Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Petros Giannakouris/AP
Foto: Petros Giannakouris/AP
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF betragter det som et løftebrud: Danmark vil tage imod nye kvoteflygtninge allerede i år

Regeringen har meddelt UNHCR, at man allerede i år vil tage imod særligt sårbare kvoteflygtning og næste år vil indgå i den generelle kvoteordning. Løftebrud, lyder det fra DF:

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter et par år med et fuldt stop for modtagelsen af kvoteflygtninge har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nu orienteret FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, om, at Danmark igen vil tilbyde kvoteflygtninge genbosættelse i Danmark. Det skete 11. juli, et par uger efter at regeringen var dannet.

»Her meddelte jeg, at Danmark ønsker at tage imod en mindre gruppe af særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge allerede i 2019«, lyder det i et skriftligt svar fra Mattias Tesfaye.

Udvælgelsen og modtagelsen af dem involverer en række praktiske skridt, som myndighederne nu vil gå i gang med, tilføjer han: »Det er derfor for tidligt at sige noget om, hvornår de første kvoteflygtninge kan modtages, ligesom det præcise antal for 2019 endnu ikke er fastlagt«.

Beslutningen er i tråd med det forståelsespapir, som Socialdemokratiet lavede kort før regeringsdannelsen. Ud over den behandlingskrævende delgruppe har ministeriet orienteret UNHCR om, at det er regeringens vurdering, at Danmark igen fra 2020 kan genoptage den generelle kvoteflygtningeordning. Det fremgår også af forståelsespapiret, som dog ikke sætter antal på. Tidligere har den årlige kvote været omkring 500..

Hos UNHCR vækker beslutningen begejstring.

»Med det stigende antal flygtninge, som har et presserende behov for at blive genbosat, er disse solidariske tiltag vigtigere end nogensinde«, udtaler Carolina Bach, talsperson for UNHCR i Nordeuropa. Hun fortsætter:

»Vi glæder os også over Danmarks beslutning om at modtage flygtninge, der har behov for særlig medicinsk behandling og er klar til at arbejde sammen med ministeriet og diskutere yderligere detaljer om identifikation, udvælgelse og overførsel af flygtninge med særlige helbredsproblemer, som kunne genbosættes i Danmark for at modtage nødvendig behandling. En virkelig livreddende foranstaltning«.

Under valgkampen var kvoteflygtninge et varmt emne. På sit første vælgermøde afviste S-formand Mette Frederiksen at tage kvoteflygtninge igen, »som tingene står lige nu«, men senere åbnede Tesfaye som ordfører for, at det alligevel kunne være nært forestående. De særligt behandlingskrævende flygtninge – twenty or more-gruppen – skulle Danmark modtage allerede i 2019, lød det.

UNHCR indstiller, hvilke flygtninge der skal i den særlige gruppe, men Danmark beslutter selv, hvem man vil tage imod. Det forklarer Katrine Syppli Kohl, der er forsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og som har beskæftiget sig med Danmarks udvælgelse af kvoteflygtninge.

»Det er relativt værdifulde pladser i et kvoteperspektiv, fordi man kan bruge dem til at tage nogle flygtninge, hvor man godt ved, at det kræver noget ekstra. Det kan være hiv-smittede eller nogle, der har brug for en hjerteoperationen, hvor man godt ved, at det bliver mere omkostningstungt, end det ville være at tage den gennemsnitlige flygtning«, siger hun.

DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, kalder det en dårlig beslutning.

»Vi betragter det her som et løftebrud, i forhold til det Socialdemokratiet sagde i valgkampen, at de vil bevare den stramme udlændingepolitik«.

Men Tesfaye sagde i valgkampen, at den her lille gruppe kunne man godt tage, så det er vel ikke et løftebrud?

»Jo, for det er jo sådan med udlændingepolitik, at der er nødt til at være en linje i det, man gør. Og hvis man begynder at give los på den stramme udlændingepolitik, som man gik til valg på, jamen så er det, at man får en dominoeffekt, hvor der bliver lempet på forskellige områder«, siger han.

Støttepartiet Radikale Venstre har, siden modtagelsen af kvoteflygtninge blev bremset, været imod det. Vikarierende politisk ordfører Katrine Robsøe erkender, at regeringen hverken over for UNHCR eller i forståelsespapiret har sat tal på, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage næste år, men siger:

»Vi har tidligere taget imod 500, og det vil jo være et rigtig godt sted at starte«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden