0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinder skal være klimaledere

Der er brug for flere kvinder med videnskabelig baggrund i klimalederstillinger, mener oganisationen Homeward Bound. Nytårsaften sender den 80 kvinder til Antarktis for at udvikle deres ledelsespotentiale midt i klimaforandringerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

F or Aditi Gupta fra Indien, Binbin Wang fra Kina og Stephanie Langerock fra Belgien starter år 2019 på et skib på vej mod Antarktis. Kvinderne er alle en del af organisationen Homeward Bounds ligestillingsprojekt, der vil have flere kvinder med videnskabelig baggrund repræsenteret i lederstillinger verden over. På skibet bliver de undervist i strategisk kommunikation og får udviklet deres ledelsespotentiale på et af de steder i verden, hvor klimaforandringerne har den mest synlige og hurtige effekt.

Projektet er startet af den australske ledelsesaktivist og konsulent Fabian Dattner og marineforsker Jess-Melbourne Thomas. De mener, at manglende kvinder i lederstillinger skaber ensformige og mindre bæredygtige løsninger for klodens fremtid. Derfor har de siden 2015 haft et mål om at uddanne 1.000 kvinder over 10 år inden for de såkaldte Stem-fag: science, technology, engineering and mathematics.

»Vi bliver konfronteret af virkelighedens klimaforandringer nu. Når jeg ser på Rusland, Kina og USA, bliver jeg opmærksom og bekymret for, at der er noget meget galt med måden, verden bliver ledet på i dag. Derfor er det på tide, at vi forsøger at ændre noget globalt og gør noget aktivt for, at kvinderne kan blive en større del af den fremtidige samtale om vores planet«, siger Fabian Dattner på en Skype-forbindelse i Argentina, mens hun er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til den kommende ekspedition.

Netværk af kvinder

Nytårsaften sejler kvinder fra 26 lande fra Ushuaia i Argentina mod Antarktis, hvor de skal tilbringe tre uger ombord på skibet. Her vil de blive undervist af fakultetsmedlemmer, udveksle erfaringer i arbejdsgrupper og indsamle viden om klimaforandringerne i Antarktis’ natur.

Fabian Dattner peger på kvindernes fravær i Stem-fagene som et problem, når der skal tages beslutninger om fremtidens klima. Ifølge en McKinsey-rapport om Danmarks kønsfordeling på STEM-fagene er cirka en tredjedel af Stem-studerende kvinder.

»Den måde at lede på, som har fået os derhen, hvor vi er i dag, er ikke nødvendigvis den samme som den, der skal få os derhen, hvor vi har brug for at være. Derfor er det på tide, at kvinderne står sammen. I løbet af vores projekt lærer de også hinanden at kende og kan udveksle erfaringer på tværs af landene. Det giver dem et stærkt netværk, de kan bruge efterfølgende«, siger Fabian Dattner, der startede projektet i 2015. På den første ekspedition i 2016 var otte nationaliteter repræsenteret.

Projektets kvinder har været gennem et etårigt uddannelsesforløb, der via online-møder og coaching skal styrke deres strategiske færdigheder inden for ledelse, kommunikation og beslutningstagen.

Det er kun kvinder fra Stem-fagene, der kan ansøge om at blive en del af projektet, der har èn dansk deltager..

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden