0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: EU-rapport er godt nyt for danske lunger

Vi overskrider ikke længere EU's grænseværdier for luftforurening, påpeger professor Ole Herdel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det går bedre og fremad med at forbedre luften i Danmark - og det på trods af, at omkring 3000 danskere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening.

Det mener Ole Herdel, professor og viceleder på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, på baggrund af en rapport, som Det Europæiske Miljøagentur udgav onsdag.

»Der er stadig betydelige helbredsmæssige effekter i Danmark. Men vi har ikke længere overskridelse af EU's grænseværdier. Og så viser den, at udviklingen, med at forureningen er aftagende, heldigvis fortsætter, siger han.

Onsdagens rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser, at luftforurening i 2016 var skyld i 400.000 for tidlige dødsfald i Europa og omkring 3000 i Danmark.

Samtidig viser den, at næsten alle europæiske byboere er udsat for så meget forurening, at det overstiger, hvad der er sundt at indånde.

Ifølge Ole Herdel er rapporten alligevel godt nyt for danske lunger. Den bekræfter hans og hans kollegers undersøgelser, der viser, at der er sket et markant fald i forureningen af den danske luft de seneste ti år.

Han fremhæver, at det især er sket takket være regulering og fælles europæiske initiativer.

»Vi ser bedringer, og det skyldes national og international regulering, siger han og fremhæver en stigning i antallet af partikelfiltre på biler og en voldsom reduktion af udledningen af svovl i hele Europa.

Blandt de største kilder til forurening af luften i Danmark er trafik, brændeovne og forurenet luft, der flyver med vinden fra Sydeuropa.

En reduktion af brændeovne i byerne og færre benzin- eller dieseldrevne biler på de danske veje vil gøre luften renere lokalt. Det kan ifølge professoren dog ikke stå alene.

»Det vil have en lokal effekt. Men det er rigtigt, at en stor del af den fine partikelforurening er langtransporteret og kommer fra det europæiske kontinent. For at få reduceret den del skal der reduktioner til på europæisk plan, siger Ole Herdel.

Han peger på EU's NEC-direktiv som et skridt i den rigtige retning. Med direktivet har EU fastsat grænser for, hvor meget medlemslandene hver især må udlede af visse luftforurenende stoffer som svovl og finpartikler.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden