Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Daværende justitsminister Søren Pape Poulsen 7. maj 2019, hvor der blev udskrevet folketingsvalg. På grund af valget anlagde Rigspolitiet en »reaktiv« pressestrategi om teledatasagen, men det var en beklagelig fejl, lyder det nu fra politiet. Pape og alle andre politikere blev først orienteret om sagen 17. juni - efter valgets afholdelse.

Politiet beklager sin passive kurs i teleskandalen omkring folketingsvalget

Under folketingsvalget valgte Rigspolitiet en »reaktiv« pressestrategi. Det var en beklagelig fejl, lyder det nu fra politiet. ​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var en beklagelig fejl, at politiet på grund af folketingsvalget afholdt sig fra selv at orientere medier og offentligheden om teleskandalen i juni 2019. Sådan lyder det i et nyt ministersvar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets Retsudvalg og SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Erkendelsen kommer, efter at Politiken har afdækket, hvordan Rigspolitiet op til udskrivelsen af folketingsvalget besluttede at have en »reaktiv« pressestrategi i sagen om de mangeårige fejl i politiets teledata, der er med til at sende folk i fængsel. I en artikel 28. november 2019 sagde Rigspolitiets kommunikationsdirektør og direktionsmedlem, Anders Frandsen, at »i lyset af at det var i valgkampsforløbet, valgte vi at gøre det på den måde«.

Men det var en beklagelig fejl, lyder det nu i ministerbesvarelsen fra Rigspolitiet.

»Rigspolitiet kunne selvstændigt have valgt aktivt at orientere offentligheden om fejlene i teledata«, skriver Rigspolitiet.

»Rigspolitiets håndtering af teledata har været særdeles utilfredsstillende, hvilket Rigspolitiet beklager dybt. Rigspolitiet skal i den forbindelse også beklage, at det af den refererede artikel fremstår, som om det var hensynet til valgkampen, der gjorde, at Rigspolitiet ikke selv valgte at orientere offentligheden om fejlene i teledata«, fortsætter ministersvaret.

I alt tog det over tre måneder fra politiets rettelse af sin systemfejl, der potentielt berørte over 10.000 straffesager, til at domstolene og offentligheden blev informeret om de muligvis skæbnesvangre fejl. Sagen ville formentlig have været en ubehagelig varm kartoffel i en valgkamp for daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der i forvejen var indstævnet af en borgergruppe for statens ulovlige indsamling af teledata.

Af myndighedernes redegørelse fremgår det, at Rigsadvokaturen, anklagemyndighedens chefled, senest 2. maj nåede frem til, at domstole, advokater og offentligheden skulle orienteres om de alvorlige fejl. Men det skete ikke før 17. juni.

Papes arvtager på posten, Nick Hækkerup, har hidtil beklaget departementets, politiets og anklagemyndighedens langsommelige håndtering af sagen. Men han har afvist, at valget havde nogen betydning for hans eget ministeriums rolle, »ud over den tilbageholdenhed, som departementet efter valgudskrivelsen nødvendigvis måtte udvise i forhold til den politiske og mediemæssige håndtering«.

Advokater oplyste om politiets fejl

Hver eneste dag udgår der op til flere pressemeddelelser fra politiet for at orientere medier og offentlighed om sager, tiltag eller efterlysninger. Men da nyheden om politiets årelange telefejl kom ud 17. juni 2019, havde Rigspolitiet overladt informationsopgaven til de private advokater i Advokatsamfundet.

Folketingsvalget var blevet afholdt 5. juni og udskrevet 7. maj. Allerede i timerne op til valgets udskrivelse oplyste Rigspolitiet til Rigsadvokaturen, at man ville være pressemæssigt »reaktiv« i teledatasagen. Beslutningen lå tilsyneladende i direkte forlængelse af den kurs, som Justitsministeriet, ifølge ministeriets egen redegørelse i sagen, inden da havde meldt ud til Rigspolitiet. På et møde 26. april refereres departementets afdelingschef for at have sagt, at »en eventuel valgudskrivelse vil få betydning for departementet, da departementet efter en valgudskrivelse vil agere som et forretningsministerium«.

Både ministeriet og Rigspolitiet har henvist til en fast praksis op til valghandlinger. I et notat fra Statsministeriet, der udgik til alle ministerier 7. maj, fremgår det, at der har udviklet sig en praksis om, at »der udvises tilbageholdenhed i forhold til administrative beslutninger af større rækkevidde«. Dog understreger notatet, at tilbageholdenheden ikke gælder »uopsættelige opgaver«.

Rigspolitiets kommunikationsdirektør forklarede den ændrede kommunikationslinje under et valg med, at »der ligger en almindelig forpligtelse til også i forhold til væsentlige administrative beslutninger at udvise tilbageholdenhed«.

Annonce

Det er den tilbageholdenhed i teledatasagen, der nu beklages.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, opfatter beklagelsen som en efterrationalisering fra politiets side.

»Systemerne har været tøvende med at orientere offentligheden og politikerne om denne alvorlige sag på grund af valget. Der lader til at have været uklare regler eller praksis om, hvad der er gældende under et folketingsvalg, så vi har brug for nye retningslinjer, en ny vejledning eller lovgivning, så vi aldrig igen risikerer at opleve, at nogen sidder på oplysningerne om så alvorlig en sag igen«, siger Karina Lorentzen.

Justitsministeren har ikke svaret på Politikens opfølgende spørgsmål om sagen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden