0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Restemad kan blive hip: Den samler smag og bliver mere koncentreret. Tag bare tomatsovsen - og brasekartoflerne

Engang undgik vi madspild af økonomisk nødvendighed. Vil vi undgå madspild i dag, må vi tænke på andet end penge, forklarer Jon Fuglsang, som forsker i vores måltider.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kåre Viemose
Foto: Kåre Viemose

Restemad (arkivfoto).

Danmark

Hvis vi vil madspild til livs, må vi opstillet et nyt ideal for vores fødevareforbrug. Et ideal, som ikke handler om økonomi. Det forklarer madsociolog Jon Fuglsang.

»Rent husholdningsøkonomisk var det tidligere en god idé at gemme rester«, siger sociologen, som er lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor han forsker i vores måltider og fødevareforbrug.

Han forklarer, at husholdningerne før opsvinget i 60’erne og 70’erne, var pressede økonomisk, og at det dengang var en nødvendighed at bruge al mad, og at være god til at bruge rester. Men det ændrede sig efterhånden som både far og mor kom på arbejdsmarkedet, og supermarkeder og discount voksede frem.

Udviklingen afspejles også i, at den almindelige husstand i 1948 brugte 38,5 procent af indkomsten til mad, mens vi i 2012 brugte kun 14,5 procent. Det viser Danmarks Statistiks tal.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Annonce

For abonnenter