0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finansministeriet endte med at tage livet af Skat

Skat koster i dag 40 procent mere, end før Finansministeriet gik i gang med spareplanerne i 2006. Da Finansministeriets embedsmænd rykkede ind, gik det helt galt.​​​​​

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Finansministeriet har brugt Skat og Skatteministeriet som et eksperiment, der skulle demonstrere, hvordan man kan effektivisere den offentlige sektor og gøre tusindvis af medarbejdere overflødige. Men Finansministeriet endte med at tage livet af Skat.

Først gennemtvang Finansministeriet på trods af protester fra Skat og Skatteministeriet i 2006 planer om at nedskære personalet med omkring 30 procent. Dernæst blev Skatteministeriets ledelse med erfarne skattefolk i 2012 udskiftet med en ny ledelse med erfaring fra Finansministeriet, anført af Skatteministeriets nuværende departementschef Jens Brøchner.

Eksperimentet stødte på grund i 2015, og siden da har politikerne været nødt til at forhøje Skatteministeriets samlede budget med omkring 70 procent for at rette op på et skattevæsen, der var brudt sammen på flere områder.

Den samlede bevilling i Skat har med vedtagelsen af Finansloven for 2020 før jul sat danmarksrekord med 9,4 milliarder kroner, hvilket er 40 procent højere, end før de store besparelser begyndte i 2006. Også antallet af ansatte i Skat er nu højere end før nedskæringerne, viser Politikens gennemgang af sagen.

Jørgen Grønnegård Christensen, tidligere professor i offentlig forvaltning og medforfatter til en bog om sammenbruddet i Skat, betegner hele forløbet som et »frygteligt selvmål for Finansministeriet«.

»Øvelsen fra 2005 til i dag har kostet milliarder af kroner i øgede omkostninger«, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

»Det er dybt ulykkeligt, at man på den måde har fået et vidnesbyrd om, at man ikke kan effektivisere den offentlige sektor«.

»Finansministeriet har hovedansvaret«

Jørgen Grønnegård Christensen siger, at »Finansministeriet har hovedansvaret« for Skats sammenbrud og dermed for, at vi i Danmark nu har en skatteforvaltning, der er dyrere end i andre tilsvarende lande.

Otto Brøns-Petersen, der frem til 2013 var direktør i Skatteministeriet, var en af de ledere, der blev udrenset. Han er i dag analysechef i tænketanken Cepos. Otto Brøns-Petersen betegner Finansministeriets måde at håndtere Skat og Skatteministeriet på som »helt fejlslagen«.

»Finansministeriet har nu prøvet selv at drive et ministerium, og det er slået helt fejl«, siger han.

Da Skatteministeriet i 2012 fik en ny ledelse med en fortid i Finansministeriet, var Skat allerede tvunget i knæ af sparekravene. Finansministeriet mente på det tidspunkt, under socialdemokratisk regeringsledelse, at det gik alt for langsomt med at gennemføre besparelserne i Skat, og ministeriets nye ledelse gennemførte derfor en plan fra McKinsey, der mente, at man uden problemer kunne fjerne 1.000 flere ansatte end hidtil forudsagt.

Konsulenterne fra McKinsey kritiserede blandt andet, at embedsmændene i Skat havde fokus på »regelefterlevelse og retssikkerhed frem for performance«. McKinsey mente således, at Skat skulle lægge mere vægt på at få inddrevet penge fra borgerne og mindre på at, om man fulgte reglerne.

Skat havde på det tidspunkt alvorlige problemer med gældsinddrivelsen, ligesom Skats ledelse var klar over, at ejendomsvurderingerne var stærkt nødlidende.

Skatteministeriet forsøgte flere gange at rette op på ejendomsvurderingerne, men hver gang blev det afvist af Finansministeriet, der ikke ville bevilge penge til en opretning og samtidig var bange for, at staten ville miste skatteindtægter.

Sagen endte med, at vurderingssystemet blev skrottet, og Skat har ikke siden været i stand til at gennemføre nye ejendomsvurderinger. I mellemtiden er der opkrævet 14 milliarder kroner for meget i ejendomsskatter.

Den ansvarlige for både vurderingssystemet og et nyt system til gældsinddrivelse er Andreas Berggreen, der er direktør i en af de nye skattestyrelser, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Andreas Berggreen blev afdelingschef i Skatteministeriet i 2012 efter tidligere at have været kontorchef i Finansministeriet og senior manager i Deloitte.

Annonce

Det nye gældsinddrivelsessystem, der også har kostet et milliardbeløb, fungerer endnu ikke, som det skal, fordi der ikke var taget højde for, at 800 offentlige myndigheder, som har penge til gode, skulle tilsluttes systemet. Tilslutningen forventes nu »tidligst« at »være afsluttet i 2021«, fremgår det af et notat, som Rigsrevisionen fremlagde i tirsdags. Borgernes gæld er nået op omkring 120 milliarder kr.

Dyrt for Danmark

Hverken Andreas Berggreen, departementschef Jens Brøchner eller de tidligere departementschefer i Finansministeriet ønsker at udtale sig om forløbet.

Skatteminister Morten Bødskov siger, at »sparekursen har været dyr for Danmark«, men han vil ikke bedømme, hvem der har ansvaret for Skats delvise sammenbrud, der har kostet staten et større tocifret milliardbeløb. Det må Undersøgelseskommissionen om Skat, som blev nedsat i 2017, vurdere, mener han.

»Det er ikke min opgave at pege på, hvem der har ansvaret. Men det er ret let at pege på, at det er sket gennem 10 år på tværs af skiftende regeringer. Det har været dyrt for Danmark, og 10 års sparekurs tager mindst 10 år at genoprette«, siger skatteministeren.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden