Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

To uger i januar 2020 lukker Cityringen helt ned for brug. Man skal opgradere styresystemer, oplyser Metroselskabet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Midlertidig lukning af Cityringen: »Det er rigtig ærgerligt for passagererne«

Driften af Cityringen indstilles i uge 3 og 4, fordi man vil opgradere styresystemerne i den førerløse metro. Passagerpulsen kalder det »ærgerligt«.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det er rigtig ærgerligt for passagererne, at den nye metrolinje skal lukke så kort tid efter, den er åbnet«.

Sådan siger Rasmus Markussen fra Passagerpulsen, der varetager passagerernes interesse i den kollektive trafik.

»Hvis det handler om opdateringer af sikkerhedsmæssige grunde, må vi gå ud fra, at det er nødvendigt«.

Driften af den nye metrolinje i København bliver i uge 3 og 4 indstillet, 13-26. januar, fordi man skal opgradere styresystemerne i de førerløse metroer. Og de to uger, hvor de daglige passagerer skal finde andre veje til og fra arbejde, er det nødvendigt, at der kommer ordentlig information og alternativer, mener Rasmus Markussen.

»Det er vigtigt, at folk bliver informeret i god tid om ændringerne, og at der er gode erstatningskørsler. Vi vil være i dialog med metroselskaberne om at sikre god information, skiltning og så videre«, siger han til Politiken.

Hvad kan I gøre for at hjælpe passagererne bedst muligt?

»Passagererne kan skrive til os, hvis de oplever mangler på information eller andet, og så vil vi løbende være i dialog med metroselskabet i forhold til de problemer, der vil komme«.

Administrerende direktør i Metroselskabet Henrik Plougmann Olsen påpeger, at man med den fuldstændige nedlukning af Cityringen vil forsøge at genere passagererne mindst muligt.

Alternativet ville være nedlukning af Cityringen hver aften og nat i seks uger. Det ville også kunne skabe risiko for forsinkelser i morgentrafikken.

»Den sidste testfase er nødvendig, for at vi kan åbne den nye metrolinje til Nordhavn, og det kan ikke gøres uden at forstyrre driften på Cityringen«, siger han til nyhedsbureauet Ritzau.

Som erstatning for Cityringen, mens den er lukket, indsættes der ekstra busser. De kører fra de fleste af linjens stoppesteder. Busserne vil mellem Østerbro og Kongens Nytorv køre hvert fjerde minut.

Cityringen åbnede i september i år.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden