Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Jkirkhart35 / Creative Commons
Foto: Jkirkhart35 / Creative Commons

Den kaldes en penisfisk, men dyret er faktisk en velsmagende maritim orm. .

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mærkværdigt dyr dækkede strande i Californien efter kraftig storm

Blegrøde penislignende dyr dækkede i weekenden strandene nord for San Francisco. Det er dog ikke en fisk, men en orm. Også kaldet ’den fede krovært’.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tusindvis af blegrøde 20-25 centimeter lange pølselignende penisfisk er efter en kraftig storm skyllet op på Drake’s Beach nord for San Francisco i USA. Her ligger de og pulserer i store bunker, mens mågerne guffer i sig af den sjældne delikatesse.

Det viser et foto fra en læser, som Bay Nature har lagt op på Twitter. Det er David Frost, som har undret sig over, hvad der har indtaget bredden. Men ifølge magasinet er det tale om et jævnligt tilbagevendende fænomen på strandene fra Oregon og ned til San Diego.

»Det er dybhavsdyr, echiurider – eller på dansk tungeorme. Det er derfor, man normalt ikke ser dem. De er meget udbredte«, forklarer zoolog og videnskabsjournalist Lars Thomas.

Arten på stranden i Californien er urechis caupo, også kaldet the fat innkeeper worm.

Den graver sig ned i sandbunden og ligger i en U-form. Herfra stikker den en snabel op og suger til sig af havets frugter, plankton, døde partikler og smådyr.

Gratis kost og logi

Inde i dyret har den en slags si, der sorterer den gode næring fra. Resten forsvinder ud gennem penisfiskens bagende. Og ved fiskens bagindgang ligger en flok små snyltedyr, f.eks. krabber, parat til at hygge sig med overskuddet. Mellem måltiderne lægger de sig ind og gemmer sig for rovdyr bag penisdyrets naturlige volde. Altså både kost og logi, deraf tilnavnet ’krovært’.

Hvad skal sådan et dyr gøre godt for?

»Ja, det er svært at sige. De er jo bare. Hvis vi skal tale om nytte, så rydder de op på havbunden, når de ligger gravet ned i havbunden og spiser«, svarer zoologen Lars Thomas.

Men er det ikke lidt klamt?

»Hvorfor skulle det være klamt? Fluer spiser afføring. Flodheste parasitteres af en igle, der lever oppe i dens endetarm. Mennesker har små mider, der lever af det fedtstof, vi producerer for holde huden fugtig, der hvor øjnebrynene sidder fast. Så man skal nok se på livet som det muliges kunst«.

Fra penisdyrets forunderlige verden kan Lars Thomas også berette, at mange fisk har specialiseret sig i at spise den snabel, som havormen vifter med, når den ligger skjult under sandet.

»Men så ligger den bare stille et par uger, så vokser der en ny ud«.

En særlig art af havorme har en hun, der bliver 10 centimeter, mens hannen kun er få millimeter. Trods det har de et meget fasttømret parforhold.

»Hannen svømmer ind i hende og ligger i hendes kønsorganer. Her bliver han hele sit liv og befrugter hende, når æggene er klar«.

Lars Thomas fortæller også, at en fætter til den vestamerikanske penisfisk er en skattet spise i Sydkorea.

Ifølge onlinekogebogen Bburi Kitchen bør man rense den grundigt, tak for det, og skære den i skiver. Hvorefter man helst skal nyde den rå og blot dyppe den i sin yndlingssovs. Og de er allerlækrest lige nu i sæsonen, der går fra december til marts.

I Korea kaldes penisfisken for gaebul, hundepik. Sært dyr har mange navne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden