0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny forskning: 4.200 danskere dør for tidligt som følge af forurenet luft

Selv om luften generelt er blevet renere, får cirka 4.200 personer årligt afkortet livet på grund af os og røg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Trafikken er ofte tæt på H.C. Andersens Boulevard i København. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Luftforurening er skyld i, at cirka 4.200 danskere hvert år dør for tidligt.

Det viser en ny rapport, som forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet står bag.

Rapporten bygger på målinger af luftforureningen i de fire største danske byer.

De 4.200 for tidlige dødsfald, der relateres til luftforurening, er et gennemsnitstal for 2018, som forskerne har regnet sig frem til.

Tallet er en stigning på cirka 1.000 dødsfald i forhold til året før.

Forbedrede modelberegninger

Det skyldes ifølge forskerne to ting: Dels har man forbedret metoden til at beregne for tidlige dødsfald.

Dels er man blevet bedre til at se sammenhænge mellem sygdom og luftforurening.

»Nye forskningsresultater peger på, at luftforureningen har en større rolle i forhold til sygdom end tidligere. Det er dog kun en del af forklaringen«.

»Den anden og vigtigste del er, at vi har forbedret vores modelberegninger, så der er bedre overensstemmelse mellem målinger og modelberegninger«, siger seniorforsker Thomas Ellermann.

Det opjusterede tal for de tidlige dødsfald skyldes ikke en øget luftforurening.

Tværtimod er luften generelt blevet mindre forurenet de senere år.

»Hvis man for eksempel kigger på partikelforureningen, som er den, der betyder mest i forbindelse med befolkningens sundhed, så er koncentrationerne af de fine partikler faldet med omkring 25 procent gennem de seneste ti år«, siger Thomas Ellermann.

Forskere: Store omkostninger for samfundet

Som årsager til den aftagende forurening nævner han nye standarder for partikelfiltre og katalysatorer på biler, lastbiler og busser.

Mængden af sod på H.C. Andersens Boulevard i København, der er en af landets mest trafikerede veje, er faldet med omkring 60 procent i løbet af de ni år, man har målt luftkvaliteten.

Forskerne har beregnet, at luftforurening årligt koster samfundet 79 milliarder kroner.

Det er omkostninger til eksempelvis behandling af sygdomme og lidelser forårsaget af luftforurening.

Aarhus Universitet udfører opgaven med at overvåge luftforureningen for Miljøministeriet.

Miljøminister Lea Wermelin (S) ser med stor alvor på luftforurening.

»Ren luft er en vigtig prioritet for regeringen, så vi er i gang med at se nærmere på, hvordan indsatsen for ren luft i Danmark kan styrkes«.

»Det spiller også sammen med vores andre ambitioner på eksempelvis klimahandlingsplan og elbilskommission«, siger hun i en skriftlig kommentar.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce