Foto: Ole Steen (arkiv)
Danmark

4 eksempler på kommunal kontrol: Vi har oplysninger om din brug af Netflix, Viaplay og Playstation

Tænketanken Justitia giver fire eksempler på overvågning af borgerne, som presser retssikkerheden.

Danmark

Kommuners forsøg på at hindre misbrug af offentlige ydelser, risikerer at sætte borgernes retssikkerhed over styr. Det mener tænketanken Justitia, der giver disse fire eksempler:

1: Tjekkede netflixforbrug

En 23-årig mand havde fået et alvorligt piskesmæld. Han var flyttet hjemmefra og fik derfor ressourceforløbsydelse som udeboende. Kommunen mente, at der var tale om en teknisk fraflytning for at få en højere social ydelse, så borgeren blev indkaldt til møde i kontrolenheden.

Borgeren havde frivilligt afleveret kontoudtog og lejekontrakt. På mødet blev han konfronteret med, at man havde oplysninger om hans brug af Netflix, Viaplay og Playstation. Der blev sat spørgsmålstegn ved, om han overhovedet var syg, da de jo kunne konstatere, at han kunne se en hel film. Borgeren blev også konfronteret med oplysninger om elforbrug hos både ham selv og hans forældre. Oplysningerne var indhentet uden borgerens, forældres eller udlejers viden, da kontrolenheden mente at kunne dokumentere, at forbruget hos forældrene ikke var faldet nok til, at borgeren reelt kunne anses for flyttet.

2: Åben garage

En borger havde en diskusprolaps samt et ødelagt knæ og kunne derfor ikke arbejde. En dag blev han indkaldt til en opfølgningssamtale hos kommunen.

Ifølge en oversigt over kontrolenhedens observationer var borgeren blevet anmeldt for sort arbejde med biler, både og bådmotorer. Kommunen havde blandt andet foretaget såkaldte tilfældige observationer på borgerens bopæl. Her var noteret observationer fra 5 forskellige datoer over en periode på ca. 1 måned.

Der var på en dato eksempelvis noteret: »2 trailere med både. Garagen er åben, og der står 1 påhængsmotor«.

Eksemplet er fra Justitias rapport og viser ifølge tænketanken kommunernes vanskeligheder ved at skelne mellem enkeltstående og tilfældige observationer og ulovlige observationer af systematisk karakter.

3: 51 sider fra Facebook

Til et møde med kommunens sagsbehandler fik en borger fremvist 51 udprintede sider af sin egen facebookprofil fra to år tilbage.

Kommunens kontrolgruppe havde efter en anonym henvendelse fra en anden borger været inde at observere hende og hendes kæreste gennem hendes facebookprofil. Det var således også hendes kæreste, som kontrolgruppen ville observere, men da han ikke havde Facebook, observerede de begge parter gennem hendes profil.

Kommunen ville blandt andet vide, hvordan hun kunne bage boller og cykle, når hun nu var syg og havde svage arme, samt hvordan hun kunne gå tur med sine hunde, som hun havde lagt et billede op af. Borgeren beskrev, at hun følte sig overvåget, forfulgt og mistænkt uden grund.

Kommunens granskning fik ingen økonomiske konsekvenser for parret.

4: Pres til samtykke

Flere kommuner forsøger at få borgerne til at give samtykke til uanmeldte besøg. Det sker i forbindelse med møder mellem kommunen og borgeren, hvor kommunen oplyser borgeren om, at kommunen ikke har ret til at kræve, at den kan komme på uanmeldt besøg, men samtidig anmodes borgeren om samtykke hertil.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage, men mangel på samarbejdsvillighed hos borgeren fører i praksis til en kraftig øget mistænkeliggørelse.

Der kan således være sager, hvor borgere føler sig presset til at give samtykke til uanmeldte kontrolbesøg for at undgå at komme under mistanke om socialt bedrageri.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce