0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Strømafbrydelse ramte 17.000 og påvirkede S-tog til Farum

Strømmen gik mandag aften i Farum. Efter knap tre timer havde omkring 4000 fortsat ikke fået strømmen igen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere end 17.000 elkunder i Farum måtte mandag aften undvære strømmen i køkkenet til madlavningen og i tv-stuen.

Efter et par timers afbrydelse fik mange dog strømmen igen.

Presserådgiver i Ørsted Tom Lehn-Christensen oplyste til TV2 Lorry i en opdatering klokken 20.20, at 13.000 elkunder igen har strøm.

Omkring 4000 var på det tidspunkt dermed fortsat uden strøm.

Alle ventes at have strømmen tilbage klokken 23.

Strømmen kommer løbende tilbage

Tidligere mandag aften fortalte Tom Lehn-Christiansen, at nedbruddet skete kort før 17.30.

»Det er vores hovedstation deroppe, der er afbrydelse på lige nu. Det indtraf klokken 17.23, og det er stort set hele Farum, der er uden strøm«, sagde presserådgiveren til TV2 Lorry.

Elkunderne vil løbende få strømmen tilbage, skriver eldistributøren Radius på sin hjemmeside. Her kalder eldistributøren afbrydelsen for en 'større driftsforstyrrelse'.

Borgeren Paris Kejser oplyste tidligere mandag aften til TV2 Lorry, at der er helt mørkt på Paltholmvej, hvor han bor.

»Strømmen gik, da vi stod nede i Kvickly. Alt er fuldstændig slukket«, sagde Paris Kejser til TV2 Lorry.

S-togene kører normalt igen

Strømafbrydelsen ramte også S-togene med retning mod Farum. De kunne kun køre til Hareskov Station. Derfor skulle passagerer med togbus, hvis de skulle videre til Værløse eller Farum.

Omkring klokken 20 begyndte S-togene dog igen at køre som normalt.

Strømsvigtet har foruden Farum også berørt kunder i Birkerød, Værløse, Holte, Stenløse, Allerød, Virum og Lynge, står der på hjemmesiden.

Årsagen er ifølge Radius endnu ikke kendt.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden