i Tanzania og havde også indrettet det sidste af mit studie mod international udvikling, så det lå helt til højrebenet at komme ud og få noget global erfaring«.

»Selv om jeg var meget glad for at være, hvor jeg var, så er hjem altid bare hjem. Jeg var ude og udforske verden og få en hel masse spændende erfaring, men jeg har altid vidst, at jeg skulle tilbage til Danmark. Jeg har betalt ind til a-kassen i al den tid, jeg har været ude. Også de første par år, hvor jeg virkelig ikke tjente mange penge«.

»Jeg har altid som dansker haft en følelse af, at jeg har et sikkerhedsnet. Så følelsen af lige pludselig ikke at have det, uden varsel og uden nogen mulighed for at tage beslutninger ud fra det, har virkelig været voldsom. For hvad skal jeg så gøre? En ting er, hvis jeg bliver ledig. Det håber jeg bestemt ikke, men jeg har trods alt ret meget erfaring og en god profil, så jeg tror nok, jeg skulle finde et arbejde igen. Det er mere det med, hvis jeg skal på barsel og ikke er sikker på at kunne få barselsdagpenge, eller hvis jeg bliver langtidssygemeldt eller kommer ud for en ulykke og ikke kan få sygedagpenge. Det er ikke blevet varslet på nogen som helst måde, og inden for mit felt, hvis du skal være konkurrencedygtig og have et godt job, så skal du have global erfaring. Jeg synes egentlig bare, jeg har gjort det bedste, jeg kunne for at klæde mig på til at bygge en karriere inden for den branche, jeg er i«.

Birger Jensen

50 år. Bor og arbejder i Kina.

»For tre år siden var der pludselig en spændende jobmulighed i Suzhou, 100 kilometer vest for Shanghai. Det var lidt af et eventyr, som jeg tænkte, jeg ville prøve af. Jeg fik en tre-årig kontrakt og arbejder i en danskejet virksomhed, men er kinesisk ansat. Jeg arbejder med salg og indkøb af mekaniske dele fra kinesiske leverandører, og størstedelen af kunderne her er danske firmaer. Så jeg tænker, at Danmark også får noget ud af, at jeg er taget afsted. Det har været rigtig spændende og er det stadigvæk. Udviklingen herude går meget hurtigere end i Danmark«.

»Jeg har været medlem af en a-kasse, siden jeg stod i lære som maskinarbejder i 1986. Det er jo en god forsikring at have. Jeg har også betalt i den tid, jeg har arbejdet i Kina. Jeg kunne jo ikke vide, hvad jeg kom ud til, så det var rart at have en sikkerhed, hvis der skulle opstå et eller andet.Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg måske ikke har den sikkerhed længere. Jeg har betalt til den i over 30 år, så jeg føler mig lidt snydt. Det er urimeligt, og det virker ikke gennemtænkt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Da jeg tog afsted, havde jeg ikke rigtig nogen ide om, hvor længe jeg ville være afsted. Der er sket det i mellemtiden, at jeg fandt kærligheden herude og er blevet gift. Så det ændrer lidt på mine prioriteringer. Jeg har ikke aktuelle planer om at skulle hjem igen, og opholdskravet ville gøre det endnu mere besværligt at flytte til Danmark igen. Hvis jeg vender tilbage, vil jeg skulle vente syv år på at have et sikkerhedsnet igen. Man bliver ladt lidt i stikken. Jeg ville godt kunne klare mig her i Kina, hvis jeg mistede mit arbejde, men nok ikke i Danmark på integrationsydelse«.

Rasmus Wurr

30 år. Bor og arbejder i Australien.

»For to og et halvt år siden rejste jeg til Australien sammen med min danske kæreste, fordi vi havde lyst til at prøve at få arbejdserfaring i et andet land. Det har hele tiden været vores plan at vende hjem til Danmark igen, og det er det stadig. Udlandserfaringen skulle gøre os til attraktive kandidater på det danske arbejdsmarked, hvor man er i skarp konkurrence. I en verden, der bliver mindre og mindre, er det så ikke værdifuldt, at vi har en arbejdsstyrke, der kan begå sig i internationale sammenhænge?«.

»Jeg tror, at de fleste, der har boet i udlandet, vil nikke genkendende til, at det tager lang tid at vænne sig til et nyt land, lære kulturen at kende og få gjort sig værdifulde erfaringer. Hvis der skal være en tidsbegrænsning på, hvor lang tid man må være af sted, tror jeg, det er de færreste, der vil nå at få dyb indsigt i et andet lands kultur og den virksomhed, man arbejder for. At opbygge værdifuld international erhvervserfaring er umuligt at nå på ét år. Det er de færreste virksomheder, som vil give det nødvendige ansvar til en, som de ved, rejser hjem igen inden for de næste 12 måneder«.

»Hvis det nye opholdskrav bliver indført, så ved jeg ikke, om jeg tør vende hjem. Det nye krav vil betyde, at det vil tage mig syv år at optjene den arbejdsløshedsforsikring, som jeg har betalt til siden 2011. Det svarer til omkring 41.000 kroner. Er det så bare penge tabt? Både min kæreste og jeg vil kun have ret til integrationsydelse de første otte år, vi er hjemme i Danmark, i det tilfælde at en af os skulle miste vores arbejde. I fremtiden vil vi også gerne have børn, men vi er nervøse for, hvordan vi skal forsørge dem, hvis vi ikke har samme rettigheder som andre danskere«.

Signe Moltsen

28 år. Har studeret i Australien, hvor hun nu bor og arbejder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg forventede, at jeg ved at rejse ud i verden til et land med en meget anderledes samfundsmodel og historie kunne udvikle en jobprofil, der ville være relevant på det danske arbejdsmarked. Jeg fik udlandsstipendium og SU under min kandidatuddannelse, og det så jeg som et tegn på, at den politiske verden i Danmark anerkender værdien i at opnå viden om andre samfund. Planen er og har altid været, at jeg vil tilbage til Danmark. Jeg betaler netop ind til min danske a-kasse, fordi jeg vil beholde min tilknytning til det danske arbejdsmarked og muliggøre en flytning hjem«.

»Da jeg rejste hertil, var det for at færdiggøre min kandidat og finde ud af, hvad mit forhold til min australske kæreste ville lede til. Vi er lykkelige sammen, så derfor drejer mine valg sig nu om, at vi kan være sammen. Min kæreste er færdiguddannet i marts 2019. For at vi kan flytte sammen til Danmark, skal vi have en garanti på 100.000 kroner i banken, som er en betingelse for at søge familiesammenføring. Vi har derfor brug for at spare penge sammen i et års tid, før vi har kapital nok til at flytte til Danmark«.

»Opholdskravet leder til en hel masse bekymringer. Hvad nu hvis jeg bliver arbejdsløs i de første syv år, efter vi er flyttet til Danmark? Kan vi nogensinde investere i en bolig? Eller bliver vi nødt til at opbygge en så stor opsparing, at vi hurtigt ville kunne finde en billig lejebolig og bruge af opsparingen, hvis jeg blev arbejdsløs? Men jeg er allermest frustreret over, at de danske politikere er ved at vedtage en lov med tilbagevirkende kraft. Det er udemokratisk og uetisk«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce