Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Første dansker undersøges for coronavirus i Aarhus

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En dansk patient undersøges i øjeblikket for smitte med coronavirus og er i isolation på Aarhus Universitetshospital.

Det bekræfter Aarhus Universitetshospital, der dog ikke ønsker at kommentere sagen nærmere over for Ritzau.

Smitte med coronavirus mistænkes kun, hvis en person har en akut, alvorlig, nedre luftvejsinfektion med feber, oplyser Statens Serum Institut.

Samtidig skal vedkommende have opholdt sig i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen 14 dage, før symptomerne meldte sig, eller inden for de seneste 14 dage have haft kontakt med en person, som er mistænkt for eller har fået påvist at have infektionen.

Forventer svar onsdag

Patienten er ifølge DR Nyheder blevet transporteret til en særlig isolationsenhed på Aarhus Universitetshospital.

Ved ankomsten bliver patienten flyttet direkte ind på isolationsstuen, hvor personale iført beskyttelsesdragter blandt andet skal tage blodprøver.

Prøverne bliver sendt til Statens Serum Institut i København, der så kan slå fast, om patienten er smittet med coronavirus eller ej.

Det ventes ifølge DR, at der er svar på prøverne onsdag.

Der holdes møde om situationen

Aarhus Universitetshospital ønsker ikke at oplyse nærmere om personen, der nu undersøges for smitte.

I stedet henviser hospitalet til Sundhedsstyrelsen, der heller kan oplyse nærmere om sagen i øjeblikket. Det skyldes ifølge en medarbejder i styrelsen, at der i øjeblikket holdes møde om situationen.

Coronavirusset stammer fra den kinesiske millionby Wuhan, men har de seneste uger spredt sig til en række andre lande.

Mandag kunne de svenske myndigheder oplyse, at to personer, som var blevet undersøgt for coronavirus i Skåne, ikke er bærere af smitten. De to patienter havde været indlagt på et hospital i Malmø, hvor de havde været i isolation.

Foreløbig er flere end 100 personer døde af virusset, og yderligere op mod 4000 er smittet - langt de fleste i Kina.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden