Lørdag nat fik en hjemløs kvinde og stofmisbruger i København symptomer på coronasmitte: høj feber, hoste og vejrtrækningsproblemer.
Kvinden befandt sig i værestedet Reden på Vesterbro i København. Personalet ringede til 1813, men lægevagten mente, at kvinden ikke var syg nok til indlæggelse. I stedet fik hun besked på at blive hjemme. Holde sig inden døre.
Men kvinden har ikke noget hjem. Hun mangler akut et overnatningssted, og nu er Redens dilemma, hvordan de skal hjælpe kvinden, forklarer Kira West, forstander for Reden, som er et værested, der tilbyder overnatning til kvinder med akut brug for hjælp.
»Skal vi sende hende ud ad døren, ud i verden og ind i smittekæden? Eller skal vi udsætte os selv og de andre brugere for smitterisiko? Det dilemma skal vi have hjælp til at komme ud af nu«, siger Kira West.
Forleden nat havde et andet af de åbne tilbud på indre Vesterbro i København besøg af en anden kvinde med coronasymptomer. Hun blev hjulpet på hospitalet, hvor man valgte ikke at teste hende. Trods sygdomssymptomer var hun stadig ikke så syg, at hun var i overhængende fare. Kvinden blev sendt tilbage på gaden.
»Så kommer de tilbage til os, og problemet er, at vi har at gøre med personer, som ikke har noget hjem, og som har meget dårligt helbred i forvejen«, siger Kira West.
I begge tilfælde fandt de pågældende væresteder en midlertidig afskærmning til kvinderne. Herefter fandt Københavns Kommune et sikkert sted med relevant behandling.
Men i et indlæg i dagens Politiken efterlyser blandt andre Kira West fra Reden og forstander Ivan Christensen fra Mændenes Hjem, at udsatte og hjemløse borgere, som også er stofmisbrugere, bliver testet på hospitalerne, når de har symptomer på coronasmitte.
Opråb til myndighederne: Disse spørgsmål skal besvares nu, hvis vi skal undgå, at virussen får fatale følger for socialt udsatte»Der bliver ikke gjort nok for at teste dem. Hvis de er smittet, skal de måske i behandling, men i hvert fald i karantæne, og det har vi ikke mulighed for at tilbyde«, siger Ivan Christensen fra Mændenes Hjem.
»De skal have et sted, hvor de kan være. Det kan de ikke på gaden, hvor mange af dem bor. De kan heller ikke gå rundt mellem borgerne eller færdes i offentlige transportmidler, så kommunerne skal stille faciliteter til rådighed«, siger forstanderen.
»I øvrigt er det meget lettere at motivere den pågældende til at gå i karantæne, hvis der er påvist smitte, frem for hvis der kun er mistanke om det«, uddyber han.
I indlægget i Politiken beskriver værestederne, hvordan folk i eksempelvis Reden, Café Klare og natcafeer sover tæt sammen i sovesale. Her kan syge ikke overnatte uden at sprede smitte. Selv om en person kan få et værelse på et herberg, er hun måske stofafhængig, og stoftrangen tvinger hende ud og på gaden igen.
»Et herberg er ikke indrettet til at holde stærkt udsatte mennesker isoleret og uden kontakt med andre i længere tid, for eksempel er der fælles køkken, toilet og bad mange steder. Personalet har ingen handlemuligheder og må se til, mens smitten potentielt breder sig i den meget syge og sårbare målgruppe«, lyder det.
Stofmisbruget er udfordringen
Ifølge Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen, som arbejder med hjemløse og stofbrugere, er den store udfordring stofmisbruget.
»Der skal være lovning på og sikkerhed for, at de pågældende også kan blive behandlet for deres abstinenser og stofbehov både ved indlæggelse og hjemmeisolering, ellers kommer gadefolket ikke til at tage på hospitalet, når de har symptomer. Så holder de sig under radaren så længe som muligt«, siger hun.
Stofbehandling kræver, at der er metadon og afhængighedsbehandling af eksempelvis kokainmisbrug.
Kira West, Redens forstander, mener, at sundhedsmyndighederne bliver nødt til at slække på normerne for at kunne holde på stofbrugerne.
»Vi efterlyser, at når der er symptomer på smitte i den udsatte gruppe, så skal der være en varm linje til en karantæneplads. Et tilbud, hvor man kan være og få dækket sit behov for stof«, siger hun.
Kira West anslår, at det på landsplan drejer sig om nogle få hundrede personer, som har det behov.
Både Kira West og forstander Ivan Christensen fra Mændenes Hjem understreger, at deres indlæg ikke skal ses som en kritik af myndighederne i den meget ekstraordinære situation.
»Vi har brug for en hjælpende hånd fra kommuner og regioner. For at beskytte de udsatte, men også for at bryde smittekæderne og beskytte os alle sammen. For de pågældende færdes rundt i gader og i offentlige transportmidler«, siger han.
»De er en risikogruppe ligesom ældre. De er i forvejen syge, og for mig er det en selvfølgelighed, at det er i behandlingen af de svage, vi måler os som samfund. Det skal vi også gøre her«.
Socialborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard (R) skriver i en mail til Politiken:
»Vi har lige nu 4 pladser, men forventer i næste uge at åbne yderligere cirka 19 pladser, fordi vi oplever, at udsatte borgere ikke kan blive testet i sundhedssystemet og i stedet henvises til herberger med videre. Der er ikke tale om karantænepladser, men pladser, hvor det vil være muligt for borgere at opholde sig, hvis de skal isolere sig som følge af mistanke om, at de er covid-smittet, og de ellers er hjemløse eller bor på eksempelvis herberg, hvor de fysiske rammer ikke vil være egnet til, at de kan opholde sig isoleret fra de øvrige beboere«.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har onsdag på ministeriets hjemmeside beskrevet beredskabsplaner for hjemløse og andre udsatte.
»Københavns Kommune åbnede fredag et nødherberg i Sydhavnen, og flere er på vej. I Aalborg har Kirkens Korshær sat nødberedskab op, så de kan opretholde bemandingen i deres varmestue. Det samme billede tegner sig i landets andre store byer. Og vi følger situationen tæt. Jeg har bedt Rådet for Socialt Udsatte lægge alle andre opgaver til side og hjælpe os med, at vi har tæt og løbende kontakt med de mest udsatte borgere og de mennesker, der er omkring dem«.
fortsæt med at læse
