Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere dømmes for vold og trusler mod offentligt ansatte

Antallet af domme for vold, trusler og chikane mod offentligt ansatte er steget med 27 procent på et år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Antallet af danskere dømt for trusler, chikane eller vold mod offentligt ansatte er steget markant.

Det viser en aktindsigt, som TV2 Østjylland har fået i en ny opgørelse fra Rigsadvokaten.

Konkret er antallet af domme for vold, trusler og chikane mod offentligt ansatte steget med 27 procent på et år. Fra omtrent 2.900 domme i 2017 til cirka 3.700 domme året efter.

»Det, at der er flere, der bliver dømt, viser, at det er et stort problem«, siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, til TV2 Østjylland.

Han har sammen med et bredt flertal af politikere på Christiansborg stemt for en ny lov, der skal skærpe straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste. Loven træder i kraft fredag.

Også på Christiansborg har politikerne mærket den hårde tone i det offentlige rum.

»Jeg har fået flere ubehagelige beskeder. Mest på de sociale medier, men ind imellem også på mail. Facebook er virkelig stedet, hvor folk kommer af med al deres galskab«, siger politisk ordfører for Venstre Britt Bager til TV2 Østjylland.

»Jeg har fået meget grove beskeder, hvor der stod, at der både skulle gøres det ene, det andet og det tredje ved mig. Det bliver meget personligt og ualmindeligt groft«.

Straffen for at true eller chikanere offentligt ansatte blev også skærpet i 2016 som en del af den påkaldte tryghedspakke. Ifølge statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen er det effekten af den stramning, vi kan se nu.

»Fra politisk side har man taget en række initiativer for at komme det her til livs. Man har skærpet lovgivningen og sat straffen op«, lyder forklaringen fra Rasmus Kieffer-Kristensen.

»Vi ser flere politianmeldelser i dag om vold og trusler mod offentligt ansatte, og det er faktisk en udvikling, vi har set over en årrække«, siger han til TV2 Østjylland.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden