Det var ved at lysne i Afrin, der ligger i den nordlige del af Syrien. Kurdiske Rahima Abdullah lå i sin seng og havde ikke lyst til at stå op. I dag skulle hendes far flygte, og hun troede ikke, hun ville være i stand til at sige farvel. Hun har altid set op til ham. Da de boede i storbyen Aleppo, elskede hun at komme i hans lægeklinik og følge hans arbejde. Hun ville selv være læge og arbejde for Læger uden Grænser. Men krigen blev for voldsom, og sammen med sine tre små brødre og deres mor og far flyttede hun til sommerhuset i Afrin.
Hun stod alligevel op. For hvis der skete noget på hans rejse over havet, ville hun ikke have sagt farvel til ham. Familien var samlet i stuen. Hendes farmor og farfar var der også. Rahimas far spurgte dem en sidste gang, om det var i orden, at han rejste.
