Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet bevogter Retten i Odense i forbindelse med en narkosag i 2012. Blandt andet i narkosager bruges teledata til at påvise skyld, men det kan være en umulig opgave at grave de rå teledata fra dengang frem igen.
Foto: Mogens Flindt

Politiet bevogter Retten i Odense i forbindelse med en narkosag i 2012. Blandt andet i narkosager bruges teledata til at påvise skyld, men det kan være en umulig opgave at grave de rå teledata fra dengang frem igen.

Jurister: Sager med slettede tele-beviser må gå om

I den store retsskandale skal en uvildig kontrolgruppe nu lave regler for, hvad man skal gøre i sager, hvor de korrekte telebeviser er endegyldigt slettet.

Danmark

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har torsdag udpeget den uafhængige kontrolgruppe, der skal sikre uvildigheden i gennemgangen af tusindvis af straffesager med tvivlsomme tele-beviser. Ministeren har givet gruppen en gevaldig udfordring og et gigantisk ansvar. For kontrolgruppen med landsdommer Olaf Tingleff i spidsen skal nemlig opsætte regler for en kompleks, kontrafaktisk juridisk øvelse og svare på spørgsmålet: Hvordan behandler vi sager, hvor det afgørende bevismateriale formentlig er hullet, men fordi det nu er slettet, får vi aldrig klar besked.

Som det fremgår af ministerens kommissorium for gruppen, der også består af to forsvarsadvokater, en strafferetsprofessor og en efterforskningsekspert:

»Den uafhængige kontrol- og styregruppe skal (...) fastsætte de nærmere retningslinjer for, hvilke kriterier der skal gælde for behandlingen af straffesager, hvori indhentede teleoplysninger ikke længere er tilgængelige«.

Fem års beviser kan være væk

Med den bundne opgave til kontrolgruppen har justitsministeren bekræftet det problem i retsskandalen, som Politiken har bragt frem. Som beskrevet tirsdag viser en aktindsigt, at Rigspolitiet kun råder over de oprindelige rå teledata de seneste to år. Men da fejlen med politiets behandling af teleoplysningerne rækker syv år tilbage i tiden og omfatter over 10.700 sager, kan det korrekte bevismateriale i op til fem års sager være endegyldigt forsvundet.

Rigspolitiet har i over to uger ikke ønsket at oplyse, i hvor stort omfang de oprindelige og korrekte rå teleoplysninger er destrueret. Og justitsminister Nick Hækkerup ønsker heller ikke at svare på ministeriets viden om omfanget eller uddybe, hvorfor han specifikt har bedt arbejdsgruppen om at lave retningslinjer for problemet.

Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, er udpeget som medlem af styregruppen:

»Det er meget at bede om en løsning på det problem. Det er jo noget, som man må undersøge meget grundigt, men principielt er det en meget grim situation. Det svarer jo til, at man har afgjort en sag ud fra en vidneforklaring, der blev afgivet via en tolk, der efterfølgende viser sig at være dårlig, men vidnet bag forklaringen er død. Hvad gør man så med den fejloversatte forklaring – hvilken bevisværdi har det?«, siger Kristian Mølgaard.

Forsvarsadvokaten Ulrik Sjølin Pedersen var selv anklager mellem 2008 og 2014. Da Rigspolitiets systemfejl bag de ufuldstændige teleoplysninger rækker helt tilbage til 2012, kan han uforvarende have fået borgere dømt på et grundlag, der nu viser sig at være forkert. »Jeg vrider da min hjerne for, hvilke sager jeg har siddet med, og jeg vil da ligge vågen om natten, hvis jeg uberettiget har sendt nogen bag tremmer«, siger han.

For ham at se er der kun én rimelig løsning på problemet med de sager, hvor potentielt fejlagtige, men nu slettede telebeviser har været afgørende for en dom:

»Hvis teledata på nogen måde er lagt til grund i præmisserne for en dom, og de teledata ikke kan undersøges, så må beviset udgå, og sagen gå om. Længere kan den umuligt være, for det er helt grundlæggende i en retsstat. Og der bør ikke sidde nogen og være overdommere omkring det spørgsmål. Vi bør falde tilbage til grundsætningen om, at hvis der er en rimelig begrundet tvivl, skal det komme den tiltalte til gode«, siger forsvarsadvokaten fra Sjølin Advokatfirma.

Som tidligere anklager pointerer han, at problemet dog rækker langt videre end selve domfældelserne. Således er hele efterforskninger startet op på baggrund af muligt fejlagtige teledata og en lang række indgreb mod borgere, såsom ransagninger og aflytningskendelser har fulgt efter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I den juridiske tænketank Justitia er vicedirektøren enig i, at tvivlen må komme de tiltalte til gode.

»Hvis teleoplysninger og fejlen kan have haft en betydning for selve afgørelsen, så må man lade beviset gå ud, og sagen gå om. Jeg kan ikke se, at der er nogen anden måde at gøre det på, end at lade sagen gå om med de resterende beviser«, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, overlader det helt til kontrolgruppen at finde svaret på det svære spørgsmål:

»Jeg vil nøjes med at sige, at det er en stor og vigtig opgave. Omfanget af opgaven kan jeg slet ikke overskue, men den er vigtig, for af hensyn til retssikkerheden skal vi have styr på det her. Vi kan ikke leve med, hvis nogen er blevet forkert dømt«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden