Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Rode
Foto: Joachim Rode

Lisbeth Lintz arbejder til daglig som overlæge på Holbæk Sygehus, hvor hun oplever Sundhedsplatformen som bøvlet at arbejde med.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal den leve eller dø? Overlæger kræver klarhed om Sundheds--platformens fremtid

Professionelle må undersøge, om den elektroniske patientjournal kan komme til at fungere, hvad det vil koste, og hvad alternativet er, mener Overlægeforeningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Overlægeforeningen vil have foretaget en professionel analyse af, om de sjællandske regioners elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen, kan bringes til at fungere, hvornår det kan ske, og hvad det vil koste.

»Nu har vi hørt på i flere år, at problemerne med Sundhedsplatformen vil blive løst, men det er ikke sket. Derfor foreslår jeg, at vi trækker en streg i sandet og siger, at nu vi have afklaret, om Sundhedsplatformen kan bringes til at fungere, eller vi skal finde et andet system«, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen.

Konkret foreslår Overlægeforeningen, at man beder en gruppe professionelle fagfolk om at udarbejde en analyse, der skal give svar på, hvad det vil kræve at få Sundhedsplatformen til at fungere tilfredsstillende, hvornår det kan ske, hvad det vil koste, samt hvad der kan være af alternativer.

»Så vil politikerne kunne træffe en beslutning på et oplyst grundlag: Vil vi fortsætte med Sundhedsplatformen, eller vil vi skifte til et andet system?«.

Lisbeth Lintz forestiller sig, at man kan få udarbejdet en sådan professionel analyse i løbet af et halvt års tid. Og så kan politikerne være klar til at træffe en beslutning i god tid, inden kontrakten med den amerikanske leverandør af Sundhedsplatformen, Epic, udløber.

»Vi må ikke risikere, at vi står der, når kontrakten løber ud, og bare må sige; Nå, nu kan vi ikke gøre andet end at forlænge«, siger Lisbeth Lintz.

Vrede på Sjælland

Det er ikke mindst de medlemmer, hun er formand for, som oplever problemerne med Sundhedsplatformen i det daglige. Lisbeth Lintz arbejder selv som overlæge i Region Sjælland, hvor lægerne har rejst en voldsom kritik af, at man har udskiftet et ældre men velfungerende it-system med et system, som i følge Lisbeth Lintz »er bøvlet at arbejde med« og giver alvorlige problemer for patientsikkerheden.

I forrige uge skete der et nedbrud, så den medicin, som lægerne ordinerede, i en række tilfælde ikke kunne ses af de sygeplejersker, der skulle give patienterne medicinen. Også nødsystemet gik ned, og så måtte it-afdelingen opfordre personalet til at anvende god og sikker mundtlig kommunikation.

Vi kan jo ikke blive ved at sidde fast i det her dødvande

»Det var der mange, der gjorde sig muntre over, for det var vel ikke meningen med at købe et nyt og dyrt it-system, at man skulle gå over til sikker, mundtlig kommunikation. Men det er i stor udstrækning det, vi benytter os af«, siger Lisbeth Lintz.

»Og det er jo det, der er kerneproblemet. It skal bruges til at opfange menneskelige fejl, som jo sker, fordi vi er mennesker. Her er det den omvendte verden, hvor vi skal sidde og fange de fejl, som it-systemet producerer«.

»Og det er jo ikke, fordi de to regioner ikke har forsøgt at gøre noget. De har gjort meget for at få det til at fungere. Men det nytter ikke noget, at man siger, at nu har vi brugt så mange penge på Sundhedsplatformen, at vi er nødt til at fortsætte, fordi det er for dyrt at afskaffe Sundhedsplatformen. Ja, det har været dyrt, men det kan jo være for dyrt at fortsætte med det. Det er derfor, min opfordring er, at man får lavet en professionel analyse af det. Vi kan ikke blive ved med at bruge så mange penge på et it-system, som vi ikke kan være sikre på kommer til at fungere tilfredsstillende«.

Onsdag fremlagde Region Hovedstaden en rapport fra et uafhængigt ekspertråd, der kritiserede regionen for mangelfuld og uklar ledelse i arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen. Der er brug for markante forbedringer, og det haster, konkluderede eksperterne.

Hvorfor skal vi så have flere eksperter til at se på sagen?

»Det, som eksperterne skriver, er det, vi har sagt i mere end tre år. Der er ting i Sundhedsplatformen, der skal laves gevaldigt om, og ledelsen skal have langt større fokus på det. Men vi er nødt til at få lavet en grundig analyse, så man tage stilling til, om det er pengene værd, eller det er så dårligt og dyrt, at man er nødt til at finde et alternativ«.

Samme som sidste år

Overlægernes formand peger på, at Sundhedsplatformen blev taget i brug på hospitalerne i Herlev og Gentofte i maj 2016. I juni sidste år kritiserede Rigsrevisionen de to regioner for at have taget Sundhedsplatformen i brug på en uprofessionel måde. Samtidig blev en række patienter på Sjælland fejlmedicineret, fordi lægernes ordination ikke fulgte med, når en patient gik fra ambulant behandling til at blive indlagt. Især Sundhedsplatformens medicinmodul har været udsat for skarp kritik, og Styrelsen for Patientsikkerhed konstaterede, at den aldrig tidligere havde oplevet så mange problemer med patientsikkerheden ved et it-system.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi må ikke risikere, at vi står der, når kontrakten løber ud, og bare må sige; Nå, nu kan vi ikke gøre andet end at forlænge

»For et år siden var meldingen fra regionerne, at opdateringen af Sundhedsplatformen, som skulle være sket i november, men blev udsat til februar, ville bringe tingene i orden. I dag må vi sige, at vi ikke kan mærke ret meget til virkningen af den opdatering. Der er enkelte ting, der er blevet bedre, men grundlæggende står vi i samme situation, som vi gjorde sidste sommer«, siger overlægernes formand.

»Det er derfor, jeg mener, at nu må vi få lavet en professionel analyse, og så må politikerne træffe en beslutning. Vi har politikerne til at tage den slags beslutninger, også selv om de kan være ubehagelige. Det nytter ikke noget, at de bare siger, at de sætter turbo på, og så bliver det godt. For det er borgerne i Østdanmark, der hver dag løber risikoen«.

Synes du ikke, at regionspolitikerne tager det ansvar på sig?

»Jeg synes ikke, jeg kan se, at politikerne drager konsekvensen af, at vi stadig har et it-system, der ikke fungerer«.

Risikerer du ikke, at arbejdet med analysen bliver en syltekrukke?

»Det gør man altid. Men vi kan jo ikke blive ved at sidde fast i det her dødvande. Vi er nødt til at se på, hvilket it-system, vi vil have om fem år. Hvis det skal være Sundhedsplatformen, så skal der være en vej derhen til et velfungerende system. Hvis ikke det skal være Sundhedsplatformen, men et andet system, må vi vide, hvordan vi kommer hen til det«.

Man hører ikke så meget kritik af Sundhedsplatformen som tidligere. Kan det ikke være, fordi det går bedre på en række områder?

»Det gør det ikke. Tværtimod. Både patienter og medarbejdere oplever fortsat problemer, men de er nået til et apatisk stade. Hvad skal vi gøre ved det? Er der nogen, der gør noget?«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen kan dog ikke umiddelbart støtte forslaget fra Overlægeforeningen om at få lavet en professionel analyse af, om Sundhedsplatformen kan bringes til at virke tilfredsstillende.

»Jeg kan ikke rigtigt se, hvad vi skal bruge endnu en analyse til. Jeg hører fra langt de fleste medarbejdere og organisationer, at de ønsker ro om Sundhedsplatformen, og at vi bruger alle kræfter på at lave forbedringer og ikke begynder forfra med et nyt system«, siger hun.

»Jeg har svært ved at se, hvorfor et konsulentbureau skulle hyres til den opgave, og jeg kan ikke se, at der er noget i ekspertrådets rapport, der peger på, at det er det, vi skal gøre«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden