0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Der er strammet op overalt. Forsvarsministeriet og forsvarsministeren selv følger interesseret med i arbejdet for at undgå svindel og humbug med Forsvarets og dermed skatteydernes penge i fremtiden. Den beroligende og optimistiske forsikring kom for seks år siden. Det skulle dog vise sig ikke at holde stik.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Revisionschef vidnede i 2013 i svindelsag: Forsvaret har skam strammet op

Efter en retssag om svindel i 2013 sendte Forsvarsministeriets Interne Revision en kritisk rapport til ministeriet og daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S). Nu skulle der strammes op.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er strammet op overalt. Forsvarsministeriet og forsvarsministeren selv følger interesseret med i arbejdet for at undgå svindel og humbug med Forsvarets og dermed skatteydernes penge i fremtiden.

Den beroligende og optimistiske forsikring kom for seks år siden fra den daværende chef for Forsvarsministeriets Interne Revision, Carsten Kyhnauv-Andersen. Han var optimist på Forsvarsministeriets, Forsvarets og fremtidens vegne, da han 29. november 2013 tog plads i vidneskranken i byretten i Roskilde.

Sagen var begrædelig. En major i Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) havde indkøbt for flere millioner kroner dataudstyr, som var blevet leveret på privatadressen. Svindlen havde stået på gennem lang tid og havde været mulig, fordi majoren selv både bestilte varer, modtog leveringer og betalte regningerne.

Men nu skulle det være slut – hullerne var lukket. Beskeden fra ministeriets øverste interne revisor var, at det var slut med pinagtig svindel og bedrageri på Forsvarsministeriets område.

Eller som Carsten Kyhnauv-Andersen er refereret i retsbogen:»Intern Revisions rapport blev fremsendt til Forsvarsministeriets departement, og ministeren er blevet orienteret om sagen. Derudover blev rapporten sendt til forsvarschefen, FSU og Forsvarets Regnskabstjeneste«.

Så kommer forsikringerne fra Carsten Kyhnauv-Andersen om bedre tider:

»Sagen har endvidere haft indflydelse i Forsvaret i bredere forstand, da der mere generelt er strammet op på procedurerne. Det har vidnet bekendt ikke haft tjenstlige konsekvenser for nogen af de involverede, men det er tanken, at når straffesagen er overstået, så skal der på en eller anden måde følges op på sagen, som er kedelig for Forsvaret, og som ministeren derfor interesserer sig for«, lyder referatet af vidneudsagnet.

I dag er der gået seks år, siden bedragerisagen i Roskilde blev afsluttet, og majoren fik sin dom på to års fængsel. Men Forsvaret og Forsvarsministeriet sidder fortsat på en brændende platform omgivet af skarp kritik for elendig regnskabsførelse og sjusket omgang med skatteydernes penge. Roskilde-sagen blinker som et forvarsel for den nuværende skandale i ministeriet og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Dommen førte ikke til ændringer

I 2013 var Carsten Kyhnauv-Andersen bestemt ikke nogen tilfældig regnskabsmand. Siden 2006 havde han stået i spidsen for Forsvarsministeriets Interne Revision. Med dengang omkring 20 medarbejdere og direkte reference til departementschefen, var Khynauv-Andersen og hans folk sikret en særlig plads som en myndighed, der ikke skulle kunne presses af andre i ministeriet eller selve forsvaret.

For at understrege uafhængigheden har revisonsmyndigheden adresse i Kastellet i København – adskilt fra ministeriet og Forsvarskommandoen i Holmens Kanal. Carsten Kyhnauv-Andersen forlod lederjobbet i 2017. I dag vil han ikke kommentere hverken de aktuelle problemer eller, hvad der siden skete med Intern revisions rapport til ministeren og Forsvarsministeriet.

I 2013 skulle han som vidne i retssagen mod den bedrageriske major besvare spørgsmål om rapporten, som Intern Revision havde lavet efter en nøje gennemgang af regnskabsreglerne og praksis i Sundhedstjenesten.


Det var voldsomme sager, Kyhnauv-Andersen og hans revisionshold havde opdaget. I vidneskranken forklarede revisionschefen blandt andet: »at der ikke var en tilstrækkelig funktionsadskillelse, og at den pågældende medarbejder kunne gøre, hvad denne medarbejder ville«.

»Det var derfor vidnets konklusion, at der var sket misbrug af offentlige midler, da der blev foretaget indkøb af effekter, som ikke måtte indkøbes, og da disse blev anvendt privat«, hedder det i retsbogens referat af chefrevisorens vidneudsagn. Den vurdering vækker mindelser i dag.

Rigsrevisionens dugfriske beretning om forholdene i Forsvarsministeriet og i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse peger på præcis den samme svaghed. Beretningen rummer meget alvorlig kritik af både selve ministeriet og ministeriets ejendomsstyrelse, der tager sig af vedligeholdelse og drift af Forsvarets bygninger og øvelsesarealer.

I en lang række stikprøver har det vist sig, at netop funktionsadskillelsen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke fungerer. Ansatte kan bestille, modtage og betale varer og tjenesteydelser, uden andre har kontrolleret, hvad der bliver købt, og hvor det havner. Forsvarsministeriets forpligtelse til at sikre korrekt kontrol- og regnskabspraksis med skatteydernes penge bliver også udsat for sønderlemmende kritik fra Rigsrevisionen.

»Der er høj risiko for, at der begås fejl, svig og berigelsesforbrydelser, når Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse foretager indkøb på vedligeholdelsesområdet – uden at Forsvarsministeriet efterfølgende kan opdage det«, står der i beretningens konklusion.

Magtesløs revision

Sagen har ført til en storm af kritik. I ministeriet er den næsthøjeste embedsmand, koncerndirektøren blevet fritaget fra tjeneste. Direktøren for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har lidt samme skæbne, og der er rejst seriøs tvivl om departementschefens håndtering af sagen.

Samtidig overvejer forsvarsminister Trine Bramsen (S), om ministeriet skal omorganiseres, og forholdene i ejendomsstyrelsen skal gennemgås i en ekstern undersøgelse. Det samme gælder resten af Forsvaret og Forsvarsministeriets område.

Annonce

Spørgsmålet er, om den aktuelle skandale kunne være undgået, hvis chefrevisorens forhåbninger til fremtiden havde holdt stik? Og hvorfor det ikke blev tilfældet?

I 2013 var nuværende finansminister Nikolaj Wammen forsvarsminister, og altså manden, der ifølge vidnet i Roskilde interesserede sig stærkt for sagen. I dag henviser Finansministeriets pressetjeneste alle spørgsmål til Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriet har imidlertid ikke haft tid til at svare på Politikens spørgsmål om, hvorfor den optimistiske chefrevisors spådom aldrig er blevet opfyldt.

Peter Skærbæk er professor i økonomistyring og forvaltningsrevision og beskæftiger sig indgående med regnskab og revision i den offentlige sektor.

»Vi er formentlig vidner til, at der ikke har været handlet systematisk på baggrund af den interne revisionsrapport. Noget tyder på, at man har haft utilstrækkelige procedurer til at sikre en professionel behandling af revisionsrapporter«, siger professor Skærbæk om den manglende handling efter svindelsagen i 2013.

»Det lader til, at intern revision har gjort sit arbejde ved at lave en rapport i 2013, hvor den peger på, at der er mangel på dobbeltfunktion, og at det giver mulighed for, at der kan forekomme svindel i administrationen. Det er her vigtigt at forstå, at intern revision netop ikke indgår i ledelsesopgaven, men er dem, der som uafhængig instans påpeger problemerne. Problemet her lader til at være, at ledelsen ikke har handlet tilstrækkeligt på den rapport«.




Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?