Det var min far, der lærte mig at grine af livets komedie, fremfor at græde over dets tragedie. (fra Instagramprofilen Fiesenberg)
Fie Oppenhagen Arildsen, 29 år, træner hver dag. Både med løbetur eller styrketræning. Og på at være taknemmelig.
På at få noget ud af det liv, hun har. Efter seks år med livmoderhalskræft, der har bredt sig, er hun meget medtaget. Hun går til daglig kontrol på hospitalet, får blodtransfusioner hver 14. dag og har ofte smerter, som hun holder i skak med cannabis-olie. Men selvom hun er i stadie 4, det mest alvorlige, oplever hun en livsglæde og ro, hun ikke kendte, da hun som 23-årig pædagogstuderende fik diagnosen.
»Selvfølgelig ville jeg ikke ønske, jeg var syg – især ikke for min familie, men jeg har fået et andet syn på livet, som jeg ville ønske, alle kunne få lov at få. Og når jeg er åben om tanker og deler dem på Instagram, er det, fordi jeg vil give den gave videre. Det er tit først, når vi bliver ramt, at vi opdager, hvad det hele handler om«, fortæller Fie Oppenhagen Arildsen over en kop grøn te på Café Kaf på Nørrebro i København.
»Før min sygdom havde jeg allerede planlagt det liv, jeg skulle leve. Studie, job, hvor mange børn jeg ville have. Og når jeg var på ferie, tog jeg mig dælendullemig i at sidde og lede efter den næste ferie på telefonen, for nej, hvor var det dejligt, og vi må da se at finde en billig rejse, så vi snart kan komme afsted igen. I stedet for at være i nuet. Sådan tror jeg, mange har det. Vi er et skridt foran hele tiden og er aldrig rigtig i nuet«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
