0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stik imod Mette Frederiksens ønske vil Færøerne placere ny repræsentation i Jerusalem

Færøerne vil placere ny repræsentation i Jerusalem og anerkende byen som Israels hovedstad. Det afviser den danske regering.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ny færøsk plan om at placere en ambassadelignende repræsentation i Israel og samtidig anerkende Jerusalem som israelsk hovedstad kommer til at teste rækkevidden af tidligere meldinger fra den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

Frederiksen har tidligere i år talt for at give både Grønland og Færøerne større albuerum i udenrigspolitikken »blandt andet på nogle af de områder, hvor vi ikke nødvendigvis er helt enige«. Men da hun for nylig besøgte Færøerne og blev spurgt til den nye færøske regerings planer om at placere en kommende diplomatisk repræsentation i Jerusalem, svarede hun, at i spørgsmålet om repræsentation i Israel »følger vi i rigsfællesskabet den europæiske linje«.

»Det betyder, at repræsentationer i mine øjne skal ligge i Tel Aviv«, sagde hun til det færøske medie KVF.

Adspurgt, om hun dermed vil sætte foden ned, hvis Færøerne alligevel vil gennemføre planen, svarede Frederiksen: »Jeg konkluderer ikke på noget, som ikke finder sted«.

Ikke desto mindre bekræfter den færøske udenrigsminister, Jenis av Rana, over for Politiken, at han fortsat arbejder på fuld tryk for at udføre Jerusalem-planen. I første omgang skal den kommende finanslov bevilge penge til planerne.

»Vi har anmodet om penge til, at vi kan åbne i september eller oktober 2020«, forklarer Jenis av Rana og tilføjer:

»Det er de facto en anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad«.

Spørgsmålet om, hvor lande lægger deres repræsentationer i Israel, er politisk sprængfarligt. Det så man, da den amerikanske præsident, Donald Trump, i 2017 besluttede at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem – som en anerkendelse af Israels opfattelse af, at hovedstaden netop er den hellige by Jerusalem. Palæstina anser samtidig Jerusalem som hovedstad for en fremtidig palæstinensisk stat.

Jenis av Rana begrunder det færøske ønske med, at kristendommen står meget stærkt på Færøerne, og at »Færøerne elsker Israel«.

»Det er nok 90 procent af dem, jeg møder, der siger til mig, at det med ambassaden må du holde fast i«, siger Rana og mener, at sagen kan teste Frederiksens ønsker om større udenrigspolitisk albuerum.

»Det er en mulighed, hun har for at vise, hvad hun mener med regeringens nye politik. Det er vi meget spændt på«.

»En herlig sag«

Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Hans Mouritzen finder problemstillingen meget opsigtsvækkende og kalder det derfor »en herlig sag«.

»Det er en meget interessant lakmusprøve. Som bekendt er det sådan, at Danmark tager vare på udenrigs- og sikkerhedspolitik for både Grønland og Færøerne, men kan de alligevel selv få lov at bestemme noget?«, spørger han og tilføjer, at det er »i høj grad et udenrigspolitisk signal, om den skal placeres i Jerusalem«.

Sagen sætter da også Dansk Folkepartis udenrigsordfører, den urokkelige Israel-støtte Søren Espersen, i et dilemma. Ifølge ham vil det være »en stor glædens dag for mig«, hvis den danske ambassade blev flyttet til Jerusalem, men principielt skal udenrigspolitikken føres af den danske regering, hvorfor han bakker op om Frederiksen.

»Derfor skal der siges nej«, siger han.

Men det må da gøre ondt i dig, når du …

»Det skal jeg love dig for. Jeg sidder her, mit hjerte banker, og jeg er fuldstændig rød i hovedet, men jeg er nødt til at sige det, som det er«, svarer Espersen.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, kunne bedre leve med, hvis der blot var tale om et handelskontor i Jerusalem. Men også han afviser de konkrete planer om en de facto ambassade.

Annonce

»Der bliver det meget mere kontroversielt, for der mener jeg, at det krydser grænsen for, hvornår det bliver udenrigspolitik«, siger han.

Den israelske ambassade i København oplyser til Politiken, at man ikke har nogen kommentar til Færøernes plan. Men presserådgiver David Jano fastslår:

»Det er staten Israels officielle position, at Jerusalem er landets udelelige hovedstad, og derfor opfordrer vi alle lande til at flytte deres repræsentationer til Jerusalem«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Palæstinas ambassadør i Danmark.

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), bekræfter Frederiksens linje.

»Hvis de færøske myndigheder henvender sig til os med et ønske om at udsende en repræsentant til Israel, så taler vi selvfølgelig om det. Men som statsministeren også gjorde det klart under sit nylige besøg på Færøerne, så er det rigsfællesskabets og EU’s linje, at repræsentationer ligger i Tel Aviv«, lyder det i en kommentar.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden