0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Østergaard: Historisk stor kløft skader S-R-forholdet

R-lederen vil i højere grad orientere sig mod Venstre i spørgsmål om økonomi og arbejdsmarkedspolitik og på erhvervsområdet.​​​

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Forholdet mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre er ikke lige så tæt som tidligere, fastslår Morten Østergaard (R). Her omfavner han dog statsminister Mette Frederiksen (S)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De to tidligere regeringspartnere Socialdemokratiet og Radikale Venstre står i dag længere fra hinanden, end de har gjort i flere årtier. Det mener de radikales leder, Morten Østergaard, som i den seneste tid har oplevet et »grundlæggende socialdemokratisk skift fra nogle fælles værdier«.

»Der er en politisk og ideologisk forskel, som er tydeligere nu, end den har været i de seneste årtier«, siger Østergaard, der på et mere personligt plan også oplever et »underskud« og et »nag« i Socialdemokratiet rettet mod de radikale.

Overordnet er den nuværende politiske retning i Danmark dog stadig den rigtige, mener Morten Østergaard. Men det dårlige forhold mellem S og R kan få konsekvenser.

Så er der udsynet og forholdet til omverdenen, hvor jeg ser et mere nationalkonservativt socialdemokrati end det, vi har været vant til at arbejde med

De radikale vil f.eks. i stigende grad forsøge at indgå nyt samarbejde med Venstre og de øvrige oppositionspartier om blandt andet arbejdsmarkedspolitik, på erhvervsområdet og i europapolitikken.

»Vi har en holdning om, hvor vi skal hen, og der vil vi bruge alle forhåndenværende midler«, siger Østergaard: »Vi mener stadig, at forudsætningen for at komme igennem med vores politik er bedst i den nuværende konstellation. Men det er jo ikke et svar, der nødvendigvis er sådan til evig tid«.

Nationalkonservative tendenser

Den markante kritik fra lederen af det ene af regeringens tre støttepartier kommer i kølvandet på sidste uges kaotiske boligforhandlinger, hvor regeringen endte med at indgå en aftale med DF, Enhedslisten, SF og Alternativet. Og altså uden de radikale.

Men kritikken bunder også i en mere grundlæggende bekymring for, at Socialdemokratiet er ved at bevæge sig for langt mod højre på især rets- og udlændingeområdet og bl.a. indgår aftaler med partier i blå blok om fratagelse af statsborgerskab uden om domstolene.

»Det kommer også til udtryk i bekæmpelsen af fattigdom. Sidst vi gik i regering sammen, afskaffede vi de såkaldte fattigdomsydelser til fordel for dem i Danmark, der havde mindst. Det er jo ikke socialdemokratisk politik i dag, selv om man hævder at kæmpe imod ulighed«, siger Morten Østergaard.

Også på uddannelsesområdet har han i de seneste år haft svært ved at genkende Socialdemokratiet, selv om regeringen nu er gået med til at afskaffe uddannelsesloftet. Bl.a. efter pres fra de radikale og regeringens øvrige støttepartier.

»Så er der udsynet og forholdet til omverdenen, hvor jeg ser et mere nationalkonservativt socialdemokrati end det, vi har været vant til at arbejde med«, siger Morten Østergaard.

S-ordfører: Vi har flyttet os

Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at kommentere kritikken, og Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, vil ikke vurdere Østergaards »udmåling af politiske afstande«.

»Det må han jo om som radikal leder. Men jeg ser nu sådan på det, at der er grund til at glæde sig over de resultater, vi allerede har opnået i samarbejde i de første måneder af regeringens liv«, siger Jesper Petersen og fremhæver især aftaler på uddannelsesområdet og klimaloven.

»Det er kun sket, fordi det lykkedes at få en ny regering, og blandt andet fordi de radikale og vi samarbejder. Flere resultater som dem vil komme til i løbet af valgperioden. Det er jeg slet ikke i tvivl om«.

Har Morten Østergaard ikke en pointe i, at I på nogle områder er rykket i en mere nationalkonservativ retning?

»Jeg ved ikke, om jeg er enig i mærkatet, men det er ikke nogen hemmelighed, at vi har flyttet os – især i udlændingepolitikken – af politiske grunde og helt åbent argumenteret for, hvorfor den bevægelse er sket«, siger Jesper Petersen:

»Jeg synes også, de radikale burde tage det meget alvorligt, at integrationspolitikken ikke er lykkedes bedre for os Danmark i de seneste årtier, end den er«.