0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jakob Boserup
Foto: Jakob Boserup

»Det er et signal til Mette Frederiksen og Nicolai Wammen om, at nu skal de sætte Tesfaye i gang med at få den her løsning ordnet«, siger Morten Østergaard (R).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radikale kræver snarlig løsning for Sjælsmarks børnefamilier

Når regeringen om få uger indleder forhandlinger om finansloven, skal en køreplan for at få børnefamilierne ud af Sjælsmark være på plads. Ellers lider både børn og politikernes troværdighed, lyder det.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen skal hitte ud af, hvordan børn og deres familier kan flyttes fra Udrejsecenter Sjælsmark, inden de første forhandlinger om næste års finanslov går i gang om få uger.

Sker det ikke, vil Radikale Venstre på det første forhandlingsmøde med finansminister Nicolai Wammen (S) troppe op med netop det krav, og det vil kun besværliggøre forhandlingerne yderligere, mener de radikales politiske leder, Morten Østergaard. Derfor må udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye hurtigst muligt komme med regeringens bud på en løsning, lyder det.

»Det er et signal til Mette Frederiksen og Nicolai Wammen om, at nu skal de sætte Tesfaye i gang med at få den her løsning ordnet. For ellers bliver det det første punkt, vi tager op, når vi kommer til finanslovsforhandlingerne. Og der er formentlig meget andet, vi også skal snakke om der: Hvordan lukker vi hullet i kassen, hvordan får vi gang i den grønne omstilling og minimumsnormeringer og så videre. Der er der bare den her sten på vejen, og den må ryddes væk«, siger Morten Østergaard.

Socialdemokratiet accepterede under udarbejdelsen af forståelsespapiret i juni et krav fra Radikale, SF og Enhedslisten om at finde et nyt udrejsecenter kun for børnefamilier, der har fået nej til asyl i Danmark. Og hvis ikke regeringen indfrier det krav inden finanslovsforhandlingerne, vil det svække det nye flertals troværdighed, mener Morten Østergaard.

»Det handler både om det konkrete, at børnene lider overlast. Men det handler også om troværdigheden i de ting, vi måtte forhandle på plads i finanslovsforhandlingerne. Kan vi heller ikke regne med, at det kommer til at ske?«, siger Østergaard.

Kan man forestille sig, at du til november eller december går ud ad Finansministeriets glasdør og præsenterer en finanslov sammen med regeringen, mens Sjælsmark stadig flagrer i uvished?

»Nej, det kan jeg ikke forestille mig«.

Det er grundigt beskrevet, hvordan børn og deres familier, som i dag er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark, er hårdt belastet på grund af usikre fremtidsudsigter og ikke mindst de fysiske omgivelser på den tidligere kaserne i Hørsholm Kommune.

En rapport fra Røde Kors har advaret om »alarmende mistrivsel« hos børnene på Sjælsmark, og i Red Barnet opfordrer generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at sætte opgaven øverst på sin liste over gøremål.

»Det haster, det gjorde det også i går, og det gjorde det også for et år siden«, siger Johanne Schmidt-Nielsen:

»Hver uge der går, er endnu en uge af børnenes barndom, og Røde Kors har jo dokumenteret sort på hvidt, hvor belastede de her børn er. Det er direkte skadeligt for dem at leve i den her situation«.

Det er Udlændingestyrelsen, der har det overordnede ansvar for driften af Udrejsecenter Sjælsmark. Styrelsen oplyser til Politiken, at man foreløbig afventer nærmere instrukser fra ministeriet, i forhold til om børnefamilier skal flyttes fra Sjælsmark.

Sidst styrelsen hørte fra ministeriet om emnet, var i juli, da Tesfaye i et brev meddelte, at beboere på Sjælsmark fremover skulle have lov til at spise mad på deres egne værelser.

Mattias Tesfaye har ikke mulighed for at lade sig interviewe, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, som i stedet har sendt et skriftligt svar:

»Jeg besøgte Sjælsmark i denne uge og er meget opmærksom på situationen. Men beslutningen om at flytte familierne til et andet center skal basere sig på grundige overvejelser. Det værste, vi kan gøre, er at flytte rundt på beboere og ansatte uden at have overvejet alle konsekvenser grundigt. Derfor har jeg heller ikke en dato endnu«.

Annonce

Hos et andet af regeringens støttepartier, Enhedslisten, har udlændingeordfører Rosa Lund forståelse for Morten Østergaards behov for en hurtig afklaring for børnene på Sjælsmark. Enhedslisten fastholder dog sin hidtidige deadline til regeringen om, at børnefamilierne skal være ude inden nytår.

Udlændingeordfører Rosa Lund (EL) understreger, at børnefamilier ikke skal bo på Sjælsmark en dag længere end nødvendigt, men at det radikale krav måske er lige hårdt nok:

»At der skal ligge en løsning klar inden for tre uger, når forhandlingerne går i gang, har jeg svært ved at se for mig. Vi skal ud at se på nogle steder, om de er gode nok, og vi skal sikre, at det ikke igen ligger op ad et militært område. Så jeg synes, at nytår er en realistisk deadline«.

I Venstre har det hidtil været linjen, at forholdene for børnefamilier på Sjælsmark skal forbedres, men at familierne skal blive boende på udrejsecentret. Den linje lagde eksformand Lars Løkke Rasmussen (V) under valgkampen.

Nu har Venstre fået ny ledelse, og derfor vil udlændingeordfører Mads Fuglede (V) indtil videre vente med at kommentere spørgsmålet om børnefamiliernes fremtid på eller uden for Sjælsmark, indtil han har talt med den nye ledelse om sagen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden