0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ole Buntzen
Foto: Ole Buntzen

Said Mansour blev efter en årelang kamp fra danske myndigheder smidt ud af Danmark i sidste uge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svensk dom kan give Danmark problemer i Mansour-sag

I januar 2018 tabte Sverige en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om udvisning af en terrormistænkt marokkaner. Dommen kan få betydning for Said Mansours sag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 2016 blev det besluttet, at en marokkansk mand skulle udvises fra Sverige, fordi den svenske efterretningstjeneste betragtede ham som en trussel mod statens sikkerhed.

Marokkaneren søgte om asyl i Sverige, fordi han frygtede at blive udsat for tortur, hvis han blev sendt til Marokko, men han fik afslag ved alle instanser. Han klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som i januar sidste år afgjorde, at Sverige ikke kunne udvise manden til Marokko uden at bryde menneskerettighedskonventionerne, idet man ikke kunne afvise, at den terrormistænkte marokkaner ville blive udsat for tortur eller lide anden overlast hos marokkanske myndigheder.

Nederlaget til Sverige kan måske få betydning for sagen med Said Mansour, som i sidste uge blev udvist fra Danmark til Marokko.

Said Mansour er to gange dømt for at opfordre til terror, og han og hans advokater hævder på samme måde, at Mansour som terrormistænkt er i stor risiko for at lide overlast i Marokko.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, siger, at de to sager ikke er helt ens, men at der er klare ligheder.

»Det er ikke let at forudse, hvordan Mansours sag vil ende ved EMD, men det er ikke udelukket, at han kan få ret«, siger Jørn Vestergaard.

I sagen mod Sverige fik det betydning, at de svenske asylmyndigheder ikke var informeret om, at den svenske sikkerhedstjeneste på forhånd havde orienteret deres marokkanske kollegaer om baggrunden for udvisningen. Svenske myndigheder havde derfor ikke taget det forhold med i overvejelserne, da manden søgte asyl, og det lagde menneskeretsdomstolen vægt på i sin afgørelse.

Jørn Vestergaard mener, at Said Mansours sag adskiller sig på det punkt.

»I Mansours tilfælde er de marokkanske myndigheder jo helt på det rene med, at han ligefrem er dømt gentagne gange efter terrorlovgivningen. Så der er al mulig grund til at forvente, at han vil være i søgelyset. Det har de danske udlændingemyndigheder imidlertid vidst og taget hensyn til ved beslutningen om udsendelse. EMD vil derfor være tilbageholdende med at tilsidesætte de nationale myndighedens skøn«, siger Jørn Vestergaard, som også mener, at det vil kunne få betydning, at udvisningen af Mansour har stor politisk og offentlig bevågenhed.

»Alt andet lige må dette forventes at kunne bidrage til at beskytte Mansour mod overgreb«.

Hemmelig udvisning

Said Mansour mistede endegyldigt sit danske statsborgerskab efter en historisk dom i Højesteret i 2016.

Efterfølgende søgte han om asyl i Danmark, fordi han frygter forfølgelse og tortur i Marokko, men han fik afslag på asyl i først Udlændingestyrelsen og siden Flygtningenævnet.

Flygtningenævnets afgørelser er fortrolige. Det er derfor uvist, om nævnet var opmærksom på dommen mod Sverige fra januar 2018, da nævnet 2. marts 2018 gav endelig afslag på asyl til Mansour.

Flygtningenævnets sekretariatschef Stig Torp Henriksen oplyser, at nævnet aldrig udtaler sig om konkrete sager. Men generelt siger han, at Flygtningenævnet forsøger at være opdateret om alle aktuelle sager, herunder sager fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Der er aldrig to sager, der er helt ens. Man vil også kunne finde afgørelser i lignende sager fra EMD, der går i den anden retning. Vi kender godt dommen mod Sverige«.

Said Mansour og hans advokater havde allerede før udvisningen anlagt en sag mod Danmark ved menneskeretsdomstolen. Michael Juul Eriksen, som skal føre sagen, hvis den kommer for menneskeretsdomstolen, mener, at det er kritisabelt, at han ikke blev orienteret om udsendelsen af Mansour på forhånd. I så fald kunne han have bedt EMD om at skride ind og opfordre danske myndigheder til at udsætte udvisningen til efter domstolens behandling af sagen.

Annonce

»Jeg oplever, at vi er blevet holdt i bevidst uvidenhed om sagsforløbet, fordi myndighederne er bange for, at EMD kunne finde på at bremse udsendelsen. Så scorer man ikke den politiske pr ved udsendelsen«, siger Michael Juul Eriksen.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol oplyser til Politiken, at Mansours advokat i april sidste år bad domstolen om at bremse udvisningen af Mansour, men at domstolen afviste at bede den danske regering om at bremse udvisningen.

Hvis Mansours sag kommer for EMD, er der mulighed for, at domstolen vil sige, at udvisningen var ulovlig.



Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden