0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Rigsadvokat Jan Reckendorff på sit kontor.

Løsladelser kan være på vej: Rigsadvokaten stopper midlertidigt brug af teledata som bevis i retssager efter fund af flere fejl

De nye oplysninger rokker ved tilliden til vores retssystem, siger justitsminister Nick Hækkerup.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rigsadvokaten stopper midlertidigt brug af teledata som bevis for domfældelse efter fund af nye alvorlige fejl. Det oplyser Justitsministeriet.

Det sker, efter at ministeriet har fået nye oplysninger om yderligere alvorlige fejl i de teledata, der bliver anvendt i straffesager. Teledata bruges i retssager blandt andet til at fastslå, hvor en anklaget person har opholdt sig.

Indtil videre vil Rigsadvokaten undlade at bruge teledata som grundlag for varetægtsfængsling eller til brug for domfældelse i to måneder. I den periode skal fejlene undersøges nærmere.

I en pressemeddelelse udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S), at de nye oplysninger i telesagen »rokker ved vores tillid til retssystemet«.

»På baggrund af de nye, alvorlige oplysninger har rigsadvokaten nu besluttet at trække i håndbremsen, så teleoplysninger indtil videre ikke anvendes i retten som bevis på, at tiltalte er skyldig, eller som grundlag for varetægtsfængsling. Det synes jeg er en rigtig og nødvendig beslutning«, siger ministeren.

Løsladelser kan være på vej

De - foreløbigt - to måneders pause i anklageres brug af teledata får en helt konkret og øjeblikkelig betydning ude i de danske retssale. Sager, hvor anklagemyndigheden vurderer, at igangværende og kommende hovedforhandlinger ikke kan gennemføres uden teledata, vil blive udsat.

Samtidig skal anklagemyndigheden tage stilling til, om der er varetægtsfængslede, som skal løslades. Det kan ske på to måder.

For det første kan deres sager blive forsinkede, og deres varetægtsfængsling risikerer dermed at blive så lang, at den overskrider længden af den straf, som anklagemyndigheden vurderer, sagen kan bære. I disse tilfælde skal anklagemyndigheden ud fra en lovfæstet betragtning om proportionalitet løslade den varetægtsfængslede.

For det andet skal anklagemyndigheden gennemgå grundlaget for fængslingen af samtlige aktuelle varetægtsarrestanter. Såfremt teleoplysninger er en del af grundlaget for fængslingen, skal der anmodes om et retsmøde for at afgøre, om varetægtsfængslingen kan opretholdes uden at bruge teleoplysninger. En dommer skal her tage stilling til, om personen skal løslades.

I sager, hvor anklagemyndigheden på forhånd vurderer, at fængslingen ikke kan opretholdes uden brug af teleoplysninger, skal arrestanter løslades, uden at spørgsmålet prøves ved retten.

Forkerte oplysninger om placering af master

Nick Hækkerup har i et brev orienteret Folketingets Retsudvalg om udviklingen i sagen. Det fremgår af brevet, at Rigspolitiet under gennemgang af konkrete straffesager har »identificeret fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering«. Dette oplyste Rigspolitiet til Justitsministeriet i fredags.

Det betyder ifølge brevet, at der ved behandlingen af straffesager kan være brugt forkerte oplysninger, om hvor telemasterne står placeret. Det er disse placeringer, der i retssager bruges til at sandsynliggøre, at en telefon - og dermed dens ejer - har befundet sig et bestemt sted.

I går oplyste Rigspolitiet så til ministeriet, at der under gennemgangen af straffesager også er fundet flere forskellige fejl i i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne.

»Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke afdækket«, står der i brevet.

Annonce

Alvorlige spørgsmålstegn

Rigsadvokaten skriver selv i et brev til landets anklagere, at disse oplysninger »sætter nye alvorlige spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som anklagemyndigheden anvender i straffesager«.

Den nyeste udvikling i sagen, kommer efter at Rigspolitiet forleden var nødt til at udvide sin undersøgelse af sagen.

Det er ikke nok at gennemgå de omkring 10.700 straffesager fra perioden 2012 til 2019, som hidtil har været omfattet af sagen, men undersøgelsen må også gå længere tilbage i tiden før 2012.

Sagen har tiltrukket sig stor offentlig opmærksomhed, da fejl i teledata i værste fald kan betyde, at uskyldige mennesker er blevet dømt.

Samtidig har der været kritik af, at offentligheden for sent fik kendskab til sagen. Blandt andet har politikere kritiseret, at dommere først fik besked om de fejlagtige teledata et stykke tid efter, at Rigsadvokaten kendte til sagens omfang.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.