Foto: Miriam Dalsgaard

Danmark

Politikens chefredaktør får i dag at vide, om han skal i fængsel for PET-bog

Københavns Byret afsiger kl. 13 dom i sag, hvor PET kræver millionbøde og fængsel, fordi Politiken overtrådte fogedforbud.

Danmark

Det er en sag uden fortilfælde. Og når dommen afsiges i dag klokken 13 i Københavns Byret, kan det også blive en dom, der vil skrive sig ind i retshistorien.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har bedt byretten afkræve JP/Politikens Hus 15 millioner kroner i bøde og i samme omgang sende Politikens chefredaktør Christian Jensen fire måneder i fængsel, fordi Politiken for godt to år siden i et særtillæg trods et fogedforbud gengav hele manuskriptet til bogen ’Syv år for PET’.

Christian Jensen og JP/Politikens Hus har under retssagen i november sidste år bestridt, at fogedforbuddet omfattede Politiken.

Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret på Syddansk Universitet, vurderer dog, at et »gyldigt forbud er overtrådt, og det er strafbart«. Men han tvivler på, at straffen bliver så hård, som PET har krævet: »Christian Jensen skriver det jo selv i avisen, den dag tillægget bliver trykt. Han kendte til forbuddet og overtrådte det. Men fire måneders fængsel til en redaktør er meget«.

Omvendt mener Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, at både JP/Politikens Hus og Christian Jensen bør frifindes:

»Der kan meget vel argumenteres for, at Christian Jensen overhovedet ikke kan straffes for at overtræde et forbud. Det samme gælder sådan set for JP/Politikens Hus som udgiver. Under alle omstændigheder er det vildt overdrevet, at PET vil have en chefredaktør sendt i fængsel og en medievirksomhed idømt en millionbøde for at overtræde et fogedforbud«.

Forbud på forbud

’Syv år for PET’ er skrevet af journalist på Politiken Morten Skjoldager og udgivet på forlaget People’sPress. Bogens kapitler omtaler de terrorsager, der ramte Danmark fra 2007 til 2014, hvor Jakob Scharf var chef for PET. Han er den gennemgående interviewfigur i bogen og er siden tiltalt for at have overtrådt sin tavshedspligt som PET-chef. Næste fredag afsiger byretten dom i den sag.

’Syv år for PET’ var planlagt til udgivelse 17. oktober 2016. Men 5. oktober får PET nys om, at den er på vej, og på grund af en kort omtale af bogen på nettet får PET 6. oktober Københavns Byret til nedlægge fogedforbud mod udgivelse af bogen, rettet mod forlag og forfatter. Tjenesten mener, at bogen vil afsløre PET’s arbejdsmetoder og være til fare for statens sikkerhed. 7. oktober får PET nedlagt endnu et forbud, denne gang rettet mod en radiostation og de boghandlere, der var begyndt at sælge bøgerne.

Natten til lørdag 8. oktober er PET i retten for tredje gang. Ekstra Bladets chefredaktør har sagt, at hans avis fortsat vil referere fra bogen, og PET får i retten et fogedforbud – ikke rettet mod Ekstra Bladet, men mod hele JP/ Politikens Hus.

JP/Politikens Hus kærer fogedforbuddet til landsretten med den begrundelse, at adressaten er forkert. Efter medieansvarsloven er det et dagblads chefredaktør, der skal have besked om et fogedforbud, ikke mediehusets direktør. Han kan efter loven ikke blande sig i, hvad der står eller ikke står i mediehusets aviser. Formålet er at sikre den redaktionelle uafhængighed.

Søndag 9. oktober udkommer Politiken så med en særsektion, hvori ’Syv år for PET’ er optrykt, og hvori chefredaktør Christian Jensen blandt andet begrunder udgivelsen med, at et fogedforbud »er en indskrænkning af pressens frihed til at viderebringe relevante oplysninger«.

PET reagerer ved at stævne både JP/Politikens Hus og chefredaktør Christian Jensen for at overtræde fogedforbuddet.

Vildt overdrevet, at PET vil have chefredaktør sendt i fængsel

I november 2016 afgør Østre Landsret, at fogedforbuddet var i orden, og at adressaten var den rette.

JP/Politikens Hus bringer sagen for Højesteret, der i efteråret 2017 konstaterer, at JP/Politikens Hus sådan set har ret i, at det er chefredaktøren, der skal have forkyndt et fogedforbud, og at sådan skal det være fremover, fastslår Højesteret.

Men på grund af den usikkerhed, som Højesteret mener var gældende i 2016 på grund af en dom, Højesteret selv havde afsagt nogle år før, var PET i god tro, da de i oktober 2016 krævede fogedforbuddet nedlagt mod JP/Politikens Hus, mente Højesteret.

Forbuddet var gyldigt

Da PET’s sag mod JP/Politikens Hus var for byretten 12. november sidste år, afviste Kammeradvokaten på PET’s vegne da også ethvert argument fra JP/Politikens Hus og Christian Jensen om, at fogedforbuddet var ugyldigt, fordi det var udstedt mod Huset og ikke chefredaktøren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er forståeligt, mener professor Sten Schaumburg-Müller:

»Christian Jensen vidste, at det var forkert, men gjorde det alligevel. Derfor er det også meget formalistisk, at Politiken og JP/Politikens Hus fastholder, at fogedforbuddet blev udstedt til den forkerte«.

Han siger, at han er enig med Højesteret i, at det rigtige i en sådan sag er at udstede forbuddet mod en redaktør.

»Men Højesteret har selv i en tidligere dom skabt uklarhed, og derfor retter Højesteret så at sige sin egen fejl ved at understrege, at fremover skal fogedforbud nedlægges mod redaktøren«, siger Sten Schaumburg-Müller. Han tror ikke, at byretten i dommen i dag går imod Højesterets kendelse.

»Men byretten bør efter min vurdering tage stilling til, om netop uklarheden skal komme JP/Politikens Hus og Christian Jensen til gode i form af en mildere strafansættelse. I samme retning tæller den åbenlyse offentlige interesse i at vide noget om efterretningstjenestens arbejde. Men det hensyn skal afvejes mod overtrædelsen af fogedforbuddet. Der skal være proportionalitet i en straf, og fire måneders fængsel til en redaktør er meget, selv om jeg ikke vil afvise, at retten når frem til en fængselsstraf, da Christian Jensen har handlet åbenlyst forsætligt«.

Forbuddet var ugyldigt

Hans kollega professor Jørn Vestergaard konstaterer, at sagen ikke handler om at overtræde straffelovens bestemmelser om tavshedspligt, fordi Politiken har offentliggjort oplysninger, som PET mener er fortrolige: »En fældende dom afhænger alene af, om Christian Jensen og/eller JP/Politikens Hus overhovedet har været omfattet af et fogedforbud. Et fogedforbud skal rettes mod en bestemt person, som skal have udvist en konkret adfærd, der indebærer risiko for en krænkelse af andres ret. Men det havde Christian Jensen jo ikke gjort, da forbuddet blev nedlagt. Og forbuddet var jo heller ikke rettet mod ham som chefredaktør«.

Jørn Vestergaard kalder byrettens fogedforbud for et fejlskud, fordi det var rettet bredt mod den samlede koncern.

»For Christian Jensens og avisens vedkommende var der egentlig ikke noget forbud at overtræde, lige så lidt som der var det for de ansvarshavende på landets øvrige medier, hvis de havde offentliggjort uddrag af bogen«, siger Jørn Vestergaard, der kritiserer Højesterets kendelse:

»Højesteret kom i sin meget specielle kendelse PET til undsætning og reparerede principielt set byrettens tvivlsomme forbud for at give det virkning med tilbagevirkende kraft«.

Men hvis fogedforbuddet nu havde været udtaget mod Christian Jensen, havde han vel overtrådt det og skulle straffes, ikke?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, men i så fald er strafpåstanden helt ude af trit med hidtidig retspraksis og sagens karakter. Selvfølgelig skal medierne respektere domstolenes afgørelser. Men de skal også varetage hensynet til at informere offentligheden om væsentlige samfundsanliggender. På nuværende tidspunkt er det jo ikke engang afklaret, om Politiken har bidraget til at røbe fortrolige oplysninger med fare for statens sikkerhed«, siger Jørn Vestergaard.



Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden