0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I alle gymnasieklasser sidder i gennemsnit én, der har fået delt et seksuelt billede mod sin vilje

Drenge og piger på gymnasierne får delt seksuelle billeder uden samtykke lige ofte. Men konsekvenserne er vidt forskellige, siger ungekonsulent.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I hver gymnasieklasse sidder der i snit én elev, der i løbet af det seneste år har oplevet, at andre har delt seksuelle billeder eller videoer af dem uden at få lov. Samtidig sidder der to-tre, der inden for det seneste år har oplevet at modtage et seksuelt billede eller en video af andre, som er delt uden samtykke. ​​​

Det viser tal fra undersøgelsen UNG19, der er udført af forskere på Statens Institut for Folkesundhed. Her er gymnasieelever blevet spurgt, hvad de har sendt og modtaget digitalt gennem de seneste 12 måneder.

Tallene er de første repræsentative tal, der afdækker gymnasieelevers adfærd, og de viser, at 5 procent af drengene og 4 procent af pigerne har oplevet, at andre har delt seksuelle billeder eller videoer af dem uden at få lov. 8 procent af pigerne og 12 procent af drengene har modtaget et seksuelt billede eller en video af andre, for eksempel i undertøj eller nøgen, hvor personen på materialet ikke har givet lov til, at det skulle sendes videre.

Tallene er »skræmmende høje«, mener Christian Mogensen, ungekonsulent på Center for Digital Pædagogik. Han er dog ikke overrasket over, at så mange unge oplever ulovlig deling af seksuelle billeder og videoer, for det falder i tråd med det, unge fortæller ham, når han holder oplæg på gymnasiale uddannelser.

»Det er fuldstændig afgørende, at vi bliver ved med at tale om det her, hvis det skal ændres. Skærpet lovgivning er ikke nok«, siger han.

Formanden for foreningen Digitalt Ansvar, Miriam Michaelsen, der blandt andet er bistandsadvokat i den såkaldte Umbrellasag, mener også, at tallene er »voldsomme«. Samtidig dokumenterer de udelukkende den andel, der har opdaget, at de er blevet delt. Mange opdager først efter lang tid, at der florerer materiale af dem, typisk fordi de får ubehagelige henvendelser eller kommentarer, påpeger Miriam Michaelsen.

Umbrellasagen kører stadig, hvorfor fortsætter de ulovlige delinger blandt unge?

»Fordi Umbrellasagens skræmmeeksempel ikke kan stå alene som løsning på problemet. Sagen har nok en præventiv effekt på dem, der tidligere har delt uden at tænke sig om, men den preller af på dem, som deler nøgenbilleder for at ramme dem, de deler billeder af. Derfor er det vigtigt, at vi får et retssamfund, som kan håndtere digitale krænkelser med det tempo og den opmærksomhed, som kræves«.

Angriber pigernes seksualitet

Selv om drenge og piger ulovligt får delt seksuelle billeder eller videoer omtrent lige ofte, er der i langt de fleste tilfælde himmelvid forskel på konsekvenserne for de to køn, siger Christian Mogensen.

»Drenge bliver delt i kådhed med en dumsmart og humoristisk agenda for øje. Når piger bliver delt, sker det som oftest for at angribe dem og trække dem ned ad den sociale rangstige«.

Christian Mogensen kalder det ’social udskamning’:

»Pigernes seksualitet er et angrebspunkt: Er de ikke seksuelle nok, er de nogle kællinger. Er de for seksuelle, er de ludere. Linjen, som pigerne skal navigere på, er meget, meget smal. Det er et kæmpe ligestillingsproblem, der kommer til udtryk i motiverne for den ulovlige deling af seksuelle billeder«.

Christian Mogensen oplever dog også, at et stigende antal unge er begyndt at forstå alvoren i at dele ulovligt.

»Flere unge har fået et sprog for, at den magt, der ligger i at have billeder af andre mod deres vilje, er uendelig sørgelig. Det at være i besiddelse af den type ulovlige billeder bliver i stigende grad set som et panisk forsøg på selv at komme op i et socialt hierarki ved at hive andre nedad. Og det er ikke sejt«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden