0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Arkivfoto: : Martin Lehmann
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lidt af et paradoks: Flere rige danskere giver flere ghettoer

At et boligområde stemples som ’ghetto’, bestemmes også af faktorer uden for området. Boligorganisation piller ved kriterierne. Ministeren siger, at en ændring af ghettolisten vil være upraktisk.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ghettoer er der, hvor de mennesker bor, som er mest ikke-vestlige, arbejdsløse, kriminelle, underuddannede og fattige i forhold til andre. Søndag offentliggøres det, hvor mange af landets almene boligområder, der de næste 12 måneder skal stå på regeringens ghettoliste.

Men en undersøgelse fra organisationen Danmarks Almene Boliger viser, at der ikke skal ændres meget ved definitionerne, før flere af de nuværende ghettoer ryger ud af listen igen.

For eksempel ville tre almene boligområder – Aldersrogade, Gadelandet/Husumgård og Tingbjerg/Utterslevhuse i København – komme af med ghettostemplet, hvis beboernes relative fattigdom kun blev sammenlignet med andre københavneres indtægter. Og ikke som nu også sættes i forhold til, hvad de mere velhavende nordsjællændere tjener.

»Vi sætter spørgsmålstegn ved, om de nuværende ghettokriterier holder præcist fokus på de ressourcesvage grupper, der har mest brug for det«, siger Solveig Råberg Tingey, cheføkonom hos Danmarks Almene Boliger.

For at komme på ghettolisten skal kriteriet for manglende etnisk blanding være opfyldt sammen med to af de øvrige fire. Et af dem er, at beboernes gennemsnitlige bruttoindkomst skal være mindre end 55 pct. af den, der gælder i hele regionen.

Men en region er et meget stort, sammensat område at sammenligne med, anfører Danmarks Almene Boliger. I Region Hovedstaden varierer den gennemsnitlige bruttoindkomst eksempelvis fra 327.000 kr. i Ishøj til 718.000 kr. i Gentofte Kommune.

Hvis bebyggelserne kun blev sammenlignet med indtægterne i den statistiske landsdel, de ligger i – som er et mindre område – ville 5 ud af 11 boligområder ikke længere opfylde indtægtskriteriet. Der er 11 statistiske landsdele, hvor eksempelvis Region Hovedstaden består af København By, Københavns Omegn, Nordsjælland og Bornholm.

Tingbjerg, Aldersrogade og Gadelandet/Husumgård ville som nævnt helt forsvinde fra ghettolisten, hvis de slap for at blive sammenlignet med gennemsnitsindkomsten i hele regionen.

Flere rige – flere ghettoer

Danmarks Almene Boliger finder det i det hele taget problematisk, at de almene boligbeboeres indtægtsniveau år for år sammenlignes med omgivelsernes. For når uligheden i samfundet stiger, som det sker i disse år, vil flere personer med lav indtægt over tid blive betegnet som relativt fattige. Så hvis der bliver flere velhavende i samfundet, stiger den relative ulighed, og det kan i sig selv medføre, at flere boligområder opfylder ghettolistens fattigdomskriterium.

Vi sætter spørgsmålstegn ved, om de nuværende ghettokriterier holder præcist fokus på de ressourcesvage grupper, der har mest brug for det

I stedet for en flydende metode kunne man opgøre en fast andel af befolkningen, som lever med en indkomst under et fast niveau, foreslår Danmarks Almene Boliger. Eksempelvis kan man holde fast i det konkrete antal fattige, der var i 2010, da den første ghettoliste blev lavet. For at opnå det ville indtægtsgrænsen skulle trækkes ved et lavere punkt: 50 procent og ikke som nu 55 procent af regionens gennemsnitsindkomst.

Så ville ingen af de nuværende ghettoområder opfylde indkomstkriteriet. Og fem områder – Aldersrogade, Gadelandet/Husumgård og Tingbjerg/Utterslevshuse i København samt Tåstrupgård og Gadehavegård i Høje Taastrup – ville slet ikke længere være på ghettolisten.

Det har stor betydning, om et boligområde er på listen eller ej, fastslår Solveig Råberg Tingey: »I sig selv er det belastende for et område at få prædikatet ghetto. Men hvis et område er ghetto i fire år, bliver det til en hård ghetto, som skal leve op til en masse krav som at nedbringe antallet af familieboliger til 40 procent«.

»En anden af de kedelige effekter af at komme på ghettolisten er, at boligområderne bliver nødt til at sortere, hvem der flytter ind. Og da man der bruger en konkret indtægtsgrænse, kommer man nemt til at afvise ressourcestærke mennesker, der bare har haft deltidsjob, eller som tilfældigvis har været ledige i en periode sidste år«, siger Solveig Råberg Tingey.

Boligminister Kaare Dybvad (S) ønsker ikke at ændre på kriterierne. Ideen fra Danmarks Almene Boliger om at jævnføre de københavnske ghettoers indkomstniveau kun med andre københavneres frem for hele regionens, finder ministeren ikke praktisk.

Annonce

»Brugte vi de 11 statistiske landsdele i stedet for de større regioner, ville det betyde, at Region Midt ville blive delt mellem Vestjylland med relativt lavere indkomster og Østjylland med højere indtægter. Så ville boligområder i Aarhus få højere krav, fordi de ikke længere skulle sammenlignes med Vestjylland«, siger ministeren.

At en ghetto som Tingbjerg ville forlade ghettolisten, alene hvis man definerede fattigdom med et fast tal i stedet for relativt, påvirker ham heller ikke: »Der er mange måder, man kan få Tingbjerg til at falde ud af ghettolisten på ved at rykke kriterierne. Men målet er ikke at få Tingbjerg ud. Vi vil gerne gøre noget for Tingbjerg«.

PS side


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden