0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Drabet på Emilie Meng er efter over tre år stadig uopklaret. Sagen har rørt mange danskere, der her mindes den 17-årige kvinde på etårsdagen for hendes forsvinden.

Uopklarede drab på unge kvinder fik politiet til at opdage telefejl

Efterforskere slog alarm i november 2018, da der manglede teledata i sagen om drabet på Emilie Meng. Rigspolitiet opdagede dog ikke systemfejlen, før der tre måneder senere blev fundet fejl i sagen om den knivdræbte Louise Borglit. Alarmerende forløb, siger Meng-familiens advokat.

Danmark

To af de senere års mest omtalte drabssager var med få måneders mellemrum årsagen til, at Rigspolitiet i februar 2019 endelig opdagede den systemfejl, som har affødt mangelfulde og fejlbehæftede teleoplysninger i politiet gennem en årrække.

Det bekræfter tre af hinanden uafhængige kilder tæt på forløbet.

Inden mandag bliver til tirsdag skal Rigsadvokaten og Rigspolitiet aflevere en redegørelse til justitsminister Nick Hækkerup (S) om fejlens rod og hændelsesforløbet i teleskandalen. Hidtil har det været hemmeligholdt, hvilke sager der førte til opdagelsen af telefejlene i Rigspolitiet, og ifølge Politikens oplysninger vil detaljerne heller ikke fremgå af redegørelsen.

Men det viser sig nu at være den højprofilerede og stadig uopklarede drabssag om 17-årige Emilie Meng, der efter at have været forsvundet fra Korsør 10. juli 2016 blev fundet i en sø ved Borup på Sjælland over fem måneder senere.

Centrale kilder i blandt andet politiet oplyser, at teleteknikere i november 2018 som led i en ekstraordinær gennemgang af sagen konstaterede store mangler i det materiale om potentielle gerningsmænds aktivitet i telenettet, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde modtaget fra Rigspolitiet. Omkring det mulige gerningstidspunkt havde politiet i et såkaldt mastesug indhentet data om aktive telefoner i området, men de tekniske eksperter opdagede nu, at der var over en times hul i datamaterialet.

Rigspolitiet har ingen kommentarer.

I november 2018 blev Rigspolitiet »kontaktet af en politikreds angående uoverensstemmelser mellem rådata (fra teleselskaberne, red.) og konverterede data i en verserende efterforskning«, fremgår det af Rigspolitiets interne baggrundsbriefing fra 4. juni 2019, som Politiken har fået aktindsigt i.

»NC3 (Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, red.) gennemgik på baggrund af henvendelsen i november 2018 i alt 60 tilfældige sager fra 2017 og 2018, men fandt ikke uoverensstemmelser i disse sager og antog derfor, at det var en enkeltstående fejl«, lyder det videre.

Møde med Pape fik følger

Forløbet, der ledte til den første konstatering af fejl i Rigspolitiets teleoplysninger, begyndte allerede et halvt år tidligere. 3. maj 2018 skrev forældrene til Emilie Meng et brev til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), hvor de sammen med deres advokat bad om et møde med justitsministeren for at forklare ham en række problemer i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis håndtering af sagen.

»Efter vores opfattelse har efterforskningen været mangelfuld på nogle helt centrale punkter«, lød det i brevet.

Et møde kom i stand først med justitsministeren og tre af hans embedsfolk, og derpå blev familiens bistandsadvokat, Mai-Brit Storm Thygesen, indkaldt til møde 2. juli 2018 på rigspolitichefens kontor med både rigspolitichefen, rigsadvokaten og politidirektøren fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På begge møder var brugen af teleoplysninger på dagsordenen som et af fem kritikpunkter af efterforskningen, fortæller Mai-Brit Storm Thygesen i dag.

»Jeg pegede på, at det var meget underligt, at man havde indhentet så mange teleoplysninger uden at komme videre i efterforskningen«, siger hun.

På det tidspunkt havde der allerede været lavet et såkaldt peer-review af Meng-sagen, hvor efterforskere fra andre kredse kiggede på materialet med friske øjne. Men kritikken fra familien førte nu til, at der fra august 2018 blev nedsat et nyt eksperthold af landets topefterforskere til at gennemgå sagen på ny.

Mai-Brit Storm Thygesen blev af den nye ekspertenhed oplyst om, at to af landets allerdygtigste teleanalytikere nu var sat til at finkæmme de mange teleoplysninger i sagen. Politikens kilder fortæller, at det var denne revurdering af materialet, som åbenbarede manglerne i Rigspolitiets data.

Da skandalen senere kom frem i offentligheden, blev familien Mengs advokat samtidig orienteret om manglerne i teleoplysningerne. »Der mangler meget«, var beskeden fra politiet, refererer Storm Thygesen, der i samtalen fik oplyst, at fejlen blev konstateret i november 2018.

Fejl opdages tre måneder senere

Rigspolitiet opdagede dog først problemets rod godt tre måneder senere. En ny politikreds henvendte sig i februar 2019 efter at have fundet mangler i teledata i en anden efterforskning, fremgår det af Rigspolitiets interne baggrundsmateriale:

»På baggrund af at der nu forelå to uafhængige henvendelser, iværksatte NC3 en gennemgang af konverterede data i en række konkrete sager. Her blev NC3 opmærksom på en systemfejl ...«.

Ifølge Politikens kilder var det nu Københavns Vestegns Politi, der havde konstateret mangler i teledata. Og den sag er en anden højprofileret uopklaret drabssag fra 2016, hvor den højgravide Louise Borglit blev fundet dræbt af adskillige knivstik i Elverparken i Herlev.

8. marts i år rettede Rigspolitiet så den fejl, der har affødt fejl og mangler i teleoplysninger gennem en årrække. Men det var ikke før 13. juni, efter afholdelse af folketingsvalget, at domstolene og landets forsvarsadvokater blev oplyst om de nyopståede tvivl om et vigtigt bevis i mange retssager. Sidenhen har Rigsadvokaten suspenderet enhver brug af teledata ved domstolene.

Søren Pape Poulsen (K) har tidligere sagt, at han intet kendte til fejlen i Rigspolitiets teledata, før sagen kom frem i pressen. Politiken har spurgt ham, om han trods sit engagement i den nye ekspertgruppe til at granske Meng-sagen fastholder intet at have kendt til telefejlene:

»Jeg er ikke blevet informeret om, at der skulle være fejl med teledata, imens jeg var justitsminister. Jeg har alene kendskab til denne sag fra pressen«, skriver Søren Pape Poulsen i en sms.

Tidligere har landets dommere og retslige eksperter kritiseret de ansvarlige embeder for at holde domstolene hen i uvidenhed om telefejlene i over 100 dage fra selve fejlrettelsen. Et afgørende princip i retssystemet er, at anklagemyndigheden skal fremlægge alle relevante beviser og tvivl om beviserne ved domstolene.

»De her nye oplysninger lægger yderligere tid til den langsommelige orientering af relevante aktører om de opståede tvivl ved bevisernes værdi. Det gør forløbet endnu mere kritisabelt, end hvad det i forvejen var«, siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i tænketanken Justitia.

Annonce

Hun undrer sig desuden over, hvis ministeren ikke blev orienteret før juni 2019.

»I så alvorlig en sag for hele tilliden til retssystemet er det helt oplagt, at ministeren skal orienteres tidligere, og det er uforståeligt, hvorfor det ikke er sket«, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Ifølge Politikens kilder er det stadig uklart, hvilke konsekvenser de manglende teledata har haft for efterforskningen af Meng-sagen. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der stadig står for efterforskningen, ønsker ikke at kommentere forholdet.

»Vi kan kun sige, at vi arbejder med den største alvor og fuld fokus på at ende med at få fat i en gerningsmand. Vi har ikke på noget tidspunkt haft en sag, som vi har brugt så mange ressourcer på. Men det siger sig selv, at det er en stor udfordring, i og med at det er mere end tre år siden, at Emilie forsvandt«, siger chefpolitiinspektør Lars Harvest.

I Louise Borglit-sagen har politiet, ifølge Politikens kilder, siden konstateret, at de manglende data efter alt at dømme ikke har spillet nogen rolle. Vestegnens Politi henviser spørgsmål i teledatasagen til Rigspolitiet, men siger:

»Med den viden, vi har nu, har udfordringerne med teledata ikke betydning i forbindelse med efterforskningen af drabet på Louise Borglit. Men det er naturligvis noget, som vi er opmærksomme på og vurderer løbende«, skriver politiinspektør Flemming Madsen i en mail.

Mai-Brit Storm Thygesen fortæller, at hun var overrasket over, at brevet fra Meng-familien førte til først møder med ministeren og justitsvæsnets spidser og dernæst en ny ekspertenhed til at kigge på sagen.

»Hvis ikke vi havde rakt ud til ministeren, så havde politiet jo nok aldrig fundet den systemfejl, så på den måde er det fantastisk, vi gjorde det. Men det er skuffende, at det skal helt op på det niveau, før der sker noget. Og så er det alarmerende, at politiet ikke finder sådanne fejl af egen drift«, siger Mai-Brit Storm Thygesen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?