Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Det går den forkerte vej for sygehusene i arbejdet med at leve op til kvalitetskravene, fremgår det af Rigsrevisionens beretning. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvaliteten falder på sygehusene

De socialt dårligst stillede får ringere behandling end de socialt bedst stillede, konkluderer Rigsrevisionen i en ny undersøgelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af patienter, der får den bedste behandling på sygehusene i Danmark, er faldende. Og jo værre stillet patienterne er med uddannelse, arbejde og indkomst, desto dårligere bliver de behandlet.

Det viser en ny beretning til Folketingets statsrevisorer fra Rigsrevisionen, som har gennemført en systematisk undersøgelse af, om der er forskelle i den behandling, patienterne får på sygehusene.

Rigsrevisionen har set på, i hvor høj grad sygehusene opfylder de kvalitetskrav, som regionerne sammen med regeringen og kommunerne har stillet til den behandling, som patienterne tilbydes. Samlet set er det gået den forkerte vej fra 2015 til 2017, viser undersøgelsen.

Hvor sygehusene i 2015 opfyldte 63,5 procent af kravene til »behandling af høj kvalitet«, var det i 2017 kun 57,5 procent.

»Vi må notere, at der er denne tilbagegang. Det er situationen, og det er trist i sig selv«, siger Klaus Frandsen (R), der er næstformand for Statsrevisorerne.

Statsrevisorernes formand, Henrik Thorup (DF), har ikke deltaget i behandlingen af sagen, da han som medlem af regionsrådet i hovedstaden er inhabil. Og netop i Region Hovedstaden er det gået helt galt med opfyldelsen af kvalitetsmålene fra 2015 til 2017.

Vi må notere, at der er denne tilbagegang.

I 2015 levede regionens sygehuse op til kvalitetskravene i 60,3 procent af tilfældene, men to år senere var det tal faldet til 48,8 procent, hvilket er det klart dårligste blandt de fem regioner. Rigsrevisionen giver ikke nogen forklaring på det, men det var i den periode, regionen indførte det nye it-system Sundhedsplatformen.

Forskel på patienter

Rigsrevisionen har set nærmere på behandlingen af patienter med de fire folkesygdomme hjertesvigt, lungesygdommen kol, apopleksi og lårbensbrud tæt på hoften.

For alle sygdomme er der opstillet kvalitetsmål. Det kan for eksempel være, at en hjertepatient skal have foretaget en bestemt undersøgelse af hjertet, sættes i behandling med en bestemt medicin og tilbydes fysisk træning. For patienter med apopleksi er et kvalitetskrav, at patienten skal tilbydes medicin, der kan opløse en blodprop, inden for en time efter ankomsten til sygehuset. Patienter med kol skal undersøges af fysioterapi og gennemgå undersøgelser af deres halskar, og patienter med et brækket lårben skal tilbydes operation inden for bestemte frister.

Både regionerne og regeringen overvåger, hvordan det går med at leve op til de mange krav, gennem Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram, hvor alle data om patienterne samles.

Men hverken regeringen eller regionerne har undersøgt, om patienter med samme sygdomme og samme behov for behandling får tilbudt den samme behandling, eller der er forskel alt efter patientens sociale situation, job, uddannelse, og efter om de er gift eller enlige.

Det er det, Rigsrevisionen har undersøgt ved at lave en særlig registeranalyse, og denne viser, at selv når man korrigerer for patienternes alder og for, om de har mange sygdomme på én gang, er der »betydelige ikke-begrundede kvalitetsforskelle i behandlingen af forskellige patientgrupper«.

»En betydelig andel« af patienterne »modtager ikke fuldt ud« den anbefalede behandling.

»Dette kan have betydning for patienternes risiko for genindlæggelse og død«, skriver Statsrevisorerne i deres udtalelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er indikationer på, at der er ulighed i sundhed, og det synes vi, at Sundhedsministeriet skal kigge nærmere på«, siger Klaus Frandsen.

»Det må ikke være sådan, at jo ringere socialt stillet man er, jo dårligere behandling får man«.

Personalet på sygehusene gør vel ikke forskel på patienterne, når de kommer ind på sygehuset?

»Vi siger ikke, at de bevidst diskriminerer. Vi siger, at man skal have en planlægning, der gør, at man ikke kommer til at diskriminere. Man skal gøre noget særligt, så der ikke er nogen social forskel«.

Karin Friis Bach (R), der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, siger, at regionerne »arbejder på at mindske forskelle i hele sundhedsvæsenet, så hvis der er forskelle i den kvalitet, som forskellige patienter får, er det selvfølgelig noget, vi skal kigge på«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden