Syrere får afslag på asyl på grund af bedre forhold

Flygtningenævnet mener, at de generelle forhold i Damaskus-området er forbedret. Nu får syrere afslag. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Flygtningenævnet mener, at de generelle forhold i Damaskus-området er forbedret. Nu får syrere afslag. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Flygtningenævnet stadfæster for første gang i tre afgørelser afslag på syriske statsborgeres asyl, da de hverken kan få ophold på grund af de generelle forhold eller efter en individuel vurdering.

Det oplyser Flygtningenævnet på sin hjemmeside.

To af de tre afviste syrere er etniske kurdere og sunni-muslimer, mens den tredje er etnisk araber og sunni-muslim. De er alle fra Damaskus.

Udlændingestyrelsen har haft inddraget opholdstilladelsen fra flere syrere fra Damaskus-området i flere prøvesager. Det er sket med henvisning til at sikkerhedssituationen i landet er blevet bedre.

Flygtningenævnet annullerer hjemsendelse af syrere

Flygtningenævnet har siden juni i en række afgørelser om syriske statsborgere fra Damaskus-området blandt andet udtalt, at de generelle forhold i området ikke længere kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf om midlertidig beskyttelsesstatus.

Har for første gang stadfæstet afgørelse

Nævnet har samtidig fundet, at der i de pågældende sager efter konkret vurdering har været et individuelt grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingeloven. Enten på baggrund af konventionsstatus eller beskyttelsesstatus.

Derfor har nævnet i de tidligere sager omgjort Udlændingestyrelsens afslag på asyl og ladet syrerne i de tidligere sager blive i Danmark.

Hjerteløst: Ingen andre vestlige lande hjemsender syriske flygtninge. Hvorfor kæmper de danske myndigheder for at få lov?

Men nu har nævnet altså for første gang stadfæstet afgørelsen fra Udlændingestyrelsen, fordi der i sagerne ikke kan gives ophold - hverken på grund af de generelle forhold eller efter en individuel vurdering.

I de tre nye afgørelser finder nævnet, at »de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb« i strid med Menneskerettighedskonventionen »alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området«.

ritzau

Hvad skal politikerne gøre for at forbedre folkeskolen? Deltag i samtalen her

Politiken har samlet et panel af kompetente skolefolk, der kommer med deres bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres.

Men hvad mener du?

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her