0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Afgifter på biler og bilkørsel giver i dag en skatteindtægt på omkring 50 milliarder. Den forsvinder, når de sorte biler udskiftes med grønne. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grøn omstilling koster op mod 30 milliarder, men alligevel bliver vi rigere

Regeringen hemmeligholder udgifter til grøn omstilling. Dansk Energi og Cepos har beregnet den til 26-30 milliarder i 2030.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den grønne omstilling, som skal reducere Danmarks udslip af drivhusgasser med 70 procent i 2030, vil koste samfundet 26-30 milliarder kroner i årlig udgift om 10 år.

Det skønner tænketanken Cepos og organisationen Dansk Energi, der som nogle af de få har foretaget en beregning af omkostningerne.

30 milliarder kroner er mange penge, men det skal ses, i lyset af at det danske samfund med en normal vækst på blot 1 procent om året vil være blevet 250 milliarder kroner rigere i 2030.

I det lys svarer regningen for den grønne omstilling til, at der blot er en vækstpause i en enkelt år, hvor nationen og borgerne samlet set hverken bliver rigere eller fattigere, har tidligere overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen beregnet.

Den grønne omstilling vil derfor ikke økonomisk kræve en revolution eller betyde, at danskerne bliver fattigere.

»Det er ikke sådan, at vi på grund af de 26 milliarder i samfundsøkonomiske omkostninger bliver fattigere end i dag. Vi er ikke nødt til at stoppe den økonomiske udvikling. Slet ikke«, siger analysechef Otto Brøns-Petersen fra Cepos, som har beregnet den samfundsøkonomiske omstilling til 26 milliarder kroner.

»Vi vil være betydelig rigere i 2030 end i dag. Men udgiften betyder, at vi vil være fattigere, end vi ellers ville være med den økonomiske vækst, vi forudser i dag«.

Beregningerne er vanskelige, og de skal tages med det forbehold, at der kan lægges forskellige forudsætninger ind, og der kan ske uforudsete ting teknologisk og på anden måde.

Men den svarer meget godt til det bud, som Dansk Energi også har givet, på en samfundsøkonomisk omkostning ved den grønne omstilling på 30 milliarder kroner i 2030. Forstået på den måde, at omkostningen i de kommende år vil være lavere, men stige til de 30 milliarder i 2030.

»Der er en betydelig usikkerhed om tallet, men gratis bliver den grønne omstilling ikke. Det kan jeg love«, siger Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi.

»Men en samfundsøkonomisk omkostning i den størrelsesorden er til at håndtere, hvis vi i øvrigt i Danmark fører en politik, der skaber vækst. Vi taler ikke om, at vi bliver fattigere. Vi taler om, at vi skal forsinke vores velstandsudvikling en smule«.

Regeringen gemmer beregning

Indtil videre er de to bud fra Cepos og Dansk Energi de bedste, vi har på, hvad den grønne omstilling vil koste.

Regeringen har ganske vist foretaget en række beregninger, som er beskrevet i 28 dokumenter, men klimaminister Dan Jørgensen (S) har afvist at udlevere dokumenterne til Berlingske, som har bedt om aktindsigt i dem, skrev avisen fredag.

Det, der gør sagen vanskelig for regeringen, er ikke mindst, at statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at den grønne omstilling ikke må være socialt uretfærdig og ikke må svække den danske konkurrenceevne. Og en række virksomhedsledere, som er blevet sat sammen i 13 arbejdsgrupper, har fået besked på, at de skal fremlægge løsninger, som ikke koster noget.

»Men den grønne omstilling kan ikke i sig selv laves, uden at der er en omkostning. Hvis den kunne det, ville de komme af sig selv. Så den omkostning kan man ikke slippe for«, siger Otto Brøns-Petersen fra Cepos.

Den samfundsøkonomiske omkostning er den ekstraregning, som samfundet får, og som skal betales af enten det offentlige via skatterne eller af borgere eller virksomheder.

Det næste spørgsmål er så, hvordan den regning skal fordeles? Hvad skal staten betale, hvad skal virksomheder og borgere betale over skatten eller via afgifter? Og hvad vil regeringen gøre for at kompensere virksomheder eller borgere for stigende skatter og afgifter?

»Man kan kompensere ved for eksempel at sætte skatter og afgifter ned, og man kan gøre det på en måde, hvor man opnår samfundsøkonomiske gevinster. Det får man, hvis man nedsætter skatter som selskabsskatten eller marginalskatterne, for eksempel topskatten«, siger Otto-Brøns-Petersen.

Det er ikke netop skattelettelser, der står øverst på ønskelisten hos Socialdemokratiet, som første sin valgkampagne på, at velfærd var vigtigere end skattelettelser.

Annonce

Masser af penge

Men regeringen har det held, at den i øjeblikket opkræver betydelig flere skatter, end der er brug for, også hvis man skal betale for, at der kommer flere ældre og flere børn i de kommende år.

De økonomiske vismænd har beregnet, at der opkræves omkring 40 milliarder mere end nødvendigt. Finansministeriet er lidt mere forsigtigt og anslår, at der er en »overholdbarhed« på omkring 20 milliarder. Men beløbet minder til forveksling om udgiften til den grønne omstilling.

»Man kunne i princippet godt bruge de penge til at betale for den grønne omstilling. Størrelsesmæssigt passer det«, siger Otto Brøns-Petersen.

Lars Aagaard mener, at det største problem ikke er, at der skal bruges op mod 30 milliarder på den grønne omstilling. Det største problem er, at den grønne omstilling vil give et indtægtstab til statskassen.

»I dag beskatter vi sorte biler hårdere end de grønne. Og når vi skal have flere grønne biler, vil vi komme til at mangle penge. Vi skal også nedsætte afgiften på elektricitet. Og der vil være pres for at give tilskud til landbruget og andre. Så jeg tror, at det samlet set vil give et indtægtstab for statskassen på et tocifret milliardbeløb. Det er nok det, regeringen sidder og regner på«, siger Lars Aagaard.

Han mener, at regeringen bør prioritere klimaet før øgede udgifter til velfærd og afsætte en del af det økonomiske råderum til indsatsen for klimaet.

»Jeg synes, det ser svært ud, hvis man ikke reserverer en del af det økonomiske råderum til den grønne omstilling. Det er ikke nogen naturlov, at klimaet skal komme til sidst«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden