Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Mand fløjet til Rigshospitalet efter kollision med minibus

Lyt til artiklen

En mandlig bilist er i kritisk tilstand, efter at han mandag eftermiddag kolliderede med en minibus på Vibyvejen syd for Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Uheldet skete kort efter klokken 16, da de to køretøjer mødtes i en svag kurve.

»Det er for tidligt at sige, hvem der er skyld i sammenstødet. Men de kommer fra hver sin side og kører direkte ind i hinanden«, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Michael Sehested.

Han oplyser, at den kvæstede mand er blevet fløjet til Rigshospitalet i helikopter. I minibussen befandt der sig en fører og to yngre personer. Ingen af dem er kommet noget fysisk til.

Kort før klokken 19 er vejen ryddet, således at trafikken igen kan passere stedet.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her