Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Jason Lee/Ritzau Scanpix
Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix

Huawei er en af verdens største telekommunikationsvirksomheder, men er under mistanke for at samarbejde med den kinesiske stat. Ingen har hidtil fremlagt beviser for påstandene. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere frygter Huaweis bånd til Kina

Forsvarsministeren udtrykte bekymring og villighed til at kigge på loven under samråd om Huawei og Kina-spionage.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der var gået en time, da Lisbeth Bech Poulsen (SF) ganske præcist opsummerede tirsdagens samråd om Huawei og dansk teleinfrastruktur:

»Selv om ministeren ikke har kunnet sige så meget, synes jeg alligevel, det har været et godt samråd. Forstået på den måde, at alvoren deler vi, hører jeg fra mange sider«.

Det var rigtigt. Politikere fra begge fløje i Folketinget er bekymrede over teknologigiganten Huawei, som blandt andet har opbygget TDC’s 4G-mobilnetværk og mistænkes for at have tætte og utydelige bånd til det kinesiske statsapparat. Også forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtrykte bekymring over Huawei, men beklagede på forhånd, at han af sikkerheds- og storpolitiske årsager måtte veje sine ord på en guldvægt.

»Men der skal ikke herske tvivl om, at regeringen tager spørgsmålet alvorligt og er i gang med at se på, hvordan vi kan håndtere situationen til gavn for Danmarks sikkerhed«, fastslog forsvarsministeren på samrådet.

Politikernes bekymringer bunder delvis i en kinesisk lov fra 2017, der forpligter kinesiske virksomheder som Huawei til at hjælpe den kinesiske efterretningstjeneste – f.eks. med spionage. Claus Hjort Frederiksen undrede sig også over ejerforholdene i Huawei:

»Selv om medarbejdernes fagforening officielt skulle stå som ejer af Huawei, er der ikke meget, som tyder på, at medarbejderne har nogen synderlig indflydelse på virksomheden. Jeg skal ikke spekulere i, hvem der faktisk kontrollerer Huawei eller selskabets økonomiske forbindelser, men det er værd at bemærke, at der ikke er åbenhed omkring de her forhold, og det kan jo godt vække ens bekymring«.

De seneste måneder har flere af Danmarks Nato-allierede nedlagt delvise forbud mod brugen af Huawei-produkter i det offentlige eller udelukket Huawei fra opbygning af fremtidens 5G-mobilnetværk. I Danmark har Dansk Folkeparti og SF foreslået lignende tiltag, men så langt ville regeringen ikke gå under tirsdagens samråd.

»Det er jo en balancegang, vi er ude i her. På den ene side er vi jo interesserede i at gøre vores indkøb så billige som muligt med den bedste kvalitet«, sagde forsvarsministeren som modvægt til frygten for spionage. Han tilføjede, at han er klar til at se på, om udbuds- eller konkurrenceloven kan skrues bedre sammen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden