Traileren, der ramte det modkørende lyntog, var spændt lige efter godstoget fra transportørfirmaet DB Cargo Scandinavia.
Foto: Anthon Unger

Traileren, der ramte det modkørende lyntog, var spændt lige efter godstoget fra transportørfirmaet DB Cargo Scandinavia.

Danmark

Lokoførers forklaring om dødsulykke på Storebælt kan flytte mistanken til trailerens baghjul

Efter kollisionen mellem lyntog og trailer fra godstog på Storebælt har mistanken været, at en bolt foran på traileren ikke sad fast. Men lyntogets lokofører mener, at hans tog kan være ramt af trailerens bagende, der ikke er fastspændt.

Danmark

Efter at en tonstung lastbiltrailer rev sig løs fra et godstog på Storebæltsbroen og ramte et modkørende lyntog og dræbte otte og kvæstede 16 andre på årets anden dag, har der været stort fokus på den bolt – en kongetap – som foran på traileren holder den fast til jernbanevognen. Mistanken er, at traileren ikke var tilstrækkeligt fastgjort til sin lås.

Men nye oplysninger peger på, at det ikke nødvendigvis var trailerens forende, der løsnede sig og tippede ud fra jernbanevognen, som også kaldes en lommevogn. Ifølge Politikens kilder har lokomotivføreren på lyntoget forklaret, at det efter hans opfattelse var trailerens bageste del, hvor hjulene sidder, som ramte hans tog.

Bagtil står lastbiltraileren – også kaldet en sættevogn – med gummihjulene i nogle fordybninger kaldet ’lommer’. Hjulene er ikke spændt fast.

Da Politiken forelægger oplysningerne for Bo Haaning, næstformand i Havarikommissionen, som undersøger ulykken, er han tavs længe i telefonen og siger så: »Vi er fuldt opmærksomme på det. Oplysningen kommer ikke bag på mig, men jeg kan ikke kommentere det nærmere – andet end at det indgår i vores undersøgelser«.

Men er det sandt, at lokomotivføreren på passagertoget ser traileren hænge med sine hjul bagtil? I så fald er der måske et andet sikkerhedsproblem end kongetappen foran?

»Jeg kan kun sige, at vi er vidende om, at det er en mulighed, og at vi kender den forklaring«.

Ifølge Politikens oplysninger har Havarikommissionen gennemført den første afhøring af DSB’s lokomotivfører.

Artiklen fortsætter under grafikken

Køreledningerne svingede

Bisidder for passagertogets fører, advokat Torben Koch, var med sin klient til politiets første afhøring, men ikke til Havarikommissionens. Torben Koch ved ikke, hvad lokoføreren har sagt om lastbiltrailerens position, da den ramte toget, men han gør opmærksom på, at det var temmelig mørkt, da ulykken fandt sted.

Advokaten understreger, at føreren af passagertoget bremsede toget, så snart han så, at noget var unormalt:

»Han kunne se tre lygter komme imod sig, og så vidste han, at det var et godstog. Og han kunne bagefter se, at togets kontur ikke var normal, og at der kom en masse gnister. Og noget stak ud. Det syn havde han aldrig set før, så han aktiverede straks bremsen«.

Ifølge Torben Koch var passagertoget ikke fuldt opbremset, før traileren ramte, men var gået væsentligt ned i fart.

Allerede da han kørte ud på vestbroen fra Fyn mod øst havde lyntogets fører sænket farten, blandt andet fordi han kunne se køreledningerne svinge temmelig meget på grund af den stærke blæst. Torben Koch understreger, at lokoføreren på lyntoget ikke havde mulighed for helt at standse kørslen, selv hvis han var utryg ved, at det blæste så meget.

»Der er en lampe ved siden af ham, og når den lyser grønt, skal han køre«.

Hjulene ramte førerhuset

En af dem, der har kørt mange tusind kilometer med sættevogne som den, der forårsagede ulykken, og som masser af gange har sat sættevogne på jernbanevogne, er lastbilchauffør Robert Grandt.

Robert Grandt har set fotos taget på ulykkesstedet, hvor man kan se, at trailerens undervogn med hjulene bagtil tilsyneladende er hamret ind i lyntoget. Han understreger, at hans overvejelser er personlige og alene bygget på hans generelle erfaringer med materiellet, men han finder det svært at tro, at det var bagenden af den over 13 meter lange trailer, der først blev løftet af godsvognen.


Lyntogets forreste vogn blev værst ramt ved dødsulykken. Som det ses stikker lastbiltrailerens hjul ud fra togvraget.
Foto: Anthon Unger

Lyntogets forreste vogn blev værst ramt ved dødsulykken. Som det ses stikker lastbiltrailerens hjul ud fra togvraget.


»Alene fordi bagenden af traileren er cirka tre gange så tung som forenden – blandt andet på grund af de tunge hjulaksler – forekommer det utroligt«, siger Robert Grandt.

Robert Grandt understreger, at han ikke anfægter lokomotivførerens iagttagelse. Men hvis det virkelig er bagenden af traileren, der har ramt DSB-toget, tror Robert Grandt snarere på et andet scenarie: Traileren har foretaget en kolbøtte, da den forreste del rammer baneterrænet, så den hvirvler rundt.

»I så fald ryger taget og siderne af traileren som pindebrænde, og den underste del, som er mere solid, er den, som lokoføreren ser komme imod sig«, lyder Robert Grandts bud på en forklaring.

Han er overbevist om, at det er kongetappen og dens skammel foran, der er problemet. Kontrollen med, om den låser hver gang, kan være svigtet. Eller at vedligeholdelsen har ikke været god nok.

Han peger på, at konstruktionen med kongetap og skammel er meget stærk – når den virker. Når en trailer i stærk blæst vælter, tager den tit lastbilen med sig.

Næstformand for Dansk Jernbaneforbund Preben Steenholdt Pedersen siger ligeledes, at det vil forbløffe ham, hvis trailerens hjul direkte er blevet løftet ud af lommerne.

»Lommerne er ret dybe«, konstaterer Preben Pedersen, der er bisidder for lokomotivføreren på godstoget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Preben Steenholdt Pedersen er omvendt ikke i tvivl om, at hvis et kraftigt vindstød kommer ind under presenningen på en tom lastbiltrailer ude på broen, er »der abnorme kræfter på spil«.

»Men presenningerne skal jo være surret godt til, og det går jeg også ud fra, at de var«.

Hvis lastbiltraileren er blevet løftet delvis af godsvognen, kort efter at godstoget er kommet op af tunnelen under Storebælt for at fortsætte vestpå på lavbroen, har lokomotivføreren i førerhuset på godstoget ikke haft en chance for at mærke eller høre, at noget er galt bag ham.

I den konkrete sag mærkede godstogets lokofører end ikke sammenstødet, fortæller Preben Steenholdt Pedersen.

»Lokomotivføreren mærker først, når noget bagude enten fører til, at luften i systemet eller strømmen forsvinder. Ellers kunne han såmænd være fortsat til Faaborg også efter sammenstødet«, siger Preben S. Pedersen.

»Vi blev urolige«

Bo Haaning fra Havarikommissionen understreger, at kommissionen holder alle muligheder åbne.

Men også at der ikke var tvivl om, at Trafikstyrelsen måtte gøre noget, da en test i Høje Taastrup mandag af tre lommevogne viste, at kongetappen på i hvert fald den ene af dem ikke kunne holde fast i traileren, da en kran løftede i den.

Allerede weekenden forinden havde Havarikommissionen fået »indikationer« på, at der kunne være tekniske fejl på sammenkoblingsmekanismerne med kongetapperne. Bo Haagen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at fortælle, hvad de indikationer gik ud på.

»Vi blev meget urolige, da vi kunne se, at selv om de læsser trailerne efter forskrifterne, og de er spændt fast med tappen i låsemekanismen, kan man alligevel løfte dem af«, siger Bo Haagen.

Det fik Trafikstyrelsen til at udstede et foreløbigt forbud mod kørsel med lommevogne.

Ifølge Preben Steenholdt Pedersen fra Dansk Jernbaneforbund kan man kun forvisse sig om, at kongetappen er låst fast i sadlen, ved at der lyder et ’klonk’ og ved at observere, at et håndtag står i låseposition.

»Man kan jo ikke se ind i cylinderen, om den rent faktisk holder«, påpeger Preben S. Pedersen.

Fredag fik en enkelt jernbaneoperatør, det svenske firma Hector Rail, dog lov at køre igen, efter at de over for styrelsen havde dokumenteret deres måde at kontrollere låsemekanismen på.

Det gik galt i Tyskland

For fem år siden skete en togulykke, der på visse punkter ligner den danske. Et godstog med træ netop fra Hector Rail kørte fra Sverige gennem Danmark, og da toget nåede Hamburg, havde en trailer på en lommevogn forskubbet sig, så den hamrede ind i en bro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der skete ingen skader på mennesker, men der var en del materiel ødelæggelse. En tidligere chef i Hector Rail, Mats Nyblom, fortæller, at det i dette tilfælde var kongetappens placering i skamlen på godsvognen, der var problemet.

»Den skulle kontrolleres af den, der satte traileren fast, og igen af en kontrol bagefter. Men tappen var ikke spændt fast, så der var tale om en dobbelt menneskelig fejl«, fortæller Mats Nyblom til Politiken.

Den svenske trailer ramte den tyske bro med forenden, og de bageste hjul stod korrekt i deres lommer. Men Mats Nyblom udelukker ikke, at bagenden kan rystes ud af sin lomme, hvis traileren kommer til at stå meget løst på godsvognen.

»En tom trailer kan langt nemmere komme i kraftig bevægelse, og så kan konsekvenserne blive slemme«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce