Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDer er strammet op overalt. Forsvarsministeriet og forsvarsministeren selv følger interesseret med i arbejdet for at undgå svindel og humbug med Forsvarets og dermed skatteydernes penge i fremtiden.
Den beroligende og optimistiske forsikring kom for seks år siden fra den daværende chef for Forsvarsministeriets Interne Revision, Carsten Kyhnauv-Andersen. Han var optimist på Forsvarsministeriets, Forsvarets og fremtidens vegne, da han 29. november 2013 tog plads i vidneskranken i byretten i Roskilde.
Sagen var begrædelig. En major i Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) havde indkøbt for flere millioner kroner dataudstyr, som var blevet leveret på privatadressen. Svindlen havde stået på gennem lang tid og havde været mulig, fordi majoren selv både bestilte varer, modtog leveringer og betalte regningerne.
Men nu skulle det være slut – hullerne var lukket. Beskeden fra ministeriets øverste interne revisor var, at det var slut med pinagtig svindel og bedrageri på Forsvarsministeriets område.
Eller som Carsten Kyhnauv-Andersen er refereret i retsbogen:»Intern Revisions rapport blev fremsendt til Forsvarsministeriets departement, og ministeren er blevet orienteret om sagen. Derudover blev rapporten sendt til forsvarschefen, FSU og Forsvarets Regnskabstjeneste«.
Så kommer forsikringerne fra Carsten Kyhnauv-Andersen om bedre tider:
»Sagen har endvidere haft indflydelse i Forsvaret i bredere forstand, da der mere generelt er strammet op på procedurerne. Det har vidnet bekendt ikke haft tjenstlige konsekvenser for nogen af de involverede, men det er tanken, at når straffesagen er overstået, så skal der på en eller anden måde følges op på sagen, som er kedelig for Forsvaret, og som ministeren derfor interesserer sig for«, lyder referatet af vidneudsagnet.
I dag er der gået seks år, siden bedragerisagen i Roskilde blev afsluttet, og majoren fik sin dom på to års fængsel. Men Forsvaret og Forsvarsministeriet sidder fortsat på en brændende platform omgivet af skarp kritik for elendig regnskabsførelse og sjusket omgang med skatteydernes penge. Roskilde-sagen blinker som et forvarsel for den nuværende skandale i ministeriet og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Dommen førte ikke til ændringer
I 2013 var Carsten Kyhnauv-Andersen bestemt ikke nogen tilfældig regnskabsmand. Siden 2006 havde han stået i spidsen for Forsvarsministeriets Interne Revision. Med dengang omkring 20 medarbejdere og direkte reference til departementschefen, var Khynauv-Andersen og hans folk sikret en særlig plads som en myndighed, der ikke skulle kunne presses af andre i ministeriet eller selve forsvaret.
For at understrege uafhængigheden har revisonsmyndigheden adresse i Kastellet i København – adskilt fra ministeriet og Forsvarskommandoen i Holmens Kanal. Carsten Kyhnauv-Andersen forlod lederjobbet i 2017. I dag vil han ikke kommentere hverken de aktuelle problemer eller, hvad der siden skete med Intern revisions rapport til ministeren og Forsvarsministeriet.
I 2013 skulle han som vidne i retssagen mod den bedrageriske major besvare spørgsmål om rapporten, som Intern Revision havde lavet efter en nøje gennemgang af regnskabsreglerne og praksis i Sundhedstjenesten.
Det var voldsomme sager, Kyhnauv-Andersen og hans revisionshold havde opdaget. I vidneskranken forklarede revisionschefen blandt andet: »at der ikke var en tilstrækkelig funktionsadskillelse, og at den pågældende medarbejder kunne gøre, hvad denne medarbejder ville«.
»Det var derfor vidnets konklusion, at der var sket misbrug af offentlige midler, da der blev foretaget indkøb af effekter, som ikke måtte indkøbes, og da disse blev anvendt privat«, hedder det i retsbogens referat af chefrevisorens vidneudsagn. Den vurdering vækker mindelser i dag.
Rigsrevisionens dugfriske beretning om forholdene i Forsvarsministeriet og i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse peger på præcis den samme svaghed. Beretningen rummer meget alvorlig kritik af både selve ministeriet og ministeriets ejendomsstyrelse, der tager sig af vedligeholdelse og drift af Forsvarets bygninger og øvelsesarealer.
I en lang række stikprøver har det vist sig, at netop funktionsadskillelsen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke fungerer. Ansatte kan bestille, modtage og betale varer og tjenesteydelser, uden andre har kontrolleret, hvad der bliver købt, og hvor det havner. Forsvarsministeriets forpligtelse til at sikre korrekt kontrol- og regnskabspraksis med skatteydernes penge bliver også udsat for sønderlemmende kritik fra Rigsrevisionen.