0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Said Mansour - også kendt som Boghandleren fra Brønshøj - blev i starten af året udvist til Marokko. Danske myndigheder har i årevis arbejdet for at få det til at ske.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ikke i strid med konventioner: Menneskeretsdomstol afviser klage fra Said Mansour

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afviser pure en klage fra islamisten Said Mansour, som i starten af januar blev udvist til Marokko. Intet tyder på, at danske myndigheders beslutning om at udvise Mansour var i strid med konventioner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fredag 4. januar 2019 blev Said Mansour eskorteret om bord på et fly mod Marokko med en envejs-billet.

Efter flere domme, blandt andet to for at opfordre til terror, fik Mansour i 2016 som den første nogensinde frataget sit danske statsborgerskab, men der gik mere end to år, før han blev smidt ud af Danmark.

Said Mansour og hans advokater mener, at udvisningen var en overtrædelse af menneskerettighedskonventionerne. De har indsendt en klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få domstolen til at tage sagen op.

Men Menneskerettighedsdomstolen afviser i dag i en afgørelse ansøgningen fra Said Mansour. Et enstemmigt dommerpanel erklærer sig enig med danske udlændingemyndigheder i, at der ikke er grund til at tro, at udvisningen af Mansour var en overtrædelse af konventionerne.

Risikoen for tortur

Said Mansours primære påstand handler om, at han ved udvisning til Marokko ville risikere at blive udsat for tortur eller anden nedværdigende behandling i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 3.

De marokkanske myndigheder har flere gange anmodet om at få Mansour udleveret til retsforfølgelse, fordi han er mistænkt for at planlægge drab og terror i Marokko. Said Mansour og hans advokater har argumenteret for, at terrormistænkte bliver udsat for tortur i marokkanske fængsler, og at Mansour desuden vil risikere at blive straffet for forhold, som han allerede er straffet for i Danmark, hvilket også er i strid med konventionerne.

Menneskeretsdomstolen noterer sig i dagens afgørelse, at Marokko har gjort en indsats for at forbedre menneskerettighedsforholdene i landet. Ikke desto mindre begås der stadig overgreb af marokkansk politi og fængselspersonale, og særligt terrormistænkte er udsat for tortur.

Marokko forsøgte både i 2006 og 2015 at få Mansour udleveret for terror, og menneskeretsdomstolen erkender, at Mansour som terrormistænkt kan risikere blive behandlet i strid med torturkonventionen i Marokko.

Garanti for ikke at bede om dødssstraf

Men i modsætning til en sag, hvor Sverige ville udvise en marokkansk terrormistænkt og tabte ved Menneskeretsdomstolen, har Danmark fået garantier fået marokkanske myndigheder om, at Said Mansour vil blive behandlet ordentligt.

Det fremgår af dagens afgørelse, at Marokko har garanteret Danmark, at man ikke vil bede om dødsstraf til Mansour og at man garanterer, at han vil få en fair rettergang og ikke vil blive udsat for tortur. Danmark har fået garantier både i forbindelse med udleveringsanmodningen fra Marokko i 2006 og i 2015, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol betragter garantierne som troværdige.

»Domstolen har ikke fundet nogen grund til at betvivle gyldigheden af de forsikringer, der er givet, og den har heller ikke fundet nogen indikation for, at de marokkanske myndigheder ikke vil opfylde deres forsikringer«, lyder det i afgørelsen.

Familieliv

Said Mansour havde også klaget over, at udvisningen var i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, der handler om hensynet til privat- og familieliv.

Said Mansour har boet i Danmark siden 1984, og han har fem børn og flere børnebørn herhjemme.

Annonce

Men også her hælder Menneskerettighedsdomstolen Said Mansours klage ned af brættet.

Danske domstole har foretaget en grundig og tilstrækkelig afvejning af på den ene side hensynet til Mansour og hans familie og på den anden side hensynet til samfundet, vurderer dommerne.

Endelig havde Said Mansour klaget over, at de danske domme mod ham for at opfodre til terror var i strid med retten til ytringsfrihed. Det afviser Menneskerettigheden, at det var.

Det er udlændingemyndighederne, som oprindeligt har besluttet, at Mansour kunne udvises til Marokko, og Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V), er glad for, at det lykkedes.

»Og jeg er selvfølgelig tilfreds med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er enig i de danske myndigheders vurdering af sagen og afviser Said Mansours klage«, siger hun i en skriftlig udtalelse.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden