En række kommuner planlægger ekstraordinære millionbesparelser på ældreplejen i år, selv om de i forvejen har skåret i området for 2019. Det viser en rundspørge fra Politiken Research.
Ud af de 57 kommuner, der har svaret, har halvdelen allerede gennemført besparelser i år. Flere siger ja til, at »nye udfordringer siden budgetvedtagelsen for 2019 nødvendiggør akutte besparelser og nedskæringer i ældreplejen«. Det er blandt andet Middelfart, Helsingør, Næstved, Silkeborg, Hørsholm, Lolland og Silkeborg.