Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Familien til den dræbte 17-årige Emilie Meng frygter, at de mange fejl og mangler i teleoplysningerne har bidraget til, at gerningsmanden ikke er blevet fundet.

Telemaster med skæve data kan have vildledt politiet i Emilie Meng-sag

Politiet overså et stort hul i teledata, og masterne omkring gerningsstedet var usikre og fejlbehæftede. Emilie Mengs efterladte frygter fatale konsekvenser for efterforskningen.

Danmark

Over 3 år efter drabet på Emilie Meng i juli 2016 er morderen stadigvæk ikke fundet, og politiets brug af både fejlagtige og upræcise teleoplysninger kan have bidraget til at holde gerningsmanden skjult.

Foruden et uopdaget hul i materialet med teleoplysninger fra det mulige gerningssted har der været fejl og usikkerheder i data om en lang række telemaster, der kan have været relevante for efterforskningen. Politiken Analyse har trukket data ud fra den offentlige mastedatabase og derpå undersøgt telemasterne i området omkring Korsør Station, hvor Emilie Meng forsvandt, og området omkring Borup, hvor hendes lig blev fundet.

Analysen viser, at den angivne adresse på telemasterne i mindst 42 tilfælde afviger med over 200 meter fra den oplyste geografiske placering af masten. I 10 tilfælde overstiger differencen en halv kilometer. Eksempelvis har en telemast adresse i Hvidovre, mens koordinaterne fortæller, at den står vest for Slagelse 83 kilometer derfra. I et andet tilfælde har en telemast ved nedkørslen til østtunnelen under Storebælt fået påført en adresse, der ligger inde i Korsør 1,2 kilometer derfra.

»De her telemaster med fejl og unøjagtigheder er bekymrende tæt på gerningsstedet og gerningsmandens potentielle rute. Det får mig til at sige, at det er meget sandsynligt, at det har haft en betydning for efterforskningen, og det kan være betydelige og ubehagelige konsekvenser«, siger teleanalytiker Torben Rune, der som ekspertvidne i teleoplysninger jævnligt bruges i retssager.

Politiken har konstateret fejl i primært de oplyste adresser, men der er også koordinatfejl. I en række tilfælde kan det ikke umiddelbart fastslås, hvor telemasten reelt står, og i nogle tilfælde er der påført ugyldige adresser på masterne.

Familien: Foruroligende

I forbindelse med DR’s aktuelle tv-dokumentar om Meng-efterforskningen har Torben Rune foretaget teletekniske målinger i området for gerningsstedet. På den baggrund vurderer han, at især 14 af telemasterne med fejl og usikkerheder er kritiske.

»Hvis politiet har brugt de her mastedata til at opstille teorier om, hvilke telefoner der har været aktive og bevæget sig omkring gerningstidspunktet, så vil man få forkerte konklusioner«, siger Torben Rune.

Problemerne med masternes placering kommer i kølvandet på, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overså et 1-2 timer stort hul i et såkaldt mastesug. Her havde politiet indhentet data om aktive telefoner i området omkring Korsør Station, hvor Emilie Meng forsvandt. Først da der 2 år senere blev udpeget en ekspertgruppe til at granske efterforskningen, opdagede politiet i november 2018, at der manglede en stor mængde data om de aktive telefoner på gerningstidspunktet.

Familien Mengs bistandsadvokat er nervøs for betydningen af de fejl- og mangelfulde teledata.

»Hvis man både har manglet teleoplysninger, og der har været fejl og afvigelser i de masteoplysninger, man har kigget på, så kan det jo betyde, at man har udelukket mistænkte eller vidner, fordi man har troet, de ikke var i nærheden. Det er meget foruroligende«, siger Mai-Brit Storm Thygesen.

I en udtalelse til Politiken skriver Rigspolitiet, at politikredsen i Meng-sagen nu har genfundet de manglende data. »Det betyder, at al rådata altså er tilgået efterforskningen af drabet på Emilie Meng«, siger kommunikationsdirektør Anders Frandsen.

Om de skæve mastedata kan have medført fejltolkninger i efterforskningen, ønsker Rigspolitiet ikke at svare på:

»Detaljerede oplysninger om politiets efterforskning kan give gerningsmanden et indblik, som i værste fald vil kunne besværliggøre efterforskningen«.

Mai-Brit Storm Thygesen peger på problemet i, at fejlene skete for over 3 år siden, idet afledte spor og vidners hukommelse sander til. Eksempelvis er det ikke muligt at indhente flere teledata om dem, der gemte sig i hullet i datamaterialet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I lyset af at der også er problemer med den geografiske placering af masterne, er det samlede billede, at det her kan have haft fatale konsekvenser for efterforskningen«, siger advokaten.

Ny instruks: Brug ikke adressen

Politiet får ikke sine data fra mastedatabasen, men direkte fra teleselskaberne. I kraft af Politikens tidligere afdækning af dataproblemet med masterne har både selskaber og politiet erkendt, at fejl er gået igen i materialet til politiet.

7 dage efter Politikens første henvendelse til politiet om problemerne, udsendte Rigspolitiets politidirektør, Lene Frank, 18. september en instruks til samtlige embeder. Her blev det indskærpet, at politiet skal kontrollere og dokumentere den egentlige placering af telemasterne:

»Den fysiske placering af masten skal dokumenteres via observation, overvågningsmateriale eller lignende«, lyder det. Et andet punkt siger, at oplysningerne om både telemasternes koordinater og adresser »kan være behæftet med usikkerhed«.

Endelig indskærpes det, at »oplysninger om mastens adresse må ikke lægges til grund ved udarbejdelse af mastekort«.

Instruksen fra Rigspolitiet til samtlige embeder 18. september. Det var syv dage efter, at Politiken havde orienteret Rigspolitiet om det store antal fejl og unøjagtigheder i oplysningerne om telemasters placering over hele landet.

Efter at have suspenderet brugen af teledata ved domstolene i 2 måneder har rigsadvokaten med virkning fra i dag atter åbnet for bevismidlet. I de nye retningslinjer til anklagemyndighed og politi er indskrevet en øget kontrol med data om masterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hele teledatasagen har vist, at politiet skal være særlig opmærksom på mastepositioner, og at disse fremadrettet skal kontrolleres, hvis den nøjagtige placering af masten har betydning for sagen«, udtaler Rigspolitiets kommunikationsdirektør, Anders Frandsen.