Fakta: Domme ved menneskerettighedsdomstolen

Danmark

Holland. En marokkansk statsborger blev i 2015 anholdt og idømt 12 måneders fængsel for en terrorrelateret forbrydelse. Han søgte om asyl i Holland, men fik afslag. Over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol argumenterede marokkaneren for, at han ved udvisning ville risikere tortur, fordi marokkanske myndigheder måtte kende til hans terrordom i Holland. Menneskerettighedsdomstolen erkendte i en dom fra juli 2018, at der fortsat benyttes tortur i Marokko, særligt over for terrormistænkte, men domstolen mente ikke, at der var tale om en generel praksis. Desuden var der ikke dokumentation for, at marokkanske myndigheder havde interesseret sig for den pågældende, som Holland derfor godt kunne udvise uden at bryde internationale konventioner.

Frankrig. En mand fik i forbindelse med en dom for terrorplanlægning frataget sit franske statsborgerskab. I 2015 blev han udvist til Marokko, hvor han blev fængslet. Han klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som i en dom fra april 2018 kom frem til, at Frankrig ikke havde overtrådt torturkonventionen, idet domstolen noterede sig, at Marokko har forpligtet sig til at forhindre tortur, og at den udviste marokkaner desuden ikke kunne dokumentere, at han havde været udsat for ulovlig behandling i fængslet i Marokko. Domstolen mente dog, at Frankrig havde krænket mandens rettigheder ved først at oplyse ham om udsendelsesdatoen så sent, at han reelt ikke havde mulighed for at bede domstolen om at forhindre udsendelsen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce