Ombygget Tesla bliver lægebil: Falck sender sit første eldrevne udrykningskøretøj på gaden

Falck tester et udrykningskøretøj på el, og på sigt er planen, at almindelige ambulancer skal køre på strøm.

Danmark

Der kommer så småt flere elbiler på de danske landeveje, og nu har Falck fulgt trop og sendt et udrykningskøretøj drevet af el på gaden.

I første omgang bliver teknologien testet i en ombygget Tesla, der skal fungere som lægebil i Region Syddanmark, men ikke køre med patienter.

På længere sigt er planen, at en stor del af de almindelige ambulancer også skal være eldrevne.

Falck er sideløbende i gang med at udvikle en almindelig ambulance, som kører på el, men har ikke nogen præcis tidshorisont, hvornår den rammer de danske veje, fortæller administrerende direktør Jakob Riis.

»Det er svært at sige, hvornår det præcist sker. Det kræver, at vi får lavet en løsning, der er robust, og der skal være et klart billede af økonomien«, siger Jakob Riis.

»Det kommer til at vare over en længere årrække, men jeg tror, at vi hen over de næste ti år vil se, at når vi kører kontrakter, så vil det langt overvejende være med elbiler«.

Han forklarer, at udviklingen af ambulancer på el har haltet efter almindelige elbiler af flere årsager.

Dels har de offentlige udbud i Danmark ikke været indrettet til, at der køres med ambulancer på el, og dels har de store fabrikanter af ambulancer ikke har haft fokus på det.

Udfordringen for ambulancer på el er, at de både bruger strøm til at køre, men også til at holde gang i en masse udstyr.

Derfor forsøger Falck at udvikle en løsning, så bilens batteri udelukkende bruges til at køre bilen, mens alt udstyret i ambulancen skal køre i et andet system.

Derudover vil der være en varmeenhed, der anvender en smule brændstof. Det skal sikre, at ambulancen altid er varm.

Fremtidens ambulancer på el vil ifølge Jakob Riis give en bedre oplevelse for de patienter, der bliver transporteret.

»Oplevelsen for patienten vil være en varm og behagelig kabine, og så skulle det gerne være sådan, at vi muligvis kommer ind på hospitalet hurtigere, fordi køreegenskaberne er bedre«, siger Jakob Riis.

Falck har mere end 5000 køretøjer på verdensplan.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce