Det nye bookingsystem skulle have gjort op med lange ventelister til de københavnske daginstitutioner, men på grund af en ny dagtilbudslov bliver det ikke til noget.
Foto: Miriam Dalsgaard

Det nye bookingsystem skulle have gjort op med lange ventelister til de københavnske daginstitutioner, men på grund af en ny dagtilbudslov bliver det ikke til noget.

Danmark

Københavnske småbørnsforældre kan vinke farvel til drømmen om nyt bookingsystem

En lovændring sætter en stopper for planerne om et nyt bookingsystem til de københavnske daginstitutioner.

Danmark

Alenlange ventelister og uvished om, hvornår der er plads til ens barn.

Det er virkeligheden for Københavns småbørnsforældre, der venter på plads i en daginstitution. Og sådan bliver det ved med at være.

Der var ellers udsigt til et nyt bookingsystem, der skulle tages i brug i løbet af sensommeren. En lovændring forhindrer dog, at det nye system kan indføres, og derfor er der ingen forbedringer på vej til de københavnske forældre. Det fremgår af en pressemeddelelse på Københanvs Kommunes hjemmeside.

Som det er nu, kan man skrive sit barn op til en plads i to daginstitutioner, når barnet er fire måneder gammelt. Derfra kommer barnet på en venteliste sammen med de flere tusind andre børn og forældre, der også venter.

Det er jeg ærgerlig over. Vi havde håbet, vi kunne få et system, der var mere fleksibelt og brugervenligt

Det nye system skulle have været et bookingsystem, ligesom når man booker billetter til eksempelvis rejser, hvor man kan se, hvornår der er en ledig plads. Forældrene ville altså kunne booke en konkret plads på en specifik dato fra, når barnet er seks måneder.

Det skulle have gjort op med den lange ventetid, forældrene har nu, hvor de ikke aner, hvornår deres barn kan få en plads. Samtidig skulle det nye system også have givet overblik over andre institutioner med plads, hvis familiens førsteprioritet var fyldt op på det ønskede tidspunkt. Men et sådant system kommer altså aldrig op at køre.

Lov forhindrer nyt system

Forhindringen for Københavns Kommune ligger i en ny dagtilbudslov, som Folketinget vedtog sidste år. Loven stiller krav om, at kommuner skal have et anvisningssystem med ventelisteanciennitet.

»Det er jeg ærgerlig over. Vi havde håbet, vi kunne få et system, der var mere fleksibelt og brugervenligt«, siger børne- og ungeborgmester i København Jesper Christensen (S).

Når nu bookingsystemet ikke bliver til noget, er der så andre forbedringer i vente til de københavnske familier på det her område?

»Vi skal bruge et ventelistesystem, ligesom det der har været, så nej, det er der ikke«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce