Foto: Jens Dresling
Danmark

Forskerjoke spreder sig: Det kloge Danmark tager gas på sig selv, medierne og deres fag

En joke har i dag spredt sig på Twitter. Her fortællere forskere, politikere og andre fagfolk om de største klichéer, de til daglig møder i deres fag.

Danmark

»Hej. Jeg er journalist. Du kender mig måske fra mine største hits såsom: ’’Nej, jeg kan ikke bare citere det, der står på din hjemmeside’’ eller ’’Nej, jeg kan ikke anmelde din mosters kærestes nye børnebog’’ eller ’’Nej, jeg lyver ikke... med vilje altså«.

Måske har du set noget lignende på twitter i dag?

De sociale medier fornyer sig hele tiden. Sommetider er det en kjole, der kan være blå eller hvid, afhængig af hvilket par øjne, der ser. Andre gange er det en 10-year-challenge på Instagram, der skal vise et før og efter billede af os med ti års mellemrum.

Og i dag har en twitterjoke spredt sig i Danmark. Forskere, politikere og andre fagfolk har skabt en lang tråd af tweets, der gør grin med de forskellige klichéer, de møder som repræsentant for et fag.

Fænomenet har især trendet hos forskere og eksperter. Stine Liv Johansen, der er børne- og medieforsker gør grin med de udsagn, hun møder i sit erhverv, blandt andet: »Nej, jeg ved ikke, hvor længe dit barn kan tåle at spille iPad, jeg kender ham jo ikke«, og »Man kunne jo også prøve at spørge børnene, hvad de synes er fedt ved Fortnite«.

Men også flere politikere har været på banen. Pernille Skipper (EL) er en af dem.

Twitter-fænomenet florerede allerede flere steder i udlandet i går. Blandt andet hos ernæringsforsker Dylan MacKay, der skriver: »at spise dét kommer ikke til at kurere kræft«, som et af sine greatest hits.

Men flere bruger også twitter-legen til at sætte fokus på andre fordomme, de bliver mødt med.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce